Christina Christensen 

”Vores børn var helt vilde med Stormesterens Palads i Valletta. Her oplevede vi riddertiden på helt tæt hold og børnene fik lov at prøve ridderhjelme. Hvis det er for varmt til at udforske historien er ”Splash and FunWaterpark” ideelt for familiens vandhunde. Et godt tip til børnefamilier er den lille bar ”Sea View” bag kirken i Mellieha by med udsigt over en smuk og særpræget kirkegård. Lige ved siden af er der en stor legeplads, hvor børnene kan lege, mens de voksne får noget koldt koldt at drikke. Vh. Christina Christensen"

 

Hedvig Jørgensen 

”Mellieha Holiday Centre er perfekt til en ferie for tre generationer. Vi er 22 personer i alle aldre afsted sammen og har feriehuse ved siden af hinanden. Børnene løber sammen og leger, mens de voksne nyder en drink og en sludder på tagterrassen. Jeg vil anbefale en sejltur til Den Blå Lagune ved Comino. Vi lejede en hel båd og havde enskøn badedag. Familiens store drenge lavede spring fra båden, og vi andre nød solen ved sandstranden. Et godt tip - hvis man er på Malta den 8. september, skal man tage en tur til Mellieha by, hvor malteserne fejrer Jomfru Marias fødselsdag og fortidens sejre. Gaderne er smukt dekoreret og himlen er oplyst af et farverigt fyrværkeri. En helt speciel oplevelse for både børn og voksne. Vh. Hedvig Jørgensen”

 

Ole Busch

”Vi tager altid til Malta i april, for da er naturen mest frodig og temperaturen perfekt, både til vandreture ogtil solbadning. Det er rigtig godt at gå ture på Malta, og man behøver ikke gå langt for at få store naturoplevelser. Tæt ved Mellieha Holiday Centre ligger et naturreservat, og mankan også gå op til den røde ridderborg i solnedgangen – det er en fantastisk oplevelse. Vi kigger altid efter lokale vandreture i avisen. Der er sjældent andre turister med, så man får en autentisk maltesisk oplevelse. Vi har fx været på en tur til Selmon Palace, og her får man udsigt over næsten hele Malta; man kan fx se Mosta Dome og Mdina. Er man lidt gangbesværet, kan ruten fra Mellieha til Madonna statuen varmt anbefales. Vh. Ole Busch”

 

Maria S. Hesselberg

”En af mine kulturelle favoritter er Lascaris War Rooms i Valletta. Det var briternes hovedkvarter under 2. Verdenskrig og vises frem af Tony Mifsud, hvis far var med til at hugge den underjordiske bunker ud. En interessant og autentisk oplevelse. Et andet godt tip er middelalderbyen Mdina; snørkl dig gennem gaderne til Fontanella og smag Maltas bedste kage med Maltas bedste udsigt. Trods Maltas størrelse er der også mange fantastiske naturoplevelser. Vi nyder at gå fra Mellieha Holiday Centre og op til Skipper Skræk-byen. At stå der og se bølgerne bruse er ren mental udrensning. Vh. Maria S. Hesselberg”

 

Lene Nyrup

”Vi er afsted med en gruppe ældre, og det er nemt og behageligt på Malta. Når vi kommer med vores rollatorer, springer malteserne altid op for at hjælpe os over vejen. Et godt tip – husk at malteserne har venstrekørsel. Når vi er på Malta tager vi ofte til restauranten Sea Side i Buggiba, hvor man næsten sidder ude på havet. Her kan vi sidde og hygge og nyde udsigten i flere timer, mens vi skiftes til at gå rundt og kigge på butikker. Er man til italiensk mad, må man ikke snyde sig selv for en tur på restaurant Ciappetti.Restauranten ligger i middelalderbyen Mdina og har den hyggeligste gårdhave. Her er man hensat i en hel anden verden, og maden smager fantastisk. Vh. Lene Nyrup"


Janie Thing Andersen

"Jeg er alenemor til tvillinger på næsten-fire år (da billedet blev taget i August) – og det skal da ikke være en hemmelighed at det var et lykketræf vi fik en mail om et rigtigt godt tilbud, ellers havde vi aldrig haft muligheden for at komme afsted. Men sikke en rejse det blev for os alle tre – det var første gang vi skulle ude for landets grænser sammen – og så havnede vi bare i børneparadis over alle. Det lækreste hus med Ramasjang på TV (moderen sendte mange lovprisninger til Folkeferie – for så blev det til ferie for os alle tre ;o) – lækre pools hvor børnene for første gang opdagede at de var vandhunde – søde, smilende og glade guider der ikke var bange for at give den gas på børnenes niveau – og lovprisningerne kunne blive ved! Vi kom ud og fik en på opleveren – og når jeg nu snakker om ferie med ungerne, så er “Malta!!” det første ord de siger – og de er også overbeviste om at vi skal afsted næste år!! (Dét håber moderen også meget på). På det vedhæftede billede kunne Mikkel ikke finde sin solhat – og så var det jo fantastisk at der var en ekstra i huset – god service fra Folkeferie! For man skal jo passe på i den fantastiske maltesiske sol... 
Vh Janie Thing Andersen"

 

Anna Krarup Jensen

"Julelysene blev for alvor tændt i min 3-årige datters øjne sidste år. Vi holdt nemlig jul på Mellieha Holiday Center i Malta. Det var en helt igennem fantastisk idé. Og min datters øjne stråler stadig, når hun snakker om kattene ’Rumle’ og ’Bedstefar’ fra feriecentrets kattecafé. Eller om turen med færgen over til den om muligt endnu smukkere naboø Gozo. Eller om feriecentrets svømmehal, hvor man kan svømme i opvarmet vand udenfor i mild decemberluft med fri udsigt til bjergskråninger (som på mit valgte billede).
Sådan husker min datter ferien. Vi andre mindes også andre gode ting: Det gode vejr, adskillige velsmagende kaninragouter, den meget venlige og hjælpsomme befolkning, søde guider, velfungerende offentlige busruter, som gør det nemt at komme rundt i hele det interessante og smukke land – for blot at nævne at par eksempler på, hvad der gjorde denne juleferie så helt igennem fantastisk. Hvor ellers kan man 1. juledag sidde og drikke morgenkaffe i T-shirt på tagterassen med udsigt over Middelhavet?
Fordelt i tre nabohuse boede bedsteforældre, vi to voksne børn og svigerbørn samt i alt tre børnebørn på 3, 10 og 12 år. Både Malta og feriecenteret havde noget at byde på for alle aldre, og det er helt sikkert ikke sidste gang vi har besøgt stedet.
Venlig hilsen Anna K. Jensen"

