Fuerteventura

Tip en ven
Forrige
Næste

Fuerteventura, mellem Afrikas vestkyst og Gran Canaria, er den næststørste af De Kanariske Øer. Fuerteventura er for dig der elsker sol, sand, vand og bjerge.

Hver kanarisk ø har sin identitet. Fuerteventuras er strandene. De er fantastiske, betagende og gigantiske både i længden og bredden. Alt er fantastisk, lige fra Playa de Cotillos rolige laguner til de naturbeskyttede og dragende dyner i Las Dunas udenfor Corralejo i nord. Øen har en perlerække af sandstrande, bl.a. Playa de Sotavento, Costa Calma og Playa de Jandia på Jandiahalvøens sydøst side. Den 30 km lange strand strækker sig helt ned til Jandia. Den friske vind indbyder til surfing og kitesurfing. De bedste surfsteder findes i Corralejo og på vestsiden af øen.

På Fuerteventura er turismen på vej frem og der bygges nye og flotte hoteller hele tiden. Der findes billige hoteller i forskellige kategorier, oftest i form af bungalower. Turistbyerne ligger ved kysten, mens de fleste af øens ældre byer og landsbyer ligger inde i landet. Det anbefales at leje en bil og udforske bjerglandskabet, og langs de smukke veje er der mange udsigtspladser med fantastisk udsigt.

Du kan også bo i den lille by, Las Playitas, på det sydlige Fuerteventura. Her kan du nyde roen og idyllen, samtidig med at du får chancen for at opleve den kanariske kultur på nært hold. Vi tilbyder et nybygget 4-stjernet hotelområde med mange faciliteter.

Den nærmeste naboø er Lanzarote indenfor kort afstand. Lanzarote er klædt i dramatisk sort og Fuerteventura er klædt i en varm, brun skal. Med storslået skønhed, rene linier og matte nuancer i varme jordfarver og milde gul-grønne farver, byder Fuerteventura sine gæster velkommen, værdigt og stolt. Klimaet er tørt, solrigt og kunstigt vandede oaser med palmer og frugtavl lyser landskabet op.

Arrangør: Apollo Rejser

Seneste kommentarer

Har du været på Fuerteventura og har du tips og idéer du vil dele? Så skriv en kommentar her.
Om kommentarer

Skriv din kommentar

  • 13.3.10 - martin - Vurdering:

    vi har været på fuerteventure 2 gange og ønsker at komme der til igen. har boet på la tahona garden. fantastisk for børn og gode muligheder for at gå i byen

  • 19.11.09 - Pia Ottosen - Vurdering:

    Var afsted i oktober måned, vejret var godt, men vi boede på Playatias aparthotel. Selve hotellet var ok, men vi måtte vente 3-4 timer på at få vores værelse. Faciliteterne var ikke i orden, kun 3 spinningscykler, og efter 2 dage virkede de ikke. Mountainsbikes var så elendige at vi ikke turde køre på dem. Golfbanen havde kun 6 huller så var færdige. Jeg vil sige at det matrielle ved alle sportsfaciliterne bare ikke var i orden. Guiderne var også alt for uvidende og kunne slet ikke hjælpe i de fornødne situationer. Så hvis stedet prøver at efterligne Lanzanta Sport så skal de godt nok stramme balderne sammen. Hotelpersonalet var supersøde og beklagede alle manglerne.

    [Kommentar fra Hans Okholm, Projektdirektør Playitas: Vi er meget kede af ikke at have levet op til jeres forventninger. Det er korrekt, at vi har haft problemer med spinningcyklerne. Dette er nu løst. Vi har netop modtaget 20 nye fra Nautilus til det 700 m2 store fitness centre. Samtidig har vi fået leveret 100 nye mountainbikes og racercykler fra Specialized (Team Saxo Bank benytter samme leverandør). Playitas er unikt og uden sammenligning. Vi tilbyder et resort til dem, som ønsker en afslappet, sund og aktiv ferie i nye og topmoderne rammer].

  • 10.1.09 - mette koldt - Vurdering:

    Jeg har været et par gange på den dejlige ø Fuerteventura, og i byen corralejo, det er en helt fantastisk by hoteller tip top,naturen er helt fantastisk. Man skal leje bil og køre øen rundt, ellers tage båden ud til den lille ø lobos der er alle tiders fiske resturant.Eller båden til lanzarote,en dejlig tur.Hvis man vil lidt længere kan man også tage til gran canaria.

  • Afbudsrejser og restpladser

    Rejs billigt til sydens varme! Netop nu er der meget at spare på rejser til fx. Malta, Egypten, De Kanariske Øer m.fl.

  • Ferie med Sharm'e?

    Solferie med strand, vand og luksushoteller finder du i Sharm El Sheikh, El Gouna, Dahab, Hurghada m.fl. i Egypten ved det Røde hav.

  • Konkurrencer og spas

    Deltag i konkurrencer, send et postkort, læs vores blog, find os på facebook eller....

Find din rejse
 

Vejret

  • I dag
  • 15
  • I morgen
  • 16

Kilde: DMI


Credit