Tenerife er ideelt til ferie for tre generationer

Vejret er perfekt og vandet har den helt rigtige temperatur. Med en ferie på Tenerife kan I nyde hinandens selskab på jeres egne præmisser. En masse fælles oplevelser venter forude. I kan spise sammen, bygge sandslotte sammen, tage på byvandring sammen, sejle ud og se delfiner sammen eller sove siesta sammen i skyggen af en bananpalme. I kan være aktive eller slappe af sammen. Tenerife er den perfekte ramme for en ferie med tre generationer.

Sjove oplevelser for tre generationer

Det er dejligt nemt at hygge sig ved poolen eller stranden. Forskellige alderstrin finder sammen i det underholdende vandland Siam Park. Kameler venter på hele familien i Camel Park. Alle tre generationer kan udleve deres interesser og ønsker – I kan vandre, cykle og klatre, surfe, sejle og svømme. I kan tage på udflugt til vulkanlandet i Teide National park eller se farverige gamle huse i Tenerifes byer. Tenerife gør det nemt for tre generationer at holde ferie sammen.   

Dejlige oplevelser for alle på Atlantic Holiday Centre

Atlantic Holiday Centre er den perfekte ramme for ferie med tre generationer. Timevis af plask og splask i de lækre saltvandspools for store og små, og den skønneste havudsigt direkte fra liggestolen. Mor og far kan nyde oasestemningen i de bløde sækkestole på tagterrassen. Eller forkæle sig selv med massage, yoga eller fitness, alt imens børn og bedsteforældre besøger hotellets nye legerum og finder nye legekammerater. Atlantic Holiday Centre har naturligvis gratis Wi-Fi.  

Plads til alle tre generationer

Atlantic Holiday Centre på Tenerife gør det nemt for tre generationer at holde ferie sammen. I kan samles til den store morgenmadsbuffet og vælge mellem spændende retter i hotellets restaurant Jamón Jamón om aftenen med børnevenligt menukort.

Hotellets ferielejligheder er store og rummelige med albuerum til både børn og voksne. Masser af spritnye faciliteter i alle lejligheder. Atlantic Holiday Centre ligger i Callao Salvaje, en rolig kystby som danner de perfekte rammer for en vellykket ferie. Her er afslappende omgivelser, nyanlagt strand et stenkast fra hotellet og kort afstand til oplevelser for hele familien.

Læs mere om Tenerife