Der er mange ting, der gør Malta til et fantastisk feriemål. Vi nævner i flæng: 

• et skønt klima, smuk og afvekslende natur
• lækre sandstrande og azurblå hav
• de mange oplevelses- og shoppingmuligheder
• restauranter, cafeer og barer for enhver smag (og pengepung)
• casinoer
• en spændende arkitektur
• øens dramatiske historie
• og meget meget mere

 FolkeFerie.dk flyver direkte til Malta fra både Kastrup og Billund, og flyvetiden er kun 3 timer. Du er derfor hurtigt fremme og kan tage hul på din ferie.

 

 

Du vil elske malteserne (ligesom de elsker dig)

Befolkningen på Malta er kendetegnet ved en stor imødekommenhed over for både børn og voksne. Samtidig er Malta ikke nær så turistpræget som mange af de andre destinationer i Middelhavet, hvilket også er med til at skabe en mere afslappet stemning.

Hertil kommer, at engelsk er et af de to hovedsprog på Malta, så det er nemt at begå sig overalt på øen. Det andet hovedsprog er maltesisk.

Spændende storbyer

På trods af Maltas beskedne størrelse kan det lille ørige byde på flere spændende storbyer. Her finder du alt, hvad hjertet kan begære af restauranter (både lokale og internationale), barer, casinoer og shoppingmuligheder. Hvad det sidste angår, kan du både komme i store shoppingcentre og slentre gennem små og store gader med butikker for enhver smag, bl.a. den 900 meter lange gågade i hovedstaden Valletta.

Arkitekturen i byerne og på Malta generelt er et kapitel for sig. Gennem historien har øen nemlig været under mange forskellige herredømmer, der alle har sat deres præg på såvel byggestil som kultur og religion.

Dramatisk historie

Når Malta utallige gange optræder med store overskrifter i Europas historie, hænger det sammen med, at landet med sin strategiske beliggenhed har været centrum for adskillige dramatiske begivenheder.

Den måske mest dramatiske af dem alle er Den Store Belejring i 1565, hvor de berømte malteserriddere (Johanitterordenen) holdt stand i fire måneder mod en tyrkisk styrke, der var fem gange så stor i antal. Sejren i september 1565 blev starten på cirka 200 år, hvor Johanniterordenen regerede og bl.a. byggede hovedstaden Valletta og mange af de fort og andre forsvarsværker, du stadig kan opleve på Malta.

Også under 2. verdenskrig kom Malta til at spille en central rolle for krigens udfald. Og igen måtte malteserne betale en høj pris for Europas frihed. Flere steder på Malta kan du finde museer og andet, der vidner om de dramatiske begivenheder under krigen. Du kan bl.a. besøge kuppelkirken i Mostar og se en kopi af den tyske bombe, der under et af de utallige bombardementer faldt gennem taget på kirken – men landede på gulvet uden at detonere. En begivenhed, der blev betragtet som et sandt mirakel, og som var med til at indgyde malteserne ny tro på, at historien også denne gang ville få en lykkelig slutning.

Læs mere om byerne

Valetta

Sliema

St. Julians