Pas:
Alle pasansøgninger skal afleveres i et af kommunernes borgerservicecentre. Se oversigten her.
Bemærk: Flere lande kan kræve en min. gyldighed for dit pas efter indrejsen. Dette gælder eks. Tyrkiet, som netop har skærpet reglerne således, at passet skal have en gyldighed af min. 3 måneder efter forventet hjemkomst.
Børn skal have eget pas:
Bulgarien
Grækenland: Børn som er fyldt 14 år skal have eget pas.
Bemærk også følgende om børn og pasregler:
Børn skal have eget pas, men børn kan dog stadig rejse som påført i forældrenes pas til og fra de lande, der accepterer dette - indtil forældrene skal have nyt pas. Man bør derfor rette henvendelse til det pågældende lands ambassade/ eller konsulat og få oplyst gældende regler.
Alle børn have eget pas ved rejse til og fra USA.
Visumregler:
Det er den rejsendes ansvar at undersøge, om der kræves visum til destinationen. Flyves via et andet land før den endelige destination, er det ligeledes den rejsendes ansvar at undersøge eventuelt krav om transitvisum. Gældende regler kan findes på Det danske Udenrigsministeriums hjemmeside www.um.dk. Ved oversøiske rejsemål skal et pas ofte være gyldigt minimum 6 måneder efter ankomst til destinationen.
FolkeFerie påtager sig intet ansvar for regler gældende for udenlandske pas eller fremmedpas, og der ydes ingen kompensation, såfremt der sker en afvisning ved indrejse til ferielandet, i afrejselufthavnen eller lignende. Nedenstående er vejledende, hvorfor du selv bør indhente korrekte og opdaterede oplysninger fra div. ambassader.
Kontakt evt. det enkelte lands ambassade for mere information.
Australien
Visum til Australien er gebyrfrit for EU-statsborgere. Passet skal være gyldigt i 6 måneder efter afrejsedato. Bestil dit eVisitor-visa til Australien her. Bemærk, at du skal have en pletfri straffeattest for at kunne få et eVisitor-visa. Har du besvær med at udfylde ansøgningen på internettet, kontakt venligst Apollo på 22 20 13 31.
Cuba
Visum bestilles sammen med rejsen og betales til Apollo. Senest 5 uger før afrejse skal visumansøgning samt kopi af pas (siden med personlige data) og kopi af bookingbekræftelse sendes til: Apollo, Visumafdelingen - Cuba, Nørrebrogade 10,
2200 København N.
Du modtager dit visum ca. 2-3 uger før afrejse. Bemærk at dit pas skal være gyldigt 6 måneder fra visum udstedelsesdato. Pris: Voksne: 325 DKK. Børn til og med 15 år: 275 DKK.
OBS! Bestilles rejsen senere end 10 dage før afrejse, skal du selv sørge for at søge visum ved ambassaden.
Visumansøgning - åben her (word doc.)
Ifølge Cubansk lov kræves det, at alle rejsende til Cuba ved ankomst kan fremvise bevis på rejseforsikring, der dækker omkostninger i forbindelse med evt. hospitalsindlæggelse, lægebesøg, medicin-indkøb samt hjemrejsetransport. Dette bevis skal være på engelsk. Har du bestilt rejseforsikring hos Apollo, bliver beviset tilsendt sammen med billetterne ca. 2-3 uger før afrejse.
Egypten
For rejsende med EU pas (Estland, Letland og Litauen undtaget) ordnes viseringen ved ankomst til Egypten. Visumgebyr på 150 DKK opkræves ved rejsens bestilling. Børn under 2 år får visum gebyrfrit. Dette har været gældende fra den 21/12 - 2011. Har du bestilt din rejse inden denne dato indgår visumet i rejsens pris og viseringen ordnes også ved ankomst til Egypten. Har du bestilt din rejse efter denne dato, vil du blive opkrævet et visumgebyr på 150 DKK ved rejsens bestilling.
Reglen gælder også for rejsende med norsk, islandsk eller schweizisk pas. Hvis du ikke har et af de ovenstående pas, skal du selv sørge for visum.
Bemærk, at dit pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdato. Har du diplomatpas skal du rette henvendelse til Egyptens ambassade på tlf.: 35 43 70 70.
Kina
Visum påkrævet. Koster 700,- kr. og påføres billetten. Børn skal have eget pas og visum. Passet skal være gyldigt minimum 6 måneder efter ankomsten til Kina og skal have mindst 2 blanke sider til visering. Læs al info. omkring visum til Kina her.
