Vidste du at... Nisse

Mallorca er den største og måske smukkeste af de Baleariske øer, som
udover Mallorca består af Menorca, Ibiza, Formentera, Cabrera samt 11
ubeboede øer.

Golf på Mallorca

Tip en ven

Vall d'Or golfklub ligger ved Mallorcas sydøstkyst mellem Cala d'Or og Porto Colom. Banen er anlagt i meget smukke og grønne omgivelser med en betagende udsigt over Middelhavet.
Golfbanen, der åbnede som en 9-hullers bane i 1985, blev 1993 renoveret af Bradford Benz og består i dag af 18 huller. Greens er generelt store, og en del træer omkranser fairways.
Du finder ydermere en Driving Range på 200 m., putting green, 30 øvelses tees m.m.
Der afholdes flere internationale turneringer på banen, der er en fantastisk naturoplevelse med gode faciliteter.
Det imponerende klubhus er bygget i 1999 og  byder på moderne faciliteter, som en Pro-shop, Caddy Masters og en lækker restaurant med udsigt over hele banen. Det er endvidere muligt at benytte klubbens swimmingpool, så der er god grund til at tage hele familien med til Vall d´Or.

Sun Muntaner (Arabella Golf) ligger i udkanten af Palma by. Den 18-hullers bane blev anlagt i 2000 og tegnet af Kurt Rossknecht. Du finder både putting green og pitching område, driving range og 3 øve huller.

Klubhuset indeholder en populær restaurant med lækre retter og med panoramaudsigt til golfbanen. Åbnet dagligt fra kl. 9-19. Ydermere naturligvis butik med alskens golfudstyr.
Du kan bestille golf/tee tider online op til 90 dage i forvejen.

Golf Park Mallorca er designet af den verdenskendte Jack Nicklaus Design firma, som har anlagt mere end 270 baner rundt omkring i verden. 36 af disse ligger blandt verdens 100 bedste. Det betyder naturligvis også, at du kan se frem til en fantastisk oplevelse på denne 18-hullers bane, som ligger 10 km. fra Palma by. 
Klubhuset ligger med udsigt til golfbanen og indeholder restaurant, golfbutik og udlejning.
Du kan booke golftider online helt op til 1 år i forvejen.

Der tages forbehold for fejl og ændringer.

  • Golf på Mallorca

    Mallorcas smukke golfklub Vall d'Or byder på 18 huller og en betagende udsigt over Middelhavet. Klubhuset byder bl.a. på en Pro-shop, Caddy Masters og lækker mad.

  • Konkurrencer og spas

    Deltag i konkurrencer, send et postkort, læs vores blog, find os på facebook eller....

  • Travel Kit

    Bestil dit rejsetilbehør online - og med hurtig levering. Alt fra ørepropper og køletasker til solcreme og manicuresæt. Spar 5% - også på tilbudsvarer!


Credit