Perfekt beliggenhed ved øens sandstrand
Hotel Vila Baleira ligger midt på Porto Santos 9 km lange sandstrand, som har vundet priser for sit silkebløde sand, vandets renhed og ikke mindst stedets særlige ro og skønhed. Med Atlanterhavet lige uden for døren, 4 km til øens charmerende hovedby og 5 min. fra øens golfbane, får du ikke meget bedre beliggenhed. På hotellet finder du alt, hvad et feriehjerte begærer: Udendørs og indendørs pool, børnepool, Thalasso Spacenter, legeplads, 2 padelbaner, 4 petanquebaner, beachvolley, bordtennis, minimarked/kiosk, restauranter og barer. Fra hotellets hovedbygning kan du gå direkte til stranden via hotellets private gangtunnel.
Børnevenligt hotel med store børnerabatter
Hotel Vila Baleira er perfekt for børnefamilien, som vil bo lige ved stranden og med et hav af faciliteter lige ved hånden. Her er legeplads, børnepool, padel tennis, beachvolley og gratis lån af børnecykler i 4 timer pr. dag i udvalgte tidsrum. Børnecyklerne er beregnet til børn på 5 år og opefter, og der fås også børnecykler med støttehjul. Hotellets børneklub med engelsktalende personale arrangerer aktiviteter for børn og unge i skolernes sommerferie. Se flere oplevelser for børn.
Alle børn under 12 år får gratis All Inclusive i selskab med betalende voksen, som har tilkøbt All Inclusive. Børn fra 2-17 år får op til 40 % i børnerabat på rejsen, når børn og voksen bor i samme bolig. Børnerabatten gælder 7-, 9-, 12-, 14-, 16- og 19-dages charterrejser med afrejse fra København. Børnerabatten kan ikke kombineres med andre rabatter medmindre andet er angivet.
Store suiter, dobbeltværelser og lejligheder
Hotel Vila Baleira består af flere bygninger, som er skråt beliggende ud til havet. Så næsten uanset hvor du bor på hotellet, får du kig til vandet. I hovedbygningen finder du bl.a. dobbeltværelser og suiter, hyggelig bar, opvarmet indendørs saltvandspool samt stor buffet-restaurant. I hotellets anden blok finder du hotellets 2- og 3 vær. lejligheder.
Bemærkninger
Grundet renovering er Thalasso Spacenter lukket i perioden 3. november 2023 til 31. marts 2025.
Til og med april 2024 er alle ophold inkl. Mini All Incluisve (morgenmad, snacks og drikkevarer). Fra maj 2024 er alle ophold kun inklusiv morgenmadsbuffet. Øvrige måltider samt drikkevarer skal tilkøbes.
Der er mange trapper til lejlighederne og de kan derfor ikke anbefales til stærkt gangbesværede og kørestolsbrugere. Kontakt vores rejsekonsulenter på tlf. 70 30 10 90 for yderligere information.
Officiel klassificering 4 - Læs mere om officiel klassificering og vores hotelkategorier.