Thailand
For ophold som turist i op til 30 dage kræves ikke visum for danske statsborgere. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder, efter opholdet er afsluttet. Børn skal have eget pas ved rejse til Thailand.
Man må dog maksimalt have 3 indrejser á max. 30 dage uden visum til Thailand inden for 180 dage.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Thailands ambassade på tlf.: 39 62 50 10.
Bali
For danske statsborgere kan visum rekvireres ved ankomst til Indonesien. Visum for ophold i max. 30 dage koster 25 USD. Pasfoto er ikke nødvendigt. Bemærk at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst.
Brasilien
Visumfri ved max. 3 måneders ophold. Bemærk at dit pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdato.
Mexico
Der kræves ikke visum til Mexico ved ophold i landet i mindre end 90 dage. Turister får et 90 dages turistkort ved indrejse. For yderligere oplysninger kontakt venligst Mexicos ambassade.
Den Dominikanske Republik
I flyet eller ved ankomst får I udleveret et indrejsevisum (turistvisum), som skal udfyldes og vises ved paskontrollen. Det er gyldigt i 90 dage. Ved indrejse skal der betales et gebyr på ca. 10 US$ og ved udrejse 20 US$. Bemærk desuden, at de dominikanske myndigheder kræver, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomsten. Gæster med anden nationalitet end dansk henvises til Den Dominikanske ambassade i Stockholm for yderligere information, på tlf.: +46 8 667 4611.
Vietnam
For ophold over 15 dage skal der ansøges om visum til Vietnam. Visum bestilles sammen rejsen og betales til Apollo. Senest 6 uger før afrejse skal visumansøgning samt pas og 1 stk. pasfoto sendes til:
Apollo, Visumafdelingen - Vietnam, Nørrebrogade 10, 2200 København N.
Du modtager pas og visum 2-3 uger før afrejse, sammen med din flybillet. Bemærk at passet skal være gyldigt 6 måneder fra hjemkomstdato. Pris: 550 kr.
Visumsansøgning - klik her!
Indien
Læs mere om visumregler for Indien her.
Nepal
Læs mere om visumregler for Nepal her.
Laos
Visumansøgning udfyldes og afleveres, ved ankomst til Laos, sammen med 2 stk. pasfoto. Bemærk, at dit pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdato. Pris: 55 USD.
Cambodja
Visumansøgning udfyldes og afleveres ved ankomst til Cambodja sammen med 2 stk. pasfoto. Bemærk, at dit pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdato. Pris: 20 USD.
Sydafrika
Visum modtages ved ankomst og er gældende i 90 dage. Bemærk at dit pas skal være gyldigt 1 måned efter hjemkomstdato. Der skal være mindst 2 blanke sider til visering. Visum er gebyrfrit, og pasfoto er ikke nødvendigt.
Victoria Falls (Zimbabwe): Ved ankomsten betales 30 USD for visum. Botswana: Der kræves ikke visum for indrejse.
Mauritius: Der kræves ikke visum til Mauritius ved ophold i landet end mindre end 30 dage.
Rusland
Læs mere om visumregler for Rusland her.
USA
Der kræves ikke visum til USA for danske statsborgeres turistophold under 90 dage, medmindre man tidligere er blevet nægtet visum til USA, er straffet eller har været medlem af det nazistiske parti. Børn (også spædbørn) skal have eget pas for at kunne rejse ind i USA.
Information om indrejse til USA (visa waiver program):
Før afrejse til USA, og senest 72 timer før afgang, skal man godkendes for indrejse i USA. Denne godkendelse erstatter den indrejseformular (I-94W) der normalt udleveres i flyene eller ved check-in. Det er den rejsendes eget ansvar at gå ind og udfylde ansøgningen.
Dette koster 14 USD pr. pers. og skal gøres senest 72 timer før flyafgang fra Danmark. Klik her - og hent rejsetilladelsesformularen
De 14 USD skal betales online med Mastercard, Visa eller American Express. Se venligst US Ambassade for yderligere information: Læs alle regler for pas/visum til USA - klik her
Husk gyldigt pas på rejsen. Vi anbefaler, at passet er gyldigt 6 måneder efter hjemkomst. Alle ikke-danske statsborgere samt personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, skal henvende sig personligt på ambassaden. Ambassade: Dag Hammarskjölds Allé 24, 2100 København Ø, tlf.: 33 41 71 00.
Vaccination
For oplysninger om vaccinationer se Statens Serum Instituts hjemmeside.
Apollo er arrangør er arrangør for alle ovenstående rejser, undtagen Malta. Vi tager forbehold for ændringer. Bemærk venligst, du selv er ansvarlig for at indhente korrekte oplysninger.