Sharm El Sheikh og Naama Bay
Endeløse sandstrande og luksushoteller. Hele dagen kan du leve livet på stranden, og bagefter slappe af på den livlige strandpromenade med en kølig drink eller en af de imponerende isanretninger. Du kan vandre i timevis i de smalle gader med de farverige butikker, barer, kulinariske oplevelser fra alle verdenshjørner, og mavedans. Eller cafeerne med deres sheesha, vandpiber med æbletobak. Restauranterne i Naama Bay finder du omkring torvet, hvor mennesker mødes og du altid kan gøre en god handel — blot du husker at prutte om prisen.
Hurghada
I Hurghada venter en fantastisk verden under havets overflade, herlige strande og strålende solskin. Her kan du slappe af i en solstol eller være aktiv med de mange vandsportsaktiviteter, som tilbydes.
Men med årene er byen blomstret og i dag er Hurghada en af de mest populære feriebyer i Egypten med shoppingcentre, nye hoteller m.m. Besøg basaren og den hyggelige marina.
El Gouna
El Gouna er Det Røde Havs smukkeste og mest eksklusive turistby. Her oplever du fantastiske strande og laguner ved den smukke kyst. I dag lokker El Gouna besøgende til fra hele Europa og Cairos overklasse, som kommer og tilbringer weekenderne i deres smukke villaer. Sandstrandene er lavvandede og børnevenlige og tilbyder mange afslappende dage i solen. Ud for strandene kan man opleve en helt ny verden under havets overflade i Det Røde Hav.
I El Gouna findes butikker, caféer, restauranter, et kunstgalleri og et museum. De fleste hoteller har pool og tilbyder mange sportsaktiviteter. For de golfinteresserede findes en god 18-hullers golfbane uden for centrum. Desuden har flere hoteller i El Gouna et samarbejde, så gæsterne kan spise på restauranterne på de andre hoteller
Dahab
Dahab ligger på Sinaihalvøens sydøstlige kyst, ca. 100 km fra Sharm el Sheikh. Her er dykker- og snorkelmulighederne i
absolut verdensklasse. Vandet er turkisblåt og koralrevene er enorme. Her findes fisk i alle regnbuens farver. Den gode vind lokker også mange til wind- og kitesurfere til byen fra hele verden.
I det centrale Dahab findes mange restauranter med lækkerier som hummer, krabbe, blæksprutte og kæmperejer. Shoppinggade, hvor bl.a. vandpiber, stofkameler, bøger og snorkeludstyr kan købes. Forlystelseslivet foregår mest på hotellerne, her findes en del gode diskoteker, barer og natklubber. I øvrigt er forlystelseslivet roligt.
El Quseir
Syd for Hurghada ligger denne lille by med ørkenen og skønne strande som nabo. Her rejser du til for at slappe af, sole, bade og nyde den gode mad på hotellernes restauranter. I El Quseir er der fantastiske udsigtspunkter, og atmosfæren er næsten magisk. Flere sportsfaciliteter på bl.a. hotellerne. Mindre centrum med minimarkeder, få turistbutikker, et par banker og et postkontor. Lokalbefolkningen sidder længe med deres te og ryger vandpibe på de små caféer. I centrum ligger dogså et ottomansk fort, som er spændende at besøge.
Rejselederservice
Apollo har intet personale i El Quseir. Du kan altid kommer i kontakt med skandinavisktalende rejseledere via telefon. Ved en akut situation kan personale ankomme hurtigst muligt. Aktuelt telefonnummer står på billetten og fås ved ankomst.
Marsa Alam & Port Ghalib
For dykkere og børnefamilier er Marsa Alam & Port Ghalib det rene paradis. Her venter verdens bedste dykkerområder, og
du bor på lækre hoteller, af høj standard. Ved de lavvandede sandstrande trives børnene! Marsa Alam ligger syd for Hurghada og i nationalparken Dabbab kan du dykke ned og se både skildpadder og søkøer. Næsten alle hoteller er All Inclusive. Benyt muligheden for at tage til Luxor og se de fantastiske seværdigheder som fx Kongernes Dal og Karnak-templet.
