Alt er muligt i Tunesien! Forestil dig at ride på en kamel i solnedgangen, at spille golf i et enestående landskab, at udforske urgamle byer og sagn eller bare at lade tiden gå på en lang, dejlig sandstrand. Velkommen til landet som både lokker med aktivitet og afslapning, og hvor kulturen ånder af mystik. Her rækker feriepengene også langt.
På fx disse feriesteder kan du nyde din ferie i Tunesien
Kulturen - Øst møder vest
En anderledes kultur med en blanding af både Orienten og Europa. Erobrerne har afløst hinanden gennem flere århundreder, og romere, arabere, tyrkere og franskmænd har alle sat deres spor i den tunesiske kultur.
Billigt - Du får mere for pengene
I Tunesien rækker pengene lidt længere! Her er det stadig billigt at leve. Slå dig ned på en hyggelig udendørs restaurant og nyd et godt måltid til næsten ingen penge. Slut gerne måltidet af med en lille kop sød, tunesisk kaffe.
Strandene - Lange sandstrande
Kilometer efter kilometer breder sandstrandene sig, med krystalklart, rent vand. Eftersom strandene er lavvandede, egner de sig perfekt til børn.
Anderledes - Lidt mere eksotisk
Hvis du vil prøve et lidt mere eksotisk rejsemål skal du vælge Tunesien. I Tunesien er det meste lidt anderledes, med et orientalsk touch.
Udflugterne - Oplev ørkenen
At se Saharas sanddyner og opleve varmen i ørkenen er en uforglemmelig oplevelse! Der findes også mange andre fantastiske seværdigheder såsom det storslåede romerske amfiteater, El Djem, de arkæologiske udgravninger i Karthago, Matmata, hvor den første Star Wars film blev indspillet eller Chott el Djerid, som er Tunesiens største saltsø.
Arrangør: Apollo Rejser