Tenerife smager af mere

Solskinsøen Tenerife har et fantastisk udbud af lækker mad. Overalt hvor du kommer, vil du opleve generøse portioner og kvalitet for pengene. Især på Tenerifes sydkyst er flere forskellige slags køkkener repræsenteret. Solide burgere, kinesisk wokret, frisk sushi, italiensk pasta, libanesisk hummus og English breakfast. Det kanariske køkken er det mest populære og du finder det overalt. Kanarisk mad er gedigen husmandskost med god smag og du kan få lækre salater til forret.

Lækkert og enkelt – sådan er det kanariske køkken

Tenerife er en del af de kanariske øer. Men Tenerife har udviklet sin egen gastronomi, som har stærke referencer til det spanske, men også det sydamerikanske køkken. Gå ikke glip af de små, rynkede kanariske kartofler med mojo-sovs til. I gamle dage blev kartoflerne kogt i en gryde med havvand indtil alt vandet var fordampet. Kartofler og mojo-sovs er trofast tilbehør til f.eks. fisk, kylling, svinemørbrad og entrecote stegt på trækulsgrill. Kødet er saftigt og mørt og portionerne store. 

Lokal øl og kildevand

Mad og drikke er generelt billigere end hjemme. Alkoholiske drikkevarer som øl, drinks og cocktails er meget billige. En friskstødt mojito kan fås fra 4€ og op. Tenerifes lokale øl hedder Dorada og fås i flere forskellige udgaver. Du kan kende den ved at vulkanen Teide er på etiketten. Den lokale vin er frisk og frugtig. Den er tit lidt dyrere end vinen fra det spanske fastland. Vand serveres altid i flaske og det er typisk kildevand fra øen.

Spis ude

Der er mange forskellige og lækre restauranter på Tenerife, og det kan være svært at vælge...

Sea Soul

Fantastisk mad og sydvestkystens bedste havudsigt

Bodegas Monje

Vinsmagning og meget mere

Restaurante Oasis

Lækker kylling i det gmale Adeje

Ristorante Rosso Sul Mare

Stilfuld og lækker italiensk restaurant med havudsigt

Restaurante El Gomero

Vaskeægte kanarisk kost

Monkey Beach Club

Lækre drinks og strandmad hos chimpansen

Restaurante El Cine

En gammel kending med god fisk

Restaurante Casa Edu

Kød til kæmper

Læs mere om Tenerife