Feriedrømme?

Drømmer du om en weekend i Paris, badeferie i Thailand eller på Cuba, de norske fjelde, flotte rundrejser, Danmarks natur, Tempelriddere på Malta eller?

Vi har det hele og lidt mere...

Danmarks bedste charterrejsebureau - 8. oktober 2010

Tip en ven

FolkeFerie.dk kåret til Danmarks bedste charterrejsebureau

Forbrugerne er ikke i tvivl. FolkeFerie.dk er det bedste charterrejsebureau i Danmark. I aftes vandt FolkeFerie.dk prisen som ’Bedste charterrejsebureau’, da Danish Travel Award blev uddelt for 15. gang. Vinderen af charterrejse-kategorien vælges af forbrugerne.
I går aftes samledes 300 topchefer fra hele den danske rejsebranche til den årlige uddeling af Danish Travel Award, som nu er blevet uddelt 15. gange. Blandt de 22 kategorier vandt FolkeFerie.dk prisen for ’Bedste charterrejsebureau’ foran Falk Lauritzen Rejser og Århus Charter, som har vundet kategorien de seneste år.Danmarks Bedste Charterrejsebureau. Direktør Martin Ebmark med pris og diplom.

”Vi er utroligt glade for prisen. Vi ved, at forbrugerne i dag stiller høje krav til deres charterferier. Der er forventninger om både et højt serviceniveau og muligheden for at sætte sit eget præg på ferien. Netop de forventninger fokuserer FolkeFerie.dk på at indfri med vores fleksible pakkerejser, hvor vi kombinerer det bedste fra henholdsvis charterferien og arranger-selv-ferien,” siger Martin Ebmark, direktør i FolkeFerie.dk.

Charterferie er populært som aldrig før
Rekord mange – hele 400.000 danskere – drog på charterferie i sommerferien i år, og 48 pct. af den danske befolkning har været på charterferie inden for de seneste tre år, viser undersøgelse fra Epinion. Imidlertid har charterferien været under stor udvikling de senere år. Hos FolkeFerie.dk oplever man en efterspørgsel efter charterferier, der minder om arranger-selv ferien.

”Som charterudbyder er det ikke længere nok bare at tilbyde et godt hotel. Charterrejsen skal være langt mere fleksibel i dag end tidligere. Vi tænker charterrejser på en ny måde. Derfor har vi over det seneste år givet vores rejser et servicegennemsyn, så vi nu blandt andet kan tilbyde mere individuelle muligheder, bedre mad og bedre guides. Vi er glade for, at forbrugerne krediterer den opgradering af vores rejser med prisen som Danmarks bedste charterrejsebureau,” siger Martin Ebmark.

Over det seneste år har FolkeFerie.dk arbejdet målrettet med at få serviceniveauet op, uddannet guiderne og givet restaurationerne et facadeløft sammen med nye, sundere menuer. Samtidig er udbuddet af temarejser, udflugter og aktiviteter blevet væsentlig større, så gæsterne nu får mulighed for at skræddersy deres egen feriepakke. Af de årsager er Folkeferie.dk stoppet med at lave traditionelle rejsekataloger, men laver i stedet rejsemagasiner, som kan give kunderne inspiration til individuelle aktiviteter på rejsen.

Fakta
Undersøgelsen, der viser, at 48 pct. af den danske befolkning har været på charterferie inden for de seneste tre år, er lavet for FolkeFerie.dk udført af analyseinstituttet Epinion i uge 23 på baggrund af 1486 interview med et repræsentativt udvalgte danskere i aldersgruppen 18+.
Prisen for ’Bedste charterrejsebureau’, som uddeles af Danish Travel Award, er vundet på baggrund af en spørgeundersøgelse foretaget blandt 2.600 danske forbrugere.
 
Yderligere oplysninger:
Martin Ebmark
Direktør/FolkeFerie.dk
Telefon 61 20 40 04


Om FolkeFerie.dk
FolkeFerie.dk er en førende rejsearrangør, der årligt sender mere end 200.000 gæster på familieferie på FolkeFerie.dk’s feriecentre langs danske kyster, charterrejser og kør-selv-ferie til Danmark og resten Europa. FolkeFerie.dk har eksisteret siden 1938 og hed før 2005 Dansk FolkeFerie.

  • Parkér med stil...

    Book online og parkér i Københavns Lufthavn med rabat. Vælg den billigste løsning eller parkér med direkte adgang til terminalerne.

  • Gratis overnatning?

    Vidste du, at du næsten hele året rundt kan benytte dig af tilbudet om, at få en ekstra overnatning i Danmark - helt uden merbetaling? Køb fx 3 nætter og betal kun for 2!

  • Levende Danmarkshistorie

    FolkeFerie er et stykke levende Danmarkshistorie. Vores mission, at give gode ferieoplevelser til alle, er den samme som i 1938.


Credit