Ny ung direktør i FolkeFerie.dk - 19. november 2009

Tip en ven

Martin Ebmark udnævnt til direktør i FolkeFerie.dk
Efter at Martin Ebmark i 2007 blev hentet til FolkeFerie.dk som salgschef er det gået stærkt. I 2008 blev han udnævnt til divisionschef med ansvar for FolkeFerie.dk’s charterferie-division. Og med udnævnelsen til direktør får Martin Ebmark nu også ansvaret for kør-selv-ferier – dvs. sommerhuse, feriecentre og ferieboliger i Sydeuropa. Martin Ebmark har således fremover det samlede ansvar for hele FolkeFerie.dk’s ferieudbud.

Med udnævnelsen får Martin Ebmark endvidere ansvaret for FolkeFerie.dk’s marketing og e-business.

”Efter en periode med opbygning af en helt ny strategi og struktur er FolkeFerie.dk klar til at kigge frem. Med Martin ved roret føler vi os godt rustet til den hårde og uforudsigelige konkurrence som fremtidens rejsemarked vil byde på” udtaler FolkeFerie.dk’s administrerende direktør Folmer Risager.

Til den nye udfordring siger Martin Ebmark ”Jeg glæder mig rigtig meget til at gå i front for at gøre FolkeFerie.dk til danskernes foretrukne ferieudbyder og gøre FolkeFerie.dk til den udbyder, der har det største og mest varierede ferieudbud. Således at uanset hvilken ferietype man ønsker, så kan man finde den hos os. Og med vores mere end 20.000 feriesteder i 41 lande er vi godt på vej til at sikre, at vi har markedets mest attraktive udbud af ferier. Derudover vil jeg lægge meget stor vægt på, at vores kunder oplever god service og får en god ferieoplevelse, samtidig med at jeg vil fokusere på, at vi kommer endnu videre i vores CSR-arbejde, hvor vi donerer midler og ophold til dem, der ikke selv har mulighed for at komme på ferie enten af helbredsmæssige eller økonomiske grunde” siger Martin Ebmark.

Martin Ebmark bestrider 2 bestyrelsesposter i hhv. RID (Rejsearrangørerne i Danmark) og DFF Fonden.

Martin er 37 år og kommer oprindeligt fra Odense. Han har gennem karrieren opholdt sig mange år i udlandet og har via sine mange år i Spies/Tjæreborg og Ung Rejs opbygget stor erfaring i rejsebranchen. Derudover har han adskillige års erfaring med salgs- og lederjobs i andre brancher, hvor ansvaret og opgaverne primært har været salg, produktudvikling, personaleudvikling og undervisning.

Yderligere information:

Martin Ebmark
e-mail: me@folkeferie.dk
Tel: +45 33 27 65 16
Mobil: +45 61 20 40 04
Folmer Risager
e-mail: fr@folkeferie.dk
Tel: +45 33 27 65 85
Mobil: +45 24 45 72 01

 

  • Cuba rundrejse

    Oplev Castros "Gamle Cuba" på 7 dages rundrejse og slut af med en uges fantastisk badeferie. Oplev alle de steder, der gør Cuba så enestående

  • Gratis overnatning?

    Vidste du, at du næsten hele året rundt kan benytte dig af tilbudet om, at få en ekstra overnatning i Danmark - helt uden merbetaling? Fx. køb 3 nætter og betal kun for de 2!

  • Levende Danmarkshistorie

    FolkeFerie er et stykke levende Danmarkshistorie. Vores mission, at give gode ferieoplevelser til alle, er den samme som i 1938.

Modtag de bedste tilbud på ferier i Danmark og udland


Credit