 

Wilhelm Lind

"Hej. Sender et par ferieminder fra Malta.
Man kan også fejre barnebarnets fødselsdag på Malta.
På Malta kan man altid finde nye interessante ting at se på, vi har nu været der 10 gange, og det bliver aldrig kedeligt, MHC er det bedste sted man kan holde ferie på, dejlige omgivelser og hjælpsomme guider. Malta kan man ikke få nok af !!
Mvh Wilhelm Lind"  

 

Camilla Houlberg

"Lykken er, at morfar er blevet super frisk efter sidste år at have haft en blodprop i hjertet - så nu kan Frida bade og plaske med morfar i MHC's store skønne pool hele dagen. .. Og for en mor er det dejligt at se ens datter have det så sjovt med sin elskede morfar. Lillebror blev også sidste år opereret i hjertet så det var virkeligt tiltrængt med en uge på skønne MHC - det gør vi gerne igen. 
Mvh Camilla Houlberg"

  

Eigil Houmark

"Jeg har for nogle år siden været på Malta og havde en god ferie der. Det jeg husker bedst, og noget af det der glædede mig mest, var de fine gamle engelske busser. Jeg var stort set rundt på hele øen i de farvestrålende, men ikke altid lige komfortable busser. Et stort hul eller bump i vejen forplantede sig af og til helt op i ryggen og lungerne på én. Så kunne man trøste sig med at selv en lang tur med bussen kun kostede nogle få danske kroner. Desværre kan jeg forstå at de gamle busser stort set er væk fra øen nu, men jeg er meget glad for, at jeg nåede at opleve dem ! Vedhæftet finder i et foto af mig ved påstigning af én af de flotte busser.
Med venlig hilsen Eigil Houmark"

 

Eggert Nielsen

"At rejse med Folkeferie er bare alle tiders, ikke mindst fordi der er god service både hjemme og på feriestedet hvor alle er søde og hjælpsomme. Men man støtter jo også en god sag nemlig FolkeFerieFonden. Vi er faldet pladask for Malta hvor vi bor på Mellieha Holiday Center der er jo bare pragtfuldt. Og da vi var der i 2012 var vi så heldige at der netop var nogle dernede som havde fået støtte fra FolkeFerieFonden og hvor var det dog dejligt at se at det også er muligt for handikappet at komme på ferie og hvor dejligt de havde det. Når der var musik om aftenen var de oppe og synge og de dansede og havde det dejligt, stor respekt for de hjælpere der var med dem dernede og til alle personale og guider på Mellieha Holiday Center. Vi har også haft vores børnebørn med dernede og det er jo alle tiders sted for børn, og vores børnebørn er nu ved at overtale deres forældre til at holde sommerferie dernede til næste år. Naturen, befolkning og ikke mindst deres mad er jo bare alle tiders, så hvis jeg vinder skal min kone og jeg med påTim Vladimirs tur på hans madrejse, uhh det ville være skønt, da jeg elsker at lave mad og ikke mindst at spise den .

Billedet er fra en restaurant i Valletta og det smagte pragtfuldt, det skal prøves igen.
Eggert Nielsen"

 

Kim Jørgensen

"Malta til alle tider – og årstider! Med Malta – og Mellieha Holiday Centret – som feriedestination er der garanti for en smuk ferieoplevelse med Folkeferie. Malta er smuk på alle tider af året – også om foråret.Min bedste ferie med Folkeferie ligger godt 7 år tilbage. Dengang var jeg (som rigtig voksen mand) nygift – for anden gang. Jeg havde simpelthen så mange gode Malta-minder fra tidligere, hvor jeg havde besøgt Malta sammen med min daværende kone og vores små børn. Så gode, at jeg faktisk tænkte, at Malta hørte til ”dengang”. Under ferieplanlægning sammen med min nye kone – længe efter at alle børn var flyttet hjemmefra – fortæller jeg om mine gode oplevelser på Malta. Hun er heldigvis et nysgerrigt gemyt og foreslår, at jeg viser hende den fantastiske ferieø. Jeg kunne oven i købet svare nej til, at der er én bestemt årstid, man bør besøge Malta på. Malta er garanti for en skøn ferieoplevelse på alle årstider. Hvem kan f.eks. stå for sådan et forårs blomsterflor, som jeg har fanget på billedet her? Vi fik besøgt mange steder af Malta, og både min kone og jeg holder af naturen, de lokales venlighed, de hyggelige byer, det imponerende hav - og af den professionalisme, vi bliver mødt med af Folkeferie. Foråret 2006, med Folkeferie på Malta er mit bedste ferieminde. Bl.a. fordi det danner basis for yderligere besøg på Malta og yderligere rejser med Folkeferie; Malta er et skønt sted med børn på ferie – det vidste jeg – et skønt sted som par, fandt jeg ud af – og et skønt sted med børn og børnebørn, er jeg sikker på … og klar til at afprøve.
Kim Jørgensen"

 

Merete Led

"Mellieha Holiday Centre januar 2010. En fantastisk uge i et veludstyret og hyggeligt feriehus med udsigt fra tagterrasse og ugenert solgård med skønne blomster. Vi ser frem til en ny tur til Mellieha Holiday Centre i november!
Med venlig hilsen Merete Led

 

Margrethe Rosendal

"Idyllen larmer på Malta! Hvilket billede skal man vælge, når man skal sende sit bedste ferieminde til en fotokonkurrence? Hvad skal billedet give modtageren/betragteren? - skal billedet ikke, helt uden tilhørende tekst, kunne fortælle sin historie? Jeg synes, billedet skal påvirke en, som hvis det var et maleri – det skal bevirke, at man selv gør sig tanker og betragtninger over handlingen på billedet. Desuden skal det frembringe en følelse af velvære og  give en lyst til, at komme ud og opleve – at være der selv…… Jeg har valgt dette billede fra Marsaxlokk i den sydlige del af Malta som mit bud på mit bedste ferieminde. Denne lille fiskerby vender jeg tilbage til, hver gang jeg er på Malta, hvilket efterhånden er blevet til mange gange. En søndag morgen til fiskemarked i Marsaxlokk er et must, på en ferie til Malta.Den dejlige malteser på billedet fuldender den idylliske scene med de skønne farverige luzzu-både, Maltas smukke sandstenshuse, det smukke blå Middelhav og den sydlandske fred og afslappethed, sol og blå himmel – dette er noget af det mest typisk maltesisk, man kan forestille sig. Hver gang jeg ser på billedet, vender tankerne tilbage til et af de mange gode minder, jeg har fra Malta og de venlige og gæstfrie maltesere.
Med venlig hilsen Margrethe Rosendal

