Vidste du at... Nisse

Fra Tenerife er der færge til naboøen La Gomera fra Los Christianos, og hydrofoilbåd fra Santa Cruz til Las Palmas på Gran Canaria.

Golf på Tenerife

Tip en ven

Amarilla Golf & Country Club
Banen har en smuk udsigt over Atlanterhavet. Den kan være en skrap udfordring selv for professionelle spillere - men den er absolut også egnet til ferie-golfere. Allerede et år efter indvielsen lagde Amarilla græs og havudsigt til Tenerife Open, en afdeling af Europa Tour'en. Hul fem er en perle for alle golfspillere. Havet er fairway - man skal slå over havet for at nå green.
Amarilla er nabo til Golf del Sur, og den har derfor også flere store bunkers fyldt med sort vulkansk sand. En Pitch & Putt 9 hullers par-3 bane er netop indviet.
Banens par er 72, og længden er 6.077 meter.

Læs mere om Amarilla Golf & Country Club her


Golf Las Américas
Ligger ved Playa de las Américas, kun fem kilometer fra Golf Costa Adeje, med udsigt over både by og hav. Den er omgivet af bjerge der beskytter mod vinden, og den har søer, vandløb og afvekslende vegetation.
En runde på Golf Las Américas er golf på relativt fladt terræn, med få og små bakker og med kort afstand mellem teestederne.
Banens par er 72, og længden 6.039 meter. Max. handicap kvinder 28/mænd 36, jeans ikke tilladt mm., softspikes.

Læs mere om Golf Las Américas her


Golf Costa Adeje
Golfbanen er anlagt i en gammel bananplantage. Den falder harmonisk ind i det naturlige terræn med gamle stengærder, der løber på tværs af hullerne.
Banen ligger på en sydskråning, og fra flere huller er der en betagende udsigt over havet. En runde på Golf Costa Adeje er som en tur i en botanisk have med farvestrålende træer og buske.  
Greens er generelt store, og der er en del doglegs. Dybe kløfter, bunkers og banens let skrånende terræn er med til at give spillet udfordring. En elevator, bygget ind i klippen, transporterer spillere og buggies mellem bane og driving range.
Banen har 27 huller. Den har tre sløjfer. Banens par er 72, og længden er 6.201 meter. Max. handicap kvinder 28/mænd 36, softspikes, dress-code.

Læs mere om Golf Costa Adeje her



Golf del Sur

Banen har 27 huller. Den har lagt græs og bunkers til flere store internationale turneringer med spillere som José Maria Olazábal, Ernie Els og Phil Mickelson. Banens layout er en nydelse, med sort, vulkansk sand i bunkers. Langs de brede fairways er der mange planter, både palmetræer og store kaktus.
En runde på Golf del Sur er som at vandre i en oase, der ligger ud til Atlanterhavet.
Banen har 27 huller og er delt i tre baner á 2949, 2957 og 2853 meter. Max. handicap kvinder 28/mænd 36, softspikes, dress-code.

Læs mere om Golf del Sur her

 

Der tages forbehold for fejl og ændringer.

  • Afbudsrejser og restpladser

    Rejs billigt til sydens varme! Netop nu er der meget at spare på rejser til fx. Malta, Egypten, De Kanariske Øer m.fl.

  • Travel Kit

    Bestil dit rejsetilbehør online - og med hurtig levering. Alt fra ørepropper og køletasker til solcreme og manicuresæt. Spar 5% - også på tilbudsvarer!

  • Dykkerferie?

    Malta byder på Middelhavets reneste vand, grotter, laguner, skibs- og flyvrag og en sigtbarhed op til 25 m.!


Credit