Sommeren 1939 arrangerede FolkeFerie for første gang betalt ferie for arbejdere i danske landbohjem. Prisen for et ophold i et landbohjem var 3 kroner om dagen per voksen og 1 krone for børn.
Ferieformen skulle blandt andet virke som en brobygger mellem by og land. FolkeFerie beskrev det i 1944 på denne måde: ”En dansk Bondegaard eller et større Husmandssted er en hel Eventyrverden for Børnene. De faar Lov til at trække Køerne til Vands, genne med Hønsene, naar de skal lukkes ind, og ride paa Hesten. De voksne bliver som Børn. Man kan virkelig slappe af og faa et Kik bag Landbrugets Kulisser, som kan være udviklende for en Bybo.”
Landboopholdene blev populære, men også dyre for FolkeFerie. Det udviklede sig nemlig ofte venskabsforhold mellem vært og gæst, som så selv fremover arrangerede ferieopholdene. FolkeFerie tabte på den måde administrationsgebyret.