 

Tine Bayer

"Hej. Min datter var helt vild med de tre danske film "Tempelriddernes Skat". Og ynglings filmen var den der foregik på Malta. Hun plagede mig meget om en ferie til Malta og til jeres feriecenter. Da jeg er alenemor med min datter og søn, var der ikke lige råd til en ferie til jeres listepriser, og jeg måtte bede hende om at slå ideen ud af hovedet. Men så i maj måned 2011 kom der et godt tilbud, og vi kom afsted. Og det var en pragtfuld ferie!! Perfekt sted - også for mig der rejste alene med børnene, og de var så trygge og glade på ferien, og vi fik badet og set meget af øen. Og vi har et stort ønske om at komme tilbage - Malta og jeres feriested er noget helt særligt! 
Med venlig hilsen Tine Bayer"

 

Heidi Engholt Jensen

"Har været på Malta et par gange med min far, mor og datter - men mit bedste ferieminde/oplevelse, var da jeg i 2011 endelig fik mulighed for og svømme med en delfin  det var en super oplevelse som jeg ikke siger Neaj tak til og prøve igen - og helt klart sammen med min datter, for nu er hun gammel nok til det.
Mvh. Heidi Engholt Jensen"

 

Jenny Krogh Jakobsen

"Vi er klar til Malta igen :)
Jenny Krogh Jakobsen

 

Christian Hansen

"Hej. Vi er på Malta så tit vi kan komme det, for der har vi tid til at være sammen på en anden måde. Bare sol, samvær og hygge. Ingen stress, pc, eller evindelige tv programmer med kendisser der gnubber albuer."
Mvh Christian Hansen"

 

Frida Stoffer

"Jeg har rigtig mange ferieminder og nu hvor jeg har set der er kommet nogle ind, får jeg da lyst til, at sende et par mere.
Venlig Hilsen Frida Stoffer

  

Bent Arne Olsen

"Jeg har haft mange gode ferie minder med Folkeferie. Men min deltagelse i Historisk og Arkitektur tema uge hvor jeg fik en rundvisning i det nye Parlament under bryggeriet. Var noget som ikke alle oplever, det var en skøn uge med mange gode oplevelser og smukke bygninger. Noget jeg vil mindes som noget særlig.
Mvh. Bent Arne Olsen

 

Richard Petersen

"Billederne jeg sender er  ca 20 år gamle, men det er fra vores første tur til malta, og den står selvfølgelig som noget af det bedste. Alt fungerede perfekt. Mellieha Holliday er et dejligt sted med mulighed for mange dejlige vandreture. Vi gik ofte op til "Draculaborgen". Guiderne var dygtige og vidende på de ture vi var med på. Gozo var en stor oplevelse. Vi var især betaget af klippeformationerne. En virkelig god ferie, selvom det var i februar måned.
Richard Petersen"

 

Gert Olsen

"Hej FolkeFerie. I 2010 blev jeg 60 år. Turen gik til Malta (to voksne og to børn) i starten af maj måned. Det var en skøn oplevelse for os alle - både inde på området (Mellieha Holiday Centre) med adskillige aktiviteter blandt andet for børnene og udenfor området på de skønne ture rundt på øen. Det bedste var dog de mange timer i swimmingpoolen med børnene. De/vi elskede det. Derfor tager vi en tur til Malta igen til maj.
Gert Olsen"

 

Anja Kvist

"Hej Folkeferie :) Sender her ét ud af de mange mange billeder, som jeg tog på min ferie på Malta, her i sommers :D Svært at vælge fra, men her er et billede fra smukke Valetta :) Det var en SÅ fantastisk dejlig ferie, og skal helt sikkert tilbage, så snart det er muligt :) Min rejseveninde og jeg boede i Sliema, på Waterfront Hotel - Et super dejligt, pænt og rent hotel med en fin pool på tag-terrassen - God og hyggelig stemning, samt perfekt beliggenhed (for os i hvert fald) - Og et megetvenligt personale :) Utrolig nemt at komme rundt på øen, i et tempo man næsten selv kan bestemme :) Jeg gik selv nogle ture sent om aftenen/natten langs promenaden - helt til Paceville for at feste :D Man møder så mange forskellige mennesker på vejen :) Elsker det! Må ha' mine søskende med derned engang, og dér vil Mellieha Holiday Centre, være ganske oplagt! :) 
Mange hilsner Anja Kvist"

 

Mona Jensby Jørgensen

"Vores ferie til Malta med Folkeferie i uge 9 - 2010 er det bedste ferieminde jeg har. Det er den eneste gang jeg har været på Malta og absolut ikke den sidste, der er så mange ting jeg ikke nåede at se og vil rigtig gerne til Malta igen. Malta er utrolig spændende og Mellieha Holiday Centre er bare et fantastisk sted at bo, Vores ferie var fuld af oplevelser og overraskelser. Vi var rundt og se på mange seværdigheder. En af dagene var vi en tur i Mosta og se den fantastiske Kuppelkirke, aldrig har jeg set en smukkere kirke. Den var enestående og smuk. Samme aften friede min mand til mig på en restaurant i Mellieha, det var den 3-3-2010. Hvor blev jeg bare glad, det var overvældende og romantisk. En af de andre dage i ferien slappede vi af hjemme i gårdhaven og på tagterrassen, det var rigtig dejligt vejr og jeg sad og nød solen i gårdhaven ved siden af trappen til tagterrassen. Pludselig sagde det mjav bag ved mig og en af de søde katte sad på trappen til vores tagterrasse, jeg fik et chok for jeg troede lige i første omgang at det var en af vores egne 2 katte, som vi jo havde afleveret i kattepensionen inden vi tog af sted. Vi grinede vældig meget af episoden resten af ferien og måtte selvfølgelig hen i supermarkedet og købe guf og fodre alle de søde katte i kattecafeerne. Håber at drømmen om at gense Malta bliver opfyldt. Hvis jeg vinder gavekortet, så vil jeg invitere min mand med på en forsinket bryllupsrejse…
Med venlig hilsen Mona Jensby Jørgensen"

