Mexico byder på en dejlig blanding af sol, strand og gammel indiansk kultur. Her findes farverige mennesker og varme kulinariske oplevelser. De kridhvide strande er omgivet af et indigoblåt hav, og her venter dykning og storslåede naturoplevelser. Vælg mellem luksuriøse hoteller med All Inclusive og mindre, men centralt beliggende hoteller, hvor du kan være dig selv.
På dette feriested kan du nyde Mexico
|
Riviera Maya (Tulum, Cancun, Puerto Morelos, Playa del Carmen og Puerto Aventuras) |
Historie - Den spændende mayakultur
I dette gamle mayaland findes mange interessante ruiner og levn at opleve i junglen. Besøg Tulum, smukt beliggende på en klippe med fantastisk udsigt over Det Caribiske Hav. Gå op ad trapperne i den utrolige pyramide i Chichén Itzá. Valgmulighederne er mange.
Naturoplevelser - Disse finder du ingen andre steder
Det er et must på din ferie at opleve de forunderlige naturparker, Xcaret og Xel-há. Xcaret er en kombination af historie, naturoplevelser og dyrepark. Måske lokker en svømmetur med delfiner? Xel-há er en ren naturpark, hvor du bl.a. kan snorkle og slappe af på en badering, der stille flyder ned ad floden.
Strandene - De strækker sig kilometer efter kilometer
Ingen andre steder er sandet så fint og hvidt og havet så turkist, glitrende og rent som her. Hvis du er interesseret i livet under havets overflade, så er du kommet til det rette sted. Det siges at Mexico har et af verdens bedste dykkersteder - koralrevet udenfor øen, Cozumel.
Mad og forlystelser - Farverigt og underholdende
Mexico byder på varme retter, kølige drinks og hyggelige tequilabarer hvor du kan nyde en årgangstequila, som var det fransk cognac. Diskotekerne spiller på højtryk og det er næsten umuligt ikke at rocke med på de rytmiske takter.
Hotellerne - Her har du valgmuligheder
Foretrækker du luksus og lækre omgivelser? Så skal du vælge All Inclusive-hoteller som ligger ved stranden og hvor det meste er inkluderet. Vil du passe dig selv og bo mere centralt, skal du vælge et ordinært hotelværelse, hvor du selv sørger for mad og aktiviteter.
Arrangør: Apollo