Atlantida Mare er et hyggeligt, mindre lejlighedshotel beliggende direkte ved den populære sandstrand i feriebyen Agia Marina vest for Chania. Hotellet er indrettet i klassisk græsk stil og tæller blot 20 lejligheder. Grundet den placeringen er hotellet ideelt til de gæster, som søger et velfungerende og uformelt hotel, hvor man har havet som nærmeste nabo. Atlantida Mare har reception, som er bemandet det meste af dagen og tilbyder desuden en mindre restaurant, hvorfra der er udsigt til havet og hvor dagens måltider kan tilkøbes. I hotellets bar er der ligeledes mulighed for at tilkøbe lettere retter samt forfriskende drikkevarer. Der findes lLiggestole og parasoller ved hotellets strandafsnit, som kan lejes på dagsbasis. På hotellet tilbydes desuden gratis WiFi. Vi gør opmærksom på at internettet i Grækenland har varierende dækning og at udfald kan forekomme.
Lejligheder
På Atlantida Mare indlogeres man i etværelses lejligheder med plads til 2-3 personer, som alle er indrettet med græsk møblement, balkon/terrasse, køkkenniche, elkedel, køleskab, bad/toilet, hårtørrer, TV, aircondition (mod gebyr - ca. 15 euro pr. uge), safetyboks (mod gebyr) og gratis WiFi. Der er mulighed for tilkøb af havudsigt.
Pension
Dit ophold på Atlantida Mare er uden forplejning, men med mulighed for tilkøb af morgenmad eller halvpension. Måltiderne serveres som tallerkenservering i hotellets restaurant, og grundet hotellets størrelse må der forventes et mindre udvalg.
Beliggenhed
Hotellet et beliggende direkte ved den skønne og børnevenlige sandstrand i feriebyen Agia Marina, hvor man har spisesteder og indkøbsmuligheder lige udenfor døren. Den gamle hovedstad Chania ligger ca. 10 km fra Atlantida Mare, hvortil man kan benytte lokalbus eller tage en taxa.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2018
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med d. 1. januar 2018. Afgiften er SunCharter uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris pr. værelse pr. nat varierer fra € 0,50 - € 4,00, og betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk at SunCharters klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Når du rejser med os, er du med til at gøre en forskel for vanskeligt stillede familier, som ikke har mulighed for at komme på ferie. Når du booker en rejse, doneres 100,- til FolkeFerieFonden, som årligt sender flere end 280 familier på ferie i Helsingør Ferieby.