 

Preben Veje

"Ferie for familien"

  

Familien Langhorn

"Et af vores rigtig mange dejlige ferieminder fra Malta på Mellieha holiday center. En af vores bedste ferier var sammen med bedsterne hvilket pigerne gerne vil igen. Stort hurra og tillykke her fra familien. Vi har rejst med folkeferie fra den tid hvor det hed "Dansk folkeferie". Vores første rejse til udlandet var i 1986 hvor turen gik til Tenerife på Atlantic holiday center. Den gang var det flyselskabet Sterling der sørgede for vores sikre ankomst til en så fantastisk og anderledes ø. For få år siden var det så flyselskabet Jet time der stod får vores transport og nu hedder rejsebureauet Folkeferie og denne gang fik vi samme oplevelse at lande på en så fantastisk og anderledes ø som Malta. Men denne gang fik vi en ubeskrivelig overraskelse idet vi valgte en af folkeferies udflugter hvor turen gik til nabo øen Gozo. På øen er der en fæstning hvor der i fæstningen sidder mange forskellige våbenskjold og der får vi en meget pudsig oplevelse idet vi i familien finder ud af at vores aner går her tilbage til tempelridderne for vi har et våbenskjold i familien og den vej igennem kan vi spores vores slægt tilbage. På den måde har vi fået et helt specielt forhold til Malta og ikke mindst til Mellieha holiday centre som er et sted hvor man for alvor kan slappe af og nyde ferien med sin familie. Vi har valgt at sende et billede ind af vores datter sammen med sin bedstemor i poolen for de to taler ikke om andet end at det vil være så dejligt at komme til Malta igen. Vi kan fortælle at dette billede blev taget fordi deres hygge og morskab i poolen var med til at ferien blev rigtig hyggelig for den glæde smittede af på bedstefar og alle os andre der var med på ferien.

Hilsen Familien Langhorn"

 

Elisabeth Gravgaard

"Hej, hermed et minde fra 13. februar 1996; måske ikke lige konkurrence fotooptagelse, men det indeholder de bedste erindringer fra vores første charter-familieferue i 1995. Sønnen Andreas var 1½ år, og hans søster på vej (juli), og vi besøgte øen – for første, og hidtil eneste gang. Billedet er fra de små farverige både som sejler til Den blå Grotte. Og fra rejsedagbogen: ”Vi tager en af de gamle grønne busser til Vallettas kaotiske busterminal. Her finder vi bussen mod Zurrieq. En spændende oplevelse at have klapvogn, bagage og Andreas med i de snævre busser. I motordrevne joller sejler vi ind i grotterne under de 100m høje klipper. Vandet er helt klart blåt og man kan se bunden.” En fantastisk smuk tur – og dejligt højdepunkt på turen.Vi vil meget gerne opleve Malta igen – med de tre børn familien er vokset til :)
Med venlig hilsen Elisabeth Gravgaard"

 

Grethe Nielsen

"Sidste år var min mand og jeg 14 dage på Malta og det var en af de bedste ferier vi har haft, vi boede på Mellieha Holiday Centre, hvor der jo er pragtfuldt. Vi var med på alle ture så vi fik set det meste på Malta og Gozo. Vi blev hurtig enige om at det var lige stedet at tage vores børnebørn Noah 8 år og Sille 6 år med hen. Det gjorde vi så i Juni i år og hvilken ferie, det var første gang de var ude at flyve og de syntes det var vildt fedt. Og ferien på Malta var også et hit, vi var på forskellige ture med dem bla. Popeye Village, som de syntes rigtig godt om, men turen i veteranbus var et rigtig stort hit. Så ferien på Mellieha Holiday Center med børnebørn kan anbefales, det er i hvert fald en ferie vi aldrig vil glemme og nok heller ikke sidste gang vi tager derned med vores børnebørn. 
Mvh. Grethe Nielsen"

 

Doris Leth Nielsen

"Det var igen sommer på Malta i Mellieha Holiday Center. Vi var der for 7 år siden og nu var vi tilbage med Bbørn. En fantastisk dejlig ferie i oktober 2013. Der var drønvarmt. Vi nød en drink (alkoholfri i baren.) Vi trængte til noget koldt & væske i den varme krop. Efter gåturen til Popeye Village. Vi fik badet en masse i poolen og i havet 28 grader. Vi tog på ø rundtur på Gozo. Det var en fantastisk tur med guiden Andreas. Han var super til at fortælle historie om Malta & Gozo. Vi spiste på en bondegård. Vi fik 3 lækre retter. Var ude ved templerne, samt var på sejltur ved det blå vindue. Det glemmer vi aldrig. Hovedstaden Victoria blev indtaget og vi var tæt på et visit i en bolig, hvor nøgle sad i døren. Så var vi jo velkommen. Da vi kom hjem, tog vi en pizza med i vores lækre luksus bolig nummer 108. Vi lå på tagterrassen om aftenen og så stjerner og stjerneskud. Skøn ferie. Vi kommer igen Malta.
Indsendt af Doris Leth Nielsen"

 

Birgit Flügge

"Vi fejrede min 70 års fødselsdag og havde inviteret børn, svigersøn og børnebørn 1 uge i begyndelsen af maj til skønne Mellieha Holiday Center. På billedet har Jannik 13 og Aksel på ankomstdagen givet sig i kast med den kraftige brænding.
Venlig hilsen Birgit Flügge"

 

Hanne Frandsen

"Vi var på Mellieha Holiday Center i Juni måned 2012. Jeg blev 60 år så vi inviterede Børn, Børnebørn og Svigerbørn med til Malta. Hver familie havde sin egen Bungalow og det var alletiders tur, kan varmt anbefales. Vores børnebørn snakker om det endnu og spørger hvornår vi skal afsted igen.
Med venlig hilsen Hanne Frandsen

 

