Ferie på Malta er en forunderlig rejse tilbage i huleboernes, korsriddernes og tempelfolkets svundne univers. 7000-års spændende historie bliver fortalt gennem monumenter, forsvarsværker, kirker og katedraler, og ingen andre steder finder du samme koncentration af kulturperler.

Glæd jer til: Stormestrenes imponerende palads, hvor I bliver introduceret til Johanniterridderne. Til St. Elmo Fortet og St. John´s Co-Cathedral, der ikke ser ud af meget udefra men er udsmykket på hver eneste kvadratcentimeter, når I kommer ind. Til det underjordiske tempel Hypogeum, der er bygget som en labyrint i tre etager. Og til hovedstaden Valletta, der rummer så mange kulturelle mindesmærker, at byen er optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Efter en fønikisk, romersk og arabisk periode indtog Napoleon Malta, men i 1814 blev ø-riget britisk koloni og var en værdifuld base for deres flåde. Sammen med befolkningens store mod var denne base afgørende for udfaldet af 2. verdenskrig, og Malta er det eneste land i verden, hvor den samlede befolkning har modtaget det engelske St. Georgskors for deres indsats under krigen.

Malta blev republik i 1974 og består af syv øer, hvoraf Malta, Gozo og Comino er beboede.

Malteserkorset

Johanniterordenen

Johanniterordenens hospital

Læs mere om Malta

  • Yderligere information

    www.visitmalta.com - det officielle turisme website for Malta, Gozo og Comino (information på engelsk)