De Kanariske Øer og Mallorca er kendt og elsket ferieland. Ferie i Spanien byder på masser af sol, lækre strande og et væld af muligheder uanset interesse: badeliv, vandsport, shopping, natteliv, middelhavskøkken og store naturoplevelser, hvis man tager lidt væk fra kysterne.

Spanien er et trygt og dejligt ferieland, hvad enten man er et par på udkig efter romantik og afslapning eller en familie på udkig efter strandliv og oplevelser. Ferie i Spanien er en sikker succes.

De Kanariske Øer har sommervejr stort set året rundt, og solen kan nydes på kilometervis af dejlige strande med hyggeligt badeliv og vandsport. Mallorca ligger lidt nordligere og har sol og sommertemperaturer fra tidligt forår til sent efterår.

Shopping på ferie i Spanien

Feriebyer i Spanien har som oftest rigtig gode shoppingmuligheder med international mode, teknik og parfumer. Spanien har også mange lokale markeder, hvor man kan finde alt fra friske grøntsager og fisk til afrikanske smykker og lokalt kunsthåndværk.

Mad og drikke i Spanien

Det spanske køkken er stort med et varieret udvalg af middelhavsretter baseret på lokale råvarer. Restauranterne i Spanien har også velkendte internationale retter på menuen. På din ferie i  Spanien skal du prøve nationalretten Paella og selvfølgelig en Tapas-menu, der er en samling af mange små retter. 

De større spanske feriebyer har et livligt natteliv med både pubber, diskoteker og natklubber, mange steder har levende musik og alle steder har farverige drinks.

Naturoplevelser på ferie i Spanien

Mallorca og De Kanariske Øer er mest kendt for sol og strand, men begge steder gemmer på store naturoplevelser. Tenerifes store vulkan kan opleves i nationalparken Teide. Gran Canaria har frodig natur med blomstrende mandeltræer i bjergene midt på øen. Og Mallorca byder på middelhavsromantik med små bugter og storslåede naturscenerier.