Louise Sørensen

"Hej Folkeferie. Bedste ferieminde var den dag, da vandreholdet skulle en tur til Comino, og som sædvanligt i vandreugen, så viste Anna-Lise Falzon os nogle helt unikke steder, hvor der sjældent kommer mennesker. Også denne dag viste hun os plantearter, der er så sjældne, at de kun findes på Comino. Og så er der jo alle de små ting, som ikke lige var planlagt på forhånd, f.eks mødte vi en ung mand fra en frivillig organisation. Han var i færd med at ringmærke en fugl. På trods af, at øerne lider under respektløse mennesker, der bare henkaster deres affald, fanger fugle med henblik på salg, krypskytteri osv, så bliver man glad i låget, når man opdager så mange mennesker, der arbejder for at værne om naturen. Dagens tur blev afsluttet med en dejlig svømmetur inden båden sejlede tilbage til hovedøen.
Mange hilsener Louise Sørensen

 

Anneline Wammen

"Kære FolkeFerie. 1000 tak for uforglemmelige ferier siden min barndom.I år er det mit 25 års jubilæum for første gang på  Mellieha Holiday Centre. Jeg begyndte mit eventyr på skønne Malta  med mine forældre, og fortsætter det nu med egne børn og bedsteforældre. Det er ikke rigtigt sommer før vi har besøgt jer. Med folkeferie er det som at besøge gode venner. Vi føler os altid hjemme og godt behandlet. Så <3 -lig tillykke med jeres 75 år! Jeg fik Jer i gave af mine forældre, og har givet gaven videre til næste generation. I er gået i blodet på den mest berusende måde :)
Med Venlig Hilsen Familien Wammen"

 

Karin Lis Hansen

"Hej. Mit ferieminde fra Malta er fra foråret 2011. Min bror, svigerinde og min mand og jeg havde lejet en lejlighed i Sliema. Det var ikke nogen særlig prangende lejlighed men beliggenheden var perfekt i forhold til gåture og promenaden. Vi kunne nærmest gå i hvilken som helst retning og så komme til vandet. Vi nød ugen i fulde drag. Vi var på Gozo og vi var på rundture på både den sydlige og den nordlige del af øen. En helt fantastisk oplevelse at stå på murene i Medina og kunne se hele øen. Vi var på havnerundfart og kunne nyde synet fra vandsiden. Disse fantastiske gule mure. Tænk at man har bygget det for flere hundrede år siden!Vores foretrukne mål for gåture og spisesteder må nok være Sct. Julian Bay og nogle lokale retter. Pigerne fik en enkelt dag ved stranden, hvor mændene gik på havnen og drak øl hos de lokale. Det, at alle taler engelsk gør kommunikationen meget nemmere. Det er meget svært, at vælge et billede!!! da alle repræsenterer en dejlig ferie. Helt sikkert en ø vi gerne vil tilbage til. Gerne når min mand er færdig med kemobehandling til marts 2014.
Med Venlig Hilsen Karin Lis Hansen"

 



Robert Gottlieb

"Hej Folkeferie. Lasse på 11 år - og hans far - har de seneste år holdt ferie på Mellieha Holliday Centre. Alt er bare så let dér. Lasse har plaget om han ikke nok måtte invitere sin mormor med, så han kunne vise hende centret. Så da Lasses mormor fyldte 80 år, blev hun inviteret med. Det blev bare en perfekt ferie. Jævnaldrene, som mormor kunne hygge sig med, og mange børn som Lasse kunne lege med i den lækre pool. Lasse var bare så stolt over at kunne vise mormor sit paradis. Her er et foto af to venner på ferie!
Bedste hilsner Robert

 

Julie Meyer-Lassen

"Stor fan af Sonny og Jeanne, der optrådte i Mellieha feriecenteret denne sommer i 2001.
Hilsen Julie Meyer-Lassen"

 

Karen Madsen

"Billedet er taget i Valletta, det så meget smukt ud med alle de grønne kanapper. Billedet er 
taget i november sidste år.
Afs. Karen Madsen"

 

Niels Fabricius

"I April 2012 fejrede familie og venner mine forældres Diamantbryllup og min mors 90 års fødselsdag på Mellieha Holiday Centre! At det blev netop jer, var ingen tilfældighed, idet mine forældre sammen med min handikappede bror, de sidste mange år, har brugt netop Mellieha Holiday Centre som deres lille refugium fjernt fra dagligdagens normale udfordringer og tummerum. Mine forældre og bror var også dernede i år, og er alllerede i gang med at planlægge turen i 2014, hvor de tre tilsammen er 236 år gamle - det er da om noget godt gået :)
Mvh Niels Fabricius"

 

Erik Toft og Frida Stoffer

"Hej - lige for at fortælle - at der er Killerdart på Joe's Bar. DER er plads til alle!
Erik Toft og Frida Stoffer" 

Dorte Lorenzen

"Jeg var på ferie første gang sidste år sammen med min Nabo da min Mand vandt en rejse til Malta. Vi boede på Mellieha Holiday Centre, det var helt ubeskriveligt hvor smukt der var på Malta. Jeg har aldrig før set kirker så smukke som dem på Malta og Gozo. De feriehuse vi boede i var bare super fine med meget plads og en super udsigt, og for ikke at glemme de dejlige Katte som også boede på Centret. Vi var ude og spise forskellige steder, maden var rigtig og god prisen var ikke for høj. Så havde vi en dag på Gozo hvor vi så det flotte natur skabte Blå Vindue, vi så også meter høje kaktus planter og mange andre smukke blomster og figen træer. Den uge gik alt for hurtig med alt det vi skulle se, så jeg håber vi kommer til Malte igen så vi kan få set det vi ikke nåede. På Mellieha Holiday Centre var personalet altid til stede hvis man havde noget at spørge om.
Dorte Lorenzen"

 

Preben Backe

"Hej 
Det var i 1980, MHC var lige åbnet, beplantningen en meget lav og til at overse, fin udsigt fra solterrassen, DEJLIG ferie, børnene er nu blevet voksne, men har nogle fine minder fra Malta.
Hilsen Ida og Preben"

 

Judith Petersen
"her er mit billede fra malta
judith petersen"

 

Gitte Merrild

"Kære FolkeFerie.dk
Mit bedste ferieminde er uden sidestykke turen til Maltha med min mor maj 2013, for den bragte hende tilbage til livet efter et rædselsår. Hun mistede sit syn efter en blodprop i februar 2012, og sin mand, min dejlige far, til kræften i august samme år. Hun måtte også flytte på plejehjem. Puha det var 12 hårde måneder for familien. Med ferien hos jer, oplevede hun den første glæde over igen at kunne rejse ud til solen, at svømme i den dejlige pool, drikke hvidvin til frokost, spise muslinger, og blæsten der ruskede i lokkerne på færgen til Gozo, og i det hele taget at opleve, at livets glæder ikke hørte fortiden til. Rejsen gav min dejlige mor ny energi og livslyst. Hun kunne godt finde på at tage derned igen, siger hun. Tak for det.

