Badning
På Phuket finder du fantastiske og lange strande med finkornet, lyst sand. Nogle strande er lavvandede. Tidevand og stærke understrømme kan forekomme.
I Hua Hin ligger en lang sandstrand, som strækker sig mod syd. Stranden er lavvandet, men understrømme og høje bølger forekommer.
På Koh Lanta ligger samtlige strande på den vestlige side af øen. Kaw Kwang Beach, Khlong Dao Beach og Pra Ae Beach (Long Beach) er lange, finkornede sandstrande. De strande som ligger længere mod syd, har klipper og sten. Stor forskel på ebbe og flod.
På hele Koh Samui findes strande og badebugter.
Øvrige øer i Thailand i vinterens program byder alle som én på fantastiske strande, indigoblå hav og frodig natur. De fleste steder er dykning muligt til farverige fisk og ofte koralrev.
Betalingsmuligheder
På Phuket accepteres kreditkort i stor udstrækning. Hæveautomater findes i de større byer.
I Hua Hin er muligheden for at betale med kreditkort begrænset. Hæveautomater findes
På Koh Lanta: De fleste kreditkort accepteres på de fleste hoteller og restauranter. Bank finder man i Saladan Village, den største by på øen. Der findes også hæveautomater i de fleste 7-Eleven-butikker lang den vestlige hovedvej.
Koh Samui - hotellerne accepterer VISA og MasterCard.
I Bangkok accepteres kreditkort i stor udstrækning. Hæveautomater flere steder.
På større øer, accepteres kreditkort på de fleste hoteller og restauranter. Hæveautomater findes flere steder.
På mindre/små øer accepteres kreditkort normalt på hotellet. Visse butikker og hæveautomater i nærliggende større byer.
Drikkevand
Vi anbefaler kildevand.
El
220 V, adapter er nogle gange nødvendig.
Klima
Kysten nær Bangkok: Tropisk klima med regntid i løbet af sommeren. Meget varmt og fugtigt året rundt. Regntiden begynder normalt i starten af maj, hvor den fugtige sydvestmonsun slår igennem. Kraftige regn- og tordenbyger passerer, med sol ind imellem. Fugtigheden er derimod høj og varmen bliver trykkende. Mest regnfuldt i september-oktober. Derefter slutter regntiden hurtigt og i slutningen af året og frem til marts, er det mest tørt pga. den tørre nordøstmonsun. Dvs. mest solrigt om vinteren og foråret. (Kilde: SMHI).
Mad og drikke
Gennemsnitsprisen for en 3-retters menu på thailandsk restaurant inkl. øl ca. 55 DKK. På international restaurant ca. 85-130 DKK. Vin koster ca. 140-200 DKK pr. flaske.
I Bangkok vil en 2-retters middag ekskl. drikkevarer koste ca. 100 DKK pr. person. En øl koster ca. 20 DKK
På de mindre øer koster en lokal 2-retters middag inklusiv drikkevarer ca. 35-40 kr.
Pas og visum
Der kræves ikke visum til Thailand ved ophold i landet i mindre end 30 dage. For yderligere information kontakt venligst Den Thailandske Ambassade på tlf.: 39 62 50 10.
Sport
Phuket og det omkringliggende området, tilbyder gode muligheder for dykning og har fascineret dykkere fra hele verden i mange år. Similian Island regnes for at være en af verdens bedste dykkersteder. Der er også mulighed for snorkel-ture til Sydthailands bedste strande. Desuden ligger der 5 golfbaner på øen og her findes også al slags vandsport.
I Hua Hin ligger flere af Thailands bedste golfbaner bl.a. Springfield. Snorkling ved øen Koh Thalu, ca. 2,5 time mod syd. Ridning på stranden.
På Koh Lanta findes et stort udbud af snorkel- og dykkerskoler. Thaiboxing er stort på Koh Lanta, og der findes flere træningscentre, hvor man kan afprøve denne sport. Kanoudlejning.
På Koh Samui er der vandsportsaktiviteter ved hotellerne.
Bangkok har mange gode golfbaner, beliggende indenfor 1 times transport. Priserne varierer afhængig af ugedag og baner.
For øvrige rejsemål i Thailand - se mere under "Området".
Tidsforskel
Dansk tid + 6 timer.
Transport
Phuket: Lokalbusser, Tuk tuk-taxi og knallert-taxi. Tuk tuk på Patong koster ca. 35 DKK og mellem Patong- og Karon Beach er prisen ca. 55 DKK. Nogle hoteller har egen busservice. Thailand har venstretrafik.
Hua Hin: Song Taos er det mest almindelige transportmiddel i Hua Hin. Taxi inde i Hua Hin centrum koster ca. 5 DKK, mens det fra de fjernest beliggende hoteller løber op i ca. 20 DKK. Disse hoteller har dog også transportservice flere gange dagligt. Cykeltaxi koster ca. 10-20 DKK indenfor Hua Hin.
