"Ferie på skrump" - 20. maj 2010

Tip en ven

Sundhedsbølgen er over danskerne, og nu er den også nået til charterbranchen. I et nyt samarbejde skal kokken Henrik Christensen, kendt som en af supertaberne fra ’By på skrump’, gøre noget ved folkesundheden på FolkeFerie.dk’s feriecenter på Malta.

Når danskerne tager på ferie, så skal vi hygge os. Vi hygger med vin, øl, store måltider, is og slik. Hele vores opfattelse af hygge handler om at putte ting i munden. På ferien falder den sunde livsstil derfor ofte fra hinanden. Men hygge kan kombineres med sunde vaner.

De 17.000 danskere, der hvert år rejser med FolkeFerie.dk til Malta vil imidlertid blive mødt med et nyt sundt madkoncept på feriecentret Mellieha Holiday Centre. Kokken Henrik Christensen skal nemlig rydde op i restauranternes menukort og lette maden for kalorier. Maden bliver sundere, kvaliteten højere, og der kommer mere fokus på friske råvarer fra det maltesiske køkken.

Henrik Christensen har netop selv har gennemgået en drastisk livsstilsomlægning og tabt mere end 50 kilo i DR’s tv program ’By på skrump’. For ham betyder det nye sunde feriecenter ikke, at der kun skal være plads til broccoli og gulerødder. Det skal blot være lettere at vælge sundt. Der vil stadig være burger og wienerschnitzel men blot i en sund, opdateret version. Pommes frites vil også stadig være muligt at finde på menukortet, men i stedet for at gøre det til standard ved alle retter, skal gæsterne selv vælge dem til.

Store livsstilsændringer sker ikke på en nat. Men med det nye initiativ håber Henrik Christensen og FolkeFerie.dk på at kunne være med til at inspirere folk, så de måske næste gang vælger noget, der er lidt sundere, end de plejer. Samtidig er ferien en oplagt mulighed for at komme i gang med en sundere livsstil, fordi man har tiden til det.

For at tilbyde gæsterne en komplet sund ferie udvider FolkeFerie.dk også deres udbud af aktiviteter på Malta. Det er nu er muligt at komme på temarejserne vandre-, cykel- eller eksempelvis kajaktur med FolkeFerie.dk’s lokale guider.

Læs mere restauranterne på Mellieha Holiday Centre

 

  • Travel Kit

    Bestil dit rejsetilbehør online - og med hurtig levering. Alt fra ørepropper og køletasker til solcreme og manicuresæt. Spar 5% - også på tilbudsvarer!

  • Badeland og badebørn

    Tag på en weekend med børnene, hvor hygge, leg og badeland er i højsæde. Vælg mellem flere feriesteder med badeland eller indendørs pool.

  • Seneste pressemeddelelser

    Se de seneste nyheder fra FolkeFeries kommunikationsafdeling.


Credit