Er der forplejning ombord på flyet?
På alle vores afgange til Malta vil man få serveret mad samt kaffe eller te. Med mindre andet oplyses, bliver der automatisk serveret børnemenu til alle børn mellem 2-11 år. Læs mere under
"Flyrejsen - mad ombord".
For rejser, hvor Apollo Rejser er arrangør, kan andre regler være gældende.
Læs mere her.
Plads ombord på flyet*
Skal du rejse med Jet Time har du nu mulighed for, mod tillæg, at bestille dit favoritsæde ombord på flyet.
Læs nærmere samt bestil dit flysæde på www.jet-time.dk
Rejser du med SAS, har du mulighed for, mod tillæg, at bestille plads ombord på flyet.
Læs nærmere samt bestil dit flysæde på www.sascharter.dk
Underholdning ombord på Jet Time
På alle charterflyvninger med FolkeFerie til Malta er det nu muligt at leje en PMP afspiller. Afspilleren viser 6 filmtitler, 155 musikfiler, 24 musikvideoer og 4 golfshows.
Alt dette er, sammen med et sæt høretelefoner, inkluderet for kun DKK. 65,- ved forudbestilling (DKK. 60,- ombord). Såfremt der ikke forudbestilles kan der ikke garanteres mulighed for at leje ombord.
Ombord er det endvidere muligt at leje en adapter, der gør muligt at tilslutte yderligere et sæt høretelefoner for blot DKK. 20,- inklusivt et ekstra sæt høretelefoner.
Forudbestil underholdning her.
Taxfree*
Man kan forudbestille varer til toldfrie priser til flyet, både til sin ud- og hjemrejse. Man kan dog ikke bestille cigaretter og andet tobak, når flyvningen sker mellem to destinationer indenfor EU.
Vareudbuddet ombord på flyet er begrænset, derfor anbefales det at forudbestille sine varer hjemmefra.
På flyvninger indenfor EU sælges der ikke spiritus og tobaksvarer ombord på flyet, men spiritus kan forudbestilles.
Ved rejser med Jet Time kan varer bestilles her.
Du kan også se det store udbud og læse mere om de forskellige toldregler i forudbestillingskataloget, som du vil modtage fra flyselskabet ca. 14 dage før afrejse.
Handicap information*
Kørestole kan, udover den normalt tilladte bagagevægt, medbringes som fribagage på flyet. Bemærk venligst, at gæster med større eller mindre handicaps, fx stift ben m.a. ikke må, iflg. internationale flysikkerhedsregler, placeres ved nødudgange eller på forreste række i flyet.
Har du brug for hjælp til/fra check-in til gaten, opbæring ombord, bestilling af liftbus eller andet, bedes du oplyse dette ved bestilling af rejsen eller hurtigst muligt herefter til vores salgskonsulenter på 70 30 10 90.
Læs også mere omkring handicap information under "Før ferien".
Må klap- og barnevogne medbringes helt ud til gaten?*
Klapvogn- og barnevogn må medtages gratis og checkes ind med øvrig bagage. Kun paraplyklapvogn må medtages helt ud til gaten, vær dog opmærksom på, at flyselskabets forsikring ikke dækker her. Vil du sikre dig, at klap- og barnevogn ankommer ubeskadt til feriemålet og ved hjemkomsten, anbefaler vi, at du lejer en Airshell, hvis du bl.a. flyver med Jet-Time. Jet-Time dækker ikke klap- eller barnevogne, hvis disse ikke har været pakket i taske fra Airshell.
Medbringer du golfudstyr, cykel eller kørestol, findes der også robuste tasker i kraftig stof eller hård plastik til dette. Se mere på www.jet-time.dk eller www.airshells.com
Jetlag
Der findes kun en god huskeregel, når det kommer til jetlag: Indret dig altid på den lokale tid.
Det lyder enkelt, og det er det også.
Begynd forberedelserne, når du sætter dig i flyet, og stil dit ur om til den lokale tid på ankomststedet. Sov eller døs for at klare dig igennem den lange rejsedag – og husk at drikke rigeligt med vand ombord på flyet. Man bliver nemlig træt og ukoncentreret, når man ikke får væske nok.
Når du når frem, er du sikkert meget træt, men det er her, det gælder om at holde ud. Hvis du holder dig vågen og går i seng til normal, lokal sengetid, er der en god mulighed for at du vågner næste dag og føler dig udhvilet. Går du i seng på samme tidspunkt som lokalbefolkningen på andendagen, vil du opleve, at du er røget ind i døgnrytmen.
Bevæg dig i flyet
Hævelser i benene og blodprop i benene. Det er nogle af de ting, du kan risikere under lange flyveture, hvor du ikke bevæger dig. Men der er en række ting, du kan gøre, der er godt for benene. Her er en række generelle råd for at undgå blodpropper:
- Bær ikke noget som kan hæmme blodcirkulationen.
- Bevæge ankelleddene. Stræk benene ud foran dig vip tæerne op, så de peger op og herefter ned mod gulvet og gentag. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så at din hæl bliver løftet fra gulvet. Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden, og gentag.
- Gå en tur regelmæssigt i kabine gangen.
- Brug en støttestrømpe under flyrejsen.
- Drik rigeligt med væske og undgå for meget alkohol.
- Sid ikke med korslagte ben, og undgå at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside.
Kontakt din læge for råd og vejledning, hvis du er i risikogruppen for blodpropper.
Propper i ørerne
Propper og eventuelt smerter i ørerne er almindelige gener under en flyrejse. Årsagen er, at luftrykket i kabinen ændrer sig, når flyet letter og lander. Også det kan du gøre noget ved:
- Du kan udligne trykket ved at gabe, synke eller drikke.
- Spædbørn kan få bryst eller flaske.
Hvis du er forkølet, har allergi med tilstoppet næse eller betændelse i mellemøret eller bihulerne, kan det være svært at udligne trykket. Derfor kan der opstå smerter i øre eller i hovedet. I værste fald kan du risikere at trommehinderne springer.
Hvis du er forkølet eller har allergi, når du skal ud at flyve, er det en god idé at anvende næsespray eller næsedråber til den tilstoppede næse en halv time før start og landing.
Medicin med i håndbagagen på flyet
Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig for eksempel om babymad, medicin og lignende, som må medbringes til brug på flyrejsen i større kvanta end 100 milliliter. Man bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.
Medicin til akut og fast daglig brug, bør medtages i håndbagagen. Læs mere om medicin på flyrejsen (Statens Luftfartsvæsen).