Venligst Gitte Merrild

PS. Hun vil kvæle mig, når jeg fortæller, at jeg har sendt jer et billede af hende i badedragt og solskærm."

 

Ulla og Bent Skovlund Hansen

"I 1985 havde vi vor 1. ferie på Malta, vi boede på Mellieha Holiday Centre, det var meget lækkertog med en skøn strand i bekvem afstand.
Vi var rundt og se øens seværdigheder, der var rigtig mange ting som facinerede os – bl.a. så vi“byen”, hvor der var optaget Skipper Skræk film. Vi ved ikke om byen stadig eksisterer, men spændende var den. 
M.v.h.
Ulla og Bent Skovlund Hansen"

  

Doris Kjær

"At køre med de gamle Layland Busser kan godt kræve en lille bøn. Vi oplevede, at bremserne på bussen blokerede ved et lydkryds i Mellieha, kort før vi skulle ned ad bakken til Mellieha Holiday Centre - da gav Ave Maria god mening.
venlige hilsener
Doris Kjær"

 

Jytte Søndergaard

"Hej Folkeferie.dk.
Jeg mindes med glæde Malta og sender hermed mine bedste billeder. 
Hilsen Jytte Søndergaard"

 

 

Inger Marie Ravn

"Undertegnede holdt ferie sammen med min søn Anders og et hold venner med deres børn på Folkeferies dejlige Meliha på Malta i maj 1990.
Vi havde 14 skønne dage, med sjove oplevelser.Da vi havde boet et par dage i et af de dejlige gårdhuse, fik vi et brev som fortalte at Folkeferie skulle renovere tagene på vores hus, hvorfor man tilbød os en sejltur rundt om øen ( heldags) samt en middag på Meliha rest. For os alle seks.
Det var for den ulejlighed vi ville få af håndværkere som ville begynde tidligt om morgenen.
Det var helt ok, tingene skulle jo gøres enten vi var der eller ej.
I receptionen kunne forskellige gæster hænge beskeder op til andre gæster gode som dårlige, dem læste vi.
Vi ser så der står at vi skal passe på " de vilde katte, de tømmer køleskabene".
Det lo jeg af, men mine rejsefælder sagde at katte godt kunne åbne køleskabe, hvad jeg ikke kunne forstå, da der var magnet lukning på døren.
Det skal siges; sommeren var meget varm, så vi lå med døren åben ud til gården.
Jeg vågner så om natten ved fire tide, det skramler ude i gården, men jeg tror det er håndværkerens som kommer tidligt, lister ud af sengen og lurer ud bag gardinet, her sidder tre katte og holder festmåltid med vore smør, pølse, ost og leverpostej.
Nu måtte jeg le, mine venner havde ret, kattene havde tømt køleskabet ved at slæbe det ud i gården, på billedet kan man se en fedtplet hvor vores mad har ligget.
Vi ler lidt af det da hele huset vågner om morgenen, henter en ny forsyning og alt er vel igen.
Der går så nogle dage, vi havde lejet en bil og kører rundt på øen, ret sjovt da det er venstre-kørsel på Malta.
Vi holder ved en slagter og køber en dejlig bøf med hjem til os voksne, børnene ville have pasta med kødsovs, heldigt for dem for slagterier havde kun fars der var frossent, så det måtte vi have.Nogle af os går i poolen og svømmer da vi når hjem, Rita blir så op i lejligheden, hun går i bad og glemmer alt om kattene.
Da hun kommer ud fra badeværelset har der været gæster "kattene" de har hentet vores bøffer, men børnenes fars som var frossent havde de ikke rørt.
Den aften fik vi voksne kun bagekartoffel og salat, men et godt grin af at vi kunne være så dumme to gange.
På selv samme ferie mødte vi Dan Turell med hele familien, så vores børn legede med Turell's datter Lotus.
Det var lidt om det man kan opleve på Malta som er en virkelig skøn ø, vil meget gerne tilbage.
Skulle jeg være så heldig at vinde, så går turen tilbage med de samme venner, så kan vi endnu engang få et godt grin og fodre kattene frivilligt.
Venlig hilsen
Inger Marie Ravn"

 

Cherry Robinson

"Fra Malta rejse 2011."

 

Finn Gunst

"Kære Folkeferie.
I april 1999 var jeg på ferie med en skoleklasse på Mellieha HolydayCenter. Vores feriebevisnummer var 1120342 (!).Det var en drømmerejse - hvor vi var rundt på Malta: Vi besøgte enskole, en fabrik, vi sejlede ud til de skønne øer - og nødoverordentlig meget det skønne feriecenter med de små gårdhavehuse,pool-en, parkanlæggene ved gårdhusene - den rolige atmosføre og dedejlige farvede busser, der dengang bragte os op til Melieha by.
Vedlagt mit konkurrendeindslag + lidt fotos.
Håber på et gensyn!!!!
med udvé i tankerne 
- finn gunst
fhv. folksekolelærer.