Besøg Port Ghalib, hvor du finder butikker, restauranter, natklubber og et traditionelt egyptisk marked. I den nybyggede marina kan du sætte dig på en hyggelig café og se på de store dyre både. Når sulten melder sig, kan du f.eks. besøge Pizza Hut eller Fridays.
Sahl Hasheesh
Syd for Hurghada ligger Sahl Hasheesh, hvor hotellerne er af høj standard og med alle tænkelige faciliteter. Her kan du også nyde førsteklasses dykning og snorkling. Alle hoteller har private sandstrande og sportsaktiviteter. Søger du et større forlystelsesudbud, kan du tage ind til Hurghada, hvor der findes masser af barer og diskoteker.
Når du bliver træt af strandlivet, kan du tage til Senzo Mall, som er Hurghadas største shoppecentrum. Her kan du også tage i biografen og se både engelske og arabiske film. Efter filmen kan du blandt andet shoppe sko og tøj samt nyde de lokale lækkerier, som tilbydes på de forskellige restauranter.
Shopping
Du kan med fordel købe krydderier og papyrus, samt luksusvarer som pashminasjal og parfume. Priserne går fra at være
rimelige til ren foræring, hvilket helt afhænger af dine evner som handelsmand. Og du skal ikke holde dig tilbage — enhver egyptisk handlende med respekt for sig selv forventer at du prutter om prisen.
Børnene kan også glæde sig
Alle vores hoteller har gode faciliteter til børn med børnepools og aktiviteter. Desuden er byerne og strandene børnevenlige. I Sharm El Sheikh findes der også Aqua Park med mange forskellige vandrutschebaner.
Sol og strand
Solen er garanteret, sammen med det krystalklare vand og den fascinerende verden under havet. Det Røde Hav er et af verdens varmeste have og tilbyder en meget rig og varieret verden under havets overflade. Vandet er klart og sigtbarheden god. De smukke sandstrande hvor palmetræerne giver en naturlig skygge for solen. Strandene og poolområderne ved hotellerne har gratis liggestole og mange har håndklædeservice, servering af mad og drikke mod betaling. Selv i vintermånederne er her langt over 20° selvom det kan dog blive køligt om aftenen, husk derfor at pakke en varm trøje
Dykning i Det Røde Hav
Har du altid været vild med at snorkle og er du fascineret af den forunderlige verden, som findes i havet?. 
Så er det at tage et dykkercertifikat under din ferie i Egypten.
I Sharm El Sheikh, El Gouna og Hurghada er her dykning for enhver smag og niveau, såsom wall dives, vragdykning, grotter, strømdykning og helt afslappet stranddykning. Mulighederne er mange, og vi vil gerne være med til at tilbyde en komplet oplevelse.
Udenfor Hurghada findes bl.a. ca. 30 koraløer, som snorkleren og dykkeren kan opleve. Du kan tage med båd til de fantastiske strande på disse øer, paradisstranden Mahmya er en af dem.
Bestil dykkerture, dykkerskole, snorkleture, prøvetime m.m. hos rejselederen på feriestedet. For dykning gælder det, at børn skal være fyldt 10 år.
Aktiviteter
For den der holder af at spille golf, er den 18-hullers golfbane ved Maritim Jolie Ville Golf & Resort i Sharm El Sheikh et paradis med mange spændende udfordringer. Og selv dem som ikke vil dykke skal ikke snydes, da du kan opleve verden under vandet alligevel, fra de populære turbåde med glasbund.
Uanset feriested er det besøg i ørkenen en oplevelse for livet. Tag ud til beduinlejre og Sinai-bjerget. De mere eventyrlystne finder en privat guide, der kan tage dem på en to-dages tur på kamelryg gennem skjulte dale og hemmelige oaser. Middagen indtages ved lejrbålet og natten tilbringes under åben himmel og ørkenens utrolige stjernetæppe.
Skt. Katarina Klostret, "Mosesbjerget" og pyramiderne i Cairo bør du også besøge.
Der findes også stalde som tilbyder rideture på hesteryg langs stranden. Dem der holder af den anden slags hestekræfter, kan køre på quad-bikes i ørkenen. Det er perfekt at starte sidst på eftermiddagen lige i tide til at fange solnedgangen. Vær dog forberedt på at blive dækket af støv, og husk en langærmet trøje og sko i stedet for sandaler.