Nærvær, ro og nydelse
Lær at være til stede og nyde nuet med en uges Mindfulness i Maltas smukke og dramatiske natur. Du skal slappe af, lave kropsøvelser, meditere, grine, vandre, blive klogere på dig selv og nyde skønne, varme Malta. Undervisningen er meget praktisk orienteret, så du kan tage teknikkerne med hjem fra Malta og videre ud i livet og dagligdagen. Rejsen ledes af Helle Dueholm, der er certificeret Mindfulness-instruktør og psykoterapeut.
Mindfulness ugen er både velegnet for nybegyndere, der ikke har nogen erfaring med meditation eller Mindfulness og for mere erfarne, som ønsker en uges ro og fokus på at synke ind i nærværet og blive inspireret.
Denne uge vil give mulighed for at møde nye mennesker, hvad enten du rejser på egen hånd eller sammen med venner. Der vil være en god blanding af tid samlet i gruppen og på egen hånd, hvis du ønsker det. Hvis du har lyst, er der rig mulighed for at nyde velværebehandlingerne i spaen på Mellieha Holiday Centre.
Hvis du er besværet i at gå på ujævne stier med lettere stigninger foreslår vi, at du tager kontakt til FolkeFerie.dk, inden du bestiller rejsen.
Hvad er mindfulness?
Mindfulness er meditationer, som hjælper dig til en fokuseret opmærksomhed til omverdenen og dig selv. Men mindfulness er mere end bare opmærksomhed. Det er at møde øjeblikket med en bestemt indstilling - en indstilling af nysgerrighed, åbenhed, accept og ubetinget venlighed.
Med mindfulness kan du udvikle en grundlæggende sindsro i en hver situation. På ferien vil du gennem meditationer blive inviteret ind til at finde denne sindsro. Måske er du rutineret i at meditere eller det kan være dit første møde med mindfulness - uanset om du er ny eller erfaren er der rig mulighed for, at træne dit nærvær på mindfulness-ferien.
Download og print kort over Malta - Klik her