 

Vores Malta.
Vores Maltablev set gennem solbriller.
Mellem palmernede lave skønne gårdhavehusei et lilla blomstertæppe.
I lagunen det fristende grønne vand, et farvandnæsten magnetisk for øjet.
Strandens blændende hvidhedkaldte kroppen til sigog huden rødmede.
På vores Maltakravlede de gamle spraglede busserlarmeprustende op ad bjerget.
På vores Malta lød musikken engelskagtig, spanskagrig, arabiskagtig.
En skæg og mystisk kulturblanding.
På vores Malta fyldte krydderdufte vore næsebor,osede kaninragouten af hvidløgfyldte brødduften hele gaden fra det åbne gadebageri.
På vores Maltaså og hørte vi silkefine stemninger - så stærkeat vores fly nægtede at lette igen.Næsten...
Finn Gunst"

 

Martin Gleerup

 

 

Kurt og Lene Christiensen

"Mellieha center august 2009"

 

 

 

Aase og Jens Borved

"Vores ferieminde: Vores børn og børnebørn gav os den store glæde at invitere os med til Mellieha Holiday Centre på Malta i april i år. Det blev til en uforglemmelig oplevelse for hele familien med masser af oplevelser for både børn og voksne. Medsendte billede er Annabelle og Luna på beachbar i Mellieha Bay.
De venligste hilsener
Aase og Jens Borved"

 

Kirsten Larsen

"Malta og Mellieha Holiday Centre er garanti for en skøn ferie – hver gang!
Ud over afslapningen i det herlige feriecenter - og på stranden lige uden for døren - er der masser af dejlige steder at besøge, på både Malta og Gozo. En bustur til Valletta, Mdina og andre af de mindre og charmerende byer hører naturligvis til.  Naturen er fantastisk og en travetur i nærområdet byder på skønne syn. Blot 20 minutters stille gang fra centret finder man Skipper Skræk byen, der i sig selv er et sjovt besøg … dén kan man stå og betragte fra denne plet, hvis man altså kan få øjnene væk fra havets skvulpen og de flotte farver. 
Venlig hilsen
Kirsten Larsen"

 

Mette Dalgaard

"Da jeg var med min mor på Malta i 2012 havde jeg en af mine bedste ferieoplevelser, da jeg endelig fik mulighed for at svømme med en delfin. Oplevelsen var så god, at jeg gerne vil overraske min kæreste med en tur til Malta, så han også kan opleve hvor fantastisk der er. 
Mvh. 
Mette Dalgaard"

 

Flemming Nielsen og Inge Andersen

"Hej Folkeferie
Til lykke med de 75 år. 1938 er en rigtig god årgang, jeg selv er fra 03.06.38. Min hustru og jeg har været mange gange på Malta og især Meliha Hollyday Centre. Den bedste oplevelse var, da vi fejrede min hustru Inges 70 års fødselsdag i april 2013, med alle børn, børnebørn og oldebørn, vi var i alt 22 personer, vi have dem alle en hel uge. Derefter slappede min hustru og jeg af de næste 14 dage. I de første 8 dage var vi på tur næsten hver dag, med Folkeferies guider. Jeg vedhæfter et familiebillede taget mellem receptionen og skilpaddebassinget. Og selvfølgelig skal vi på Malta igen, jeg regner med det bliver først i maj 2014. 
På gensyn. 
Med venlig Hilsen 
Flemming Nielsen
Inge Andersen"

 

Ole Nielsen

"Det største indtryk var sejlturen ud til det blå vindue på Gozo, og de skrå gader i Melliha by.
M.V.H. 
Ole Nielsen"

 

Ole Oberg

"For et par år siden var min kone og undertegnede en tur til Malta og hvor vi havde fået os en lille lejlighed i Mellieha Holiday Center hvorfra vi drog ud på øen. Og hvordan kommer man så rundt på sådan en dejlig ø? Jo med bus, og hvilken bus vi følte os tilbage i halvtresserne med disse store dejlige billige busser, hvor røg og damp duft af gummi chauffører der henslængt i hvilestilling drønede rundt på øen. Det var en af de største oplevelser på vores tur til Malta.Og selvfølgelig godt at spise dejlige flinke mennesker. 
Vi kan kun anbefale en tur til Malta. 
Med venlig hilsen
Ole Oberg"

 

Birgitte Hindborg Petersen

"Vores første ferie på Malta / Mellieha Holiday Centre som ligger helt tilbage til 1984, har helt specielle minder. Vi var afsted i 8 dage sammen med vores datter og søn som på daværende tidspunkt var henholdsvis 10 år og 2½ år. Selvom vores bagage blev forsinket 2½ døgn og vores foto film blev beskadiget af røngtenstråler i lufthavnen var det en rigtig dejlig ferie og vores lille søn som var iført svømmevinger kunne ikke få nok af poolen.  Vi har siden været på Malta flere gange og i 2011 havde vi en dejlig ferie sammen med børn, svigersøn og 3 børnebørn i forbindelse med rund en fødselsdag.Her i sept. 2013 var det 10 gang på Malta og da havde vi i konfirmationsgave foræret vores barnebarn Maria på 14 år, en rejse til Malta sammen med morfar og mormor. Vi havde valgt en dejlig bungalow med udsigt til kirken i Mellieha.  Vi havde igen en meget dejlig ferie og kunne bl.a nyde det nye poolområde og en dejlig BBQ på havet.Vi er stadig lige begejstret for Folkeferie / Malta / Mellieha holiday Centre og håber på,  at vi får mulighed for en rejse i 2014 for at fejre at det var 30 år siden vi var her første gang.
John & Birgitte"

 

Jytte Mench og Asger Hansen

"Fra en dejlig tur til Gozo, hvor vi fik en god frokost i gårdhaven på en restaurant.
Med venlig hilsen
Jytte Mench og Asger Hansen"

 

Mormor Heide Ellingsen og Max

"Mit barnebarn Max og jeg var på en dejlig ferie på Malta i 2011 på Mellieha Holiday centre.
Det kan ses på billedet at Max har nydt det meget og han vil så gerne derned igen. Vi var selvfølgelig også i Skipper Skræk byen og på Ridderborg hvor filmen ”Templet Riddernes skat”, blev optaget, så den film har vi set nogle gange.
Vi synes begge at det var et rigtig dejligt sted at bo og at vi kunne sidde oppe på taget og se over på alle borgene og lysene om aftnen, var også en oplevelse for en 6 årige knægt.
Vi kommer igen
Venlig hilsen
Mormor Heide Ellingsen og Max"

 

Birthe og Hans Christiansen

"For os er MALTA det foretrukne feriested, hvor vi får opfyldt vore ønsker for en altid vellykket ferie i de for os positive omgivelser i MHC (Mellieha Holiday Centre) og specielt de velindrettede bungalows. Yderligere er der på Malta mange ting at op-/genopleve med bl.a. øens gamle historie. Øens befolkning er også imødekommende og personalet på MCH yder en god service. Derfor har vi i mange år vendt tilbage til Malta for at holde de bedste af vore ferieuger. Det vedhæftede feriefoto er fra Valletta, hvor vagten er fotograferet. Vi ser igen frem til at holde ferie på Malta for at få vore ferieønsker opfyldt end nu en gang.
M.v.h.
H. C. Christiansen"

