Bestil trygt dine rejser hos FolkeFerie.dk

Siden 1938 har vi sendt danskerne trygt af sted på ferie. Hos FolkeFerie.dk gør vi altid vores bedste for at opfylde dine feriedrømme. Dette betyder også, at vi har styr på alle sikkerhedsprocedurer forbundet med din rejse, så du blot skal læne dig tilbage og nyde ferien. 

Hvor går næste rejse til?

Hos FolkeFerie.dk har vi et stort udbud af spændende rejsemål og hoteller. Skal din sommerferie holdes i Grækenland? Eller overvejer du en vinterferie på Malta eller Porto Santo? Uanset hvilken rejse du drømmer om, er du kommet til den rette rejseudbyder. Er du i tvivl om dit rejsemål eller rejsetypen, er du velkommen til at gå på opdagelse på vores hjemmeside for yderligere rejseinspiration.

Drømmer du om en ferie, hvor du samtidig sparer penge? Så hold øje med vores mange afbudsrejser til solrige destinationer - her er der rig mulighed for at gøre et vaskeægte rejsekup. Afbudsrejser tilbydes, når nogen har afbestilt deres rejse, og når vi ligger inde med restpladser, som vi gerne vil af med. Derfor er der ingen forskel i kvaliteten på afbudsrejser og normale rejser.

Rejs med Danmarks førende Malta-ekspert

Vi ved, at de rette rammer for ferien er vigtige. Derfor byggede vi i 1979 vores egen ferieby på Malta, Mellieha Holiday Centre. Feriecentret ligger i et af Maltas smukkeste områder og har i mere end 40 år været omdrejningspunkt for danskernes ferie på Malta.

Mellieha Holiday Centre ligger kun 300 meter fra en af øens bedste sandstrande, og du kommer til at bo i et stort feriehus med privat gårdhave og tagterrasse. Vælger du at holde din ferie her, venter der dig et væld af lækre faciliteter som for eksempel jacuzzi, fitness, en stor legeplads og udendørs og indendørs swimmingpool. Feriebyen danner rammerne om den ideelle ferie for både par og børnefamilier.

Når du rejser med FolkeFerie.dk til Malta, har du mulighed for at tage på spændende udflugter arrangeret af vores danske rejseledere. De kender Malta bedre end de fleste og kan derfor vejlede og inspirere dig i det omfang, du har behov for. Du kan udforske de sammensatte udflugter til nogle af øens flotteste seværdigheder og skjulte perler her. Foretrækker du at gå på opdagelse på egen hånd, er der nemme busforbindelser fra vores populære ferieby.

 

Vores mest populære rejsemål

✔ Flyrejse tur/retur ✔ Inkl. 23 kg bagage og 8 kg håndbagage pr. person ✔ Dansk rejselederservice ✔ Indkvartering på lækre 3- og 4-stjernede hoteller

NYHED: Plataria Seaside Resort ➙

⭐⭐⭐⭐

Sammen gør vi verden større

Takket være vores samarbejde med de danske rejsebureauer Primo Tours, Århus Charter og SunCharter tilbyder vi dig endnu flere spændende rejsemål og flere flyafgange fra både Aarhus, Aalborg og Billund. De rejsemål, vi har valgt at samarbejde om, er nøje udvalgt, så de lever op til FolkeFerie.dks krav om kvalitet.

Rejs som du vil

Rejser for både enkeltpersoner, par og familier

Du kan rejse præcis, som du vil med FolkeFerie.dk. Hvis du ønsker at rejse på egen hånd, kan du lade dig inspirere af vores rundrejser, temarejser og aktive ferier. Du er garanteret oplevelser for livet, når du kombinerer afslapning med fordybelse i rejsemålets spændende historie eller kultur.

Står den på romantisk ferie for to, har FolkeFerie.dk håndplukket de bedste hoteller til en skøn parferie, uanset om turen går til Malta, Sivota eller Porto Santo. Vi har noget for enhver smag, og fælles for rejserne er, at det er med jer i centrum.

FolkeFerie.dk tilbyder også familieferier i børnehøjde. Vi ønsker, at gøre ekstra meget for, at børnene får en god ferie, og derfor har vi nøje udvalgt hoteller til børnefamilien, så både store og små kan få en uforglemmelig familieferie. Er der vandhunde eller strandløver i familien, kan vi varmt anbefale det familievenlige Hotel Agios Nikolaos i Sivota eller Hotel Vila Baleira på Porto Santo. Glem ikke, at du hos FolkeFerie.dk kan få helt op til 50% børnerabat.

Rejser til Kreta

Hos FolkeFerie.dk tilbyder vi også rejser til Kreta, der er et af vores mest populære rejsemål. Alle hoteller er nøje udvalgt og har den perfekte beliggenhed ved Chaniakysten. Her venter fantastiske landskaber, indbydende strande, hyggelige byer og græsk mad, når den er bedst.

På Kreta kan du både nyde ren afslapning eller holde aktiv ferie med vandretur gennem Samaria-kløften og udforskning af øens historiske seværdigheder. Du kan for eksempel opleve det forhistoriske palads Knossos og få et indblik i, hvordan den minoiske civilisation levede for over 4000 år siden. Kreta byder på mange spændende oplevelser for både voksne og børn, så tøv ikke med at vælge denne destination som din eller familiens næste rejsemål.

En rejse til Kreta kunne ikke være nemmere, når du vælger FolkeFerie.dk som din rejseudbyder. Vi flyver direkte fra København til Kreta fra maj-oktober, så du hurtigst muligt ankommer på den solrige ø, hvor vores danske rejseledere som altid vil stå klar til at byde dig velkommen.

Andre populære rejsemål

Du kan også rejse eksklusivt med FolkeFerie.dk fra København til det portugisiske ø-paradis Porto Santo, hvor du blandt andet kan opleve smuk natur, gylden sandstrand, golf og wellness. På trods af sine kun 42 km² byder vulkanøen altså på lidt af hvert og har desuden et klima, som er stabilt, tørt og ensartet året rundt.

Hvis det er eksotiske strande, blå laguner og krystalblåt hav, der lokker, bør du vælge rejser til den græske kystby, Sivota. Sivota er et af Grækenlands mindre kendte rejsemål, så området er autentisk og uspoleret græsk. Rejser hertil er for dig, der ønsker at kombinere sol, strand og oplevelser, der foregår både til lands og til vands.

Planlæg din næste drømmerejse

Rejs med FolkeFerie.dk

Hos FolkeFerie.dk finder du nogle af de bedste rejsetilbud, så uanset om du er på udkig efter charterrejser, all inclusive, ferier i Danmark eller temarejser, har vi den rette løsning til dig. Du kan få mere ferie for pengene ved at benytte dig af vores aktuelle rabatter, fordele og tilbud.

Når du køber pakkerejser fra FolkeFerie.dk, er du dækket af pakkerejseloven, da vi er medlem af Rejsegarantifonden. Det er med til at give sikkerhed og tryghed til dig som forbruger. Skal din næste ferie være en badeferie, rundrejse eller blot et luksuriøst hotelophold? Find rejseinspiration hos FolkeFerie.dk, og book din drømmeferie i dag.

Vores kunder gør en forskel

Takket være vores kunder fik flere end 280 familier en tiltrængt ferie i 2019. Læs mere om FolkeFerieFonden - klik her