Fuerteventura byder på flere end 300 solskinsdage om året, hvor du kan nyde den enestående natur med gyldne strande, turkisblåt hav, grønne oaser og betagende solnedgange. Her kan du boltre dig i det reneste og klareste hav, og øen har nogle af Europas flotteste strande.

Rundt på øen ligger små idylliske landsbyer omkranset af palmeoaser, gamle vindmøller, smukke bjerge og bygninger med spændende, historiske detaljer. Overalt på Fuerteventura hersker en afslappet atmosfære. Og kombinationen af unik natur, de mange solskinstimer, gastronomien og den venlige befolkning skaber de perfekte rammer for en masse ferieminder.

Autentiske Corralejo på Fuerteventura

Hotellerne ligger på nordøen omkring havnebyen Corralejo, der har kombineret sin oprindelige, autentiske atmosfære med at være en populær ferieby med hoteller og hvidkalkede villaer, der ligger side om side langs kysten. På Fuerteventura er man meget bevidst om at bevare øens autentiske stil og stemning, og derfor har de fleste hoteller maksimalt to etager og er passet godt ind mellem byens restauranter og hvidkalkede huse.

Ideel ferie på Fuerteventura

I Corralejo finder du et rigt udvalg af butikker og hyggelige restauranter. Om aftenen summer Corralejo af liv omkring de stemningsfyldte spisesteder, hvilket gør byen til et ideelt feriested for alle, der trænger til en sol- og saltvandsindsprøjtning i de kolde, danske vintermåneder.

Fra Corralejo på øens nordside er der færgeforbindelse til vulkanøen Lanzarote, som man har udsigt til fra byen. Den spanske ferieø Fuerteventura er den næststørste af den Kanariske øer - den største ø er Tenerife.

Oplev Fuerteventura

Bliv klogere på den solrige ferieø

Kort over øen

Hotellerne ligger i den hyggelige havneby Corralejo i den nordlige del af Fuerteventura

Afrejse fra Billund

Læs mere om Spanien

Vores kunder gør en forskel

Takket være vores kunder fik flere end 280 familier en tiltrængt ferie i 2017. Læs mere om FolkeFerieFonden - klik her