 

Kirsten og Henrik Seierøe

"Min kone og undertegnede er kommet de sidste 10 år på Mellieha Holiday Centre. De første år boede vi hos min mor, som i mange år har opholdt sig på stedet fra ca. 1 januar til ind i marts.Siden lejede vi et feriehus selv. I år var vi der 4.5 uge , og næste år 5 uger. Vi har både prøvet at være der forår og efterår, men vi kan bedst lide at være der om vinteren.Angående billedet, så tog vi vores barnebarn Lilli med i 2010. Det var rigtig hyggeligt, for vi overraskede oldemor, som ikke vidste at vi havde den lille med.Billedet er fra Upper Garden i Valetta. Det kostede 1 euro at få Lilli fotograferet sammen med soldaterne.Selv om min mor er oppe i alderen, hun fyldte 90 år under det sidste ophold på stedet, var vi ude at vandre i terrænet. En dag i over fire timer. Godt gået.
Venlig hilsen
Kirsten og Henrik Seierøe"

 

Knud Holte

"Den mindste is på cafe Cortina, Valletta - juni 2013
mvh. Knud Holte"

 

Marianne Thorup

"I juni 2013 deltog min veninde og jeg i en yogatur til Malta .Det var en kæmpe oplevelse og en velorganiseret tur, med yoga instruktør Stine Ruge samt guide Christina fra Folkeferie. Vi vandrede ud til fossil stranden eller som her til Den Hellige Madonna, entur på 1-1,5 time, lave yoga mindst i 1 time og vandrede hjem igen.Det var skønt at lave yoga i naturens elementer.Folkeferie har godt nok jubilæum, men forstår at fornye sig som her med Temarejser. vi er også varme på kajak turen...  
Mange ferie minder,
Marianne Nielsen"

 

Ole Haertell

"En typisk maltesisk familieejet restaurant i Slima, hvor jeg fik den bedste stegte kanin."

 

Listbeth Glud

"Mit første besøg på Malta ligger så langt tilbage som i 1989; jeg rejste sammen med noget familie og vi boede selvfølgelig på Melieha Holliday Center. Det hele var så godt at vi vendte tilbage året efter, men så døde den ene og vi måtte opgive endnu en rejse.

Mit billede viser Mdina, forsvarsværk og tidligere hovedstad bygget af Johannitterridderne; byen ligger midt på øen omkranset af murværk hvilket tydeligt fremgår, synes jeg. Det besøg glemmer jeg aldrig; allerede ved indkørslen blev det klart, at dette er ”den stille by” – ingen biler eller trut i horn, råb og skrig – eller fyrværkeri  m.v., hvilket der gøres opmærksom på ved skiltning. (se det andet billede)

I byen bor gamle familier og adel. Har man blåt blod i årerne er dørhamrene på de enormt høje dobbeltdøre delfiner i guld.

Byens gader er utrolig lige og smalle og ender i en krumning ud fra den filosofi, at man ikke kan skyde om hjørner! Modsat er det i Valetta hvor alle gader er snorlige; her gælder det om at skyde først – og ramme!

Byen er helt omkranset af en mur og for at komme ind i den skulle man oprindelig gennem en port til stormesterens palads. Men han blev træt af at have folk til at myldre ud og ind i hans hus, så der blev lavet en ny port ved siden af hvori der var en lille dør, som ”for sent” hjemkommende kunne kravle ind ad. Så slap man også for det tunge arbejde med at åbne porten.

I Mdina findes også en cathedral. Den har 2 ure – det til højre viser korrekt tid. Det til venstre viser dato og år og et sådant findes på de fleste kirker for at vildlede djævelen/fanden selv, så han kommer for sent til gudstjeneste.

Det er den historie jeg har valgt at fortælle fordi jeg selv er så betaget af den. Men der er jo meget andet jeg kunne have valgt, Malta er rig på oplevelser og historie og jeg vil så gerne dertil igen."

 

Peter Baun

"Min kone og jeg var på Malta med Dansk Folkeferie i august 2012. En dejlig oplevelse, som i kan se på billedet, taget på Gozo med Comino og Malta i baggrunden."


 

Jan & Annagrethe Pultz-Hansen

"Vi har 4 børnebørn pt…. I 2010 blev vi blevet enige om, at tage vores børnebørn med enkeltvis på ferie. Vi startede med Laust, 6 år, som man kan se her på billedet efter en hård vandkamp mod farfar i gårdhaven.. Feriestedet er naturligvis Malta, Mellieha Hollyday Center.! Her har børnene alt. Super sted og godt vejr, næsten altid…Næste år skal vi have Asger med og derefter Rosa og lillebror senere. 
VI GLÆDER OS" 


 

Flemming Ørvad

"Vi har været på Meliha holliday center i 2012 og i 2013, har eller kun været i Tyrkiet, men vi er blevet vilde med øen Malta, den har en masse seværdigheder at udforske, vi har været i Medina, Valetta, i den blå lagune og ikke mindste en jeep safari på øen Gozo, som var yderst spændende. Kan varmt anbefale holliday centret som rejsemål, et dejligt center hvor man både kan være sig selv, og være sammen med andre, dejligt område med pools, både inde og ude. Rigtig god restaurant " great dane" og der er en dejlig købmands butik, som har det meste som man har brug for. Dejlige store bungalows med gode senge, køkken og badeværelse og ikke mindst en super lækker tag terrasse og en lækker gårdhave, kan kun give gode anbefalinger om Malta og Holliday centret."

 

Vinder af rejsegavekort i 2012 

Ferieminde af Petra Jørgensen og Hans Jørgen Hansen 2013:

”Vi havde 14 dejlige/helt fantastiske dage, lækker vejr, søde, rare og meget dygtige guider. Har været på de tilrettelagte ture som har været helt fantastiske. For mit vedkommende, har det været første gang jeg har været ude at rejse og hvis ikke jeg havde vundet rejsen havde jeg nok aldrig kommet af sted. Så til slut, tak for en dejlig oplevelse og planer om at sige PÅ GENSYN”. 

 

 

 

 

Læs mere om Malta