Rhodos er en velkendt perle i det græske øhav og det er let at forstå hvorfor så mange vælger den som rejsemål. Øen byder på smukke strande der frister til dovne dage i solen, unikke mindesmærker fra middelalderen og ikke mindst et hektisk natteliv.
Hvor end du bor på Rhodos, er du nær dejlige strande og smukke omgivelser. Hvis du søger liv og aktivitet, er Rhodos by noget for dig. Langs med øst- og vestkysten findes mindre byer, hvor du kan nyde en afslappet ferie på hyggelige hoteller.