Få feriesteder har så meget at byde på som Malta: Sol, strand og turkisblåt vand går hånd i hånd med 7.000 års spændende historie. En sjælden kombination du bare må opleve. Og så er ferieparadiset ikke længere væk end tre timer.
Malta i foråret er noget helt specielt. Det solrige klima får naturen til at vise sig fra sin smukkeste og mest farverige side. Blomsterne springer ud og grønne og gule marker titter frem. Foråret på Malta starter allerede i marts med et mildt og behageligt klima. Fra april og maj presser sommervejret sig på, og temperaturerne sniger sig op på 20-24 grader.
Nyd middelhavssolen og naturen fra din private gårdhave på Mellieha Holiday Centre hvor du bor i eget 70 m2 feriehus, på en af Maltas bedste placeringer. Vores danske rejseledere står klar til at byde dig velkommen på Malta.