Feriecenter Fyrklit - oplevelser i stimevis i Nordjylland.
Ved Hirtshals ligger Feriecenter Fyrklit i en natur, som kan tage pusten fra de fleste. Nyd den i fulde drag fra din feriebolig, hvor der er direkte havudsigt fra de fleste lejligheder, eller når I går på opdagelse i det spændende klitlandskab lige udenfor døren.
Besøg Europas største akvarium, Nordsøen Oceanarium med sæler, klumpfisk og tema-akvarier. Golf kan I spille i Hirtshals Golfklub og ørne kan beundres i det nærliggende Ørnereservatet.
Vil du nyde Kattegats bølger bør du kombinere ferien med et par dage i det skønne Sæby Søbad.
Den store, lyse swimmingpool i Feriecenter Fyrklit har en skøn glasoverdækket solterrasse og et dejligt selvstændigt børnebassin, sauna, udendørs swimmingpool og selvfølgelig et dejligt badeland, forbeholdt feriecentrets gæster, med 37 meter tunnelrutschebane. Hvem tager den første tur?

I bor i dejlige, velindrettede ferielejligheder med fri adgang til alle faciliteter. Lejlighederne har plads op til 6 personer, nogle med havudsigt og der findes også almindelige hotelværelser.
Af faciliteter kan nævnes: Badeland m. rutchebane, baby- og børnebassin, bordtennis, bar*, billard, dart, legerum, restaurant*, sauna, spa, vaskeri*, badminton*, basketball, boule, grillplads, klappegeder, hoppepude, minigolf*, mooncars, skak, tennis*, trimbane m.m.
*Mod betaling
Forbehold for ændringer