Koh Lanta: Begrænsede transportmuligheder. Tuk-tuk biler trafikerer den vestlige hovedvej. Længere mod syd anbefaler vi, at du bestiller tuk-tuk. Visse hoteller har taxiservice.
Koh Samui: De lokale taxier kaldes Song taos og tager ca. 6-10 personer. De trafikerer på øen til rimelige priser.
Bangkok: Taxi med taximeter er det mest anvendte transportmiddel i Bangkok. Der findes også tuk-tuk. Skytrain, som kører over trafikken, er det hurtigste og billigste transportmiddel.
For øvrige rejsemål i Thailand - se mere under "Området".
Underholdning
I Phuket er der et stort og varieret udbud i Patong Beach med flere hundrede restauranter, barer og dansesteder. Karon Beach og Kata Beach er roligere.
I Hua Hin findes både thailandske og internationale restauranter. Barer og diskoteker.
I Koh Lanta findes findes enkle og lokale restauranter og barer langs med mange af strandene. Saladan Village har et større udbud. Underholdning på nogle af barerne om aftenen.
På Koh Samui er forlystelseslivet begrænset med få barer. Dog arrangeres der hver måned fullmoon-party på stranden Had Rin Nok på den sydøstlige del af øen.
Bangkok har et meget stort og varierende udbud med mange restauranter, barer, diskoteker, jazzklubber, shows og meget mere.
For øvrige rejsemål, læs venligst mere under "Området".
Vaccinationer
Ingen obligatoriske. Hør nærmere hos egen læge eller Seruminstituttet.
Valuta
THB = Thailandske baht. 100 DKK = 576,11 THB (marts 2011).
Afstande/transfertid
- Fra Phukets lufthavn til Karon Beach ca. 1-1,5 time med bus.
- Fra Bangkoks lufthavn til Hua Hin ca. 3 timer i bus.
- Fra Bangkoks lufthavn til Bangkok hoteller, ca. 1 time (afhænging af trafikken)
- Fra Bangkok lufthavn til Jomtien ca. 3 timer i enten bil, minibus eller alm. bus, dette afhænger af antal gæster. Lokalguide på visse ture
- Fra Phukets lufthavn til Khao Lak ca. 1 time og 15 min. med bus. Fra Krabi til Khao Lak ca. 3 timer med bus
Til Koh Chang: Indenrigsfly fra Bangkok til Trat tager ca. 50 min., med bus fra Trat lufthavn til havnen tager ca. 30 min. Med båd fra havnen til Koh Chang tager ca. 30 min. Med båd fra havnen til Koh Kood tager ca. 1 3/4 time. Transfer er inkl. i rejsens pris
Til Koh Kood: Fra Bangkok lufthavn til Trat i minibus tager det ca. 5 timer. Derefter ca. 1 time i speedbåd til hotellets bro.
Til Koh Lanta: Fra Krabi lufthavn tager det ca. 50 min. til molen. Første færge til Lanta Noi tager ca. 15 min. Derefter er der ca. 10 min. i bus til næste færge, som sejler til Lanta Yai og tager ca. 10 min. Ventetid kan forekomme ved begge færger. Transfertiden fra Phuket lufthavn til første færge er ca. 3 timer. Derefter er det samme rejsevej som først nævnt.
Til Koh Samui: Fly til Phuket og siden indenrigsfly til Koh Samui. Katamaranbåd fra Koh Samui til Koh Phangan ca. 45 min. Ventetider ved havnen samt overnatning på Koh Samui samt i Phuket på ud- og hjemrejsen kan forekomme. Fra havnen på Koh Phangan til hotellerne er der ca. 1 time med minibus eller pick-up truck. Hvis vejret tillader det, foregår transfer direkte til hotellerne fra Koh Samui med speedbåd.
Til Koh Klang: Fra Krabi lufthavn til båden over til Koh Klang er der ca. 15 km. Bådturen med longtailbåd til hotellet tager ca. 20 min. Man går i land på stranden
Til Koh Kho Khao: Fra lufthavnen på Phuket til Koh Kho Khao ca. 2 timer med bus, derefter 5 min. med båd og til sidst 10-20 min. med bil til hotellerne. Fra lufthavnen i Krabi til Koh Kho Khao ca. 3 timer med bus og siden videre med båd i ca. 5 min. Til hotellerne tager det ca. 10-20 min. fra havnen.
Andet
Aircondition og deponering er ofte inkluderet på hotellerne. Evt. gebyr for aircondition og deponering betales direkte til hotellet.
Bemærk venligst at en rygepolitik er trådt i kraft i Thailand fra marts 2008. Dette indebær, at man ikke må ryge på restauranter, barer og diskoteker. I visse tilfælde vil der være specielle rygeområder!
Ovenstående information er hentet fra Apollo Rejser, hvorfor vi tager forbehold for ændringer, fejl m.m.
Teknisk arrangør: Apollo Rejser