Malta hitter trods rejsekrise - 22. december 2011

Tip en ven

Malta hitter trods rejsekrise

Nye tal fra Deloitte viser, at danskerne skærer ned på rejser. Hos FolkeFerie.dk oplever man en modsat tendens. Rejsedestinationen Malta hitter nemlig blandt danskerne – på trods af de mørke skyer i branchen.

FolkeFerie.dk oplever lige nu en rekord i forudbestillingerne på rejser til Malta til næste år, som er vokset med over 30 pct. sammenlignet med sidste år.

”Mens der er finansiel uro i mange dele af Middelhavsområdet, ser rejsekunderne Malta som det sikre valg. Feriemålets gode ry har bredt sig, og vi satser endnu mere målrettet på Malta i 2012,” siger Martin Ebmark, direktør i FolkeFerie.dk.

Tal fra Visit Malta viser, at på kun to år er antallet af danske turister, der rejser til Malta, steget med knap 10.000. Ser man på udviklingen fra 2007 til i dag, er antallet af Malta-turister fra Danmark næsten fordoblet (fra ca. 16.000 til knap 30.000).

’Ferie med mere mening’
FolkeFerie.dk har netop gennemført en modernisering af Malta-feriecentret Mellieha Holiday Centre, som mange danskere kender for feriehuse i høj kvalitet med dansk TV i husene og god plads til hele familien. En millioninvestering i flere og bedre børne- og fritidsfaciliteter, internet og aircondition og ydermere indendørs pool samt spa og fitness til åbning i 2012 skal gøre det endnu mere attraktivt at besøge feriecentret.

FolkeFerie.dk satser nu på at udbygge Maltas position som favorit-ferieø. Konceptet hedder ’Ferie med mere mening’ og er et tilbud, der både rummer pakkerejser, men også en helt ny og fleksibel måde at tænke charterrejser på:

”Mange danske rejsekunder ønsker større fleksibilitet og totaloplevelser som en del af rejsen. Vi tilbyder derfor individuelle charterrejser til Malta uden begrænsninger i forhold til afrejsedage og flyselskab. Oveni det tilbyder vi i 2012 langt flere målrettede temarejser inden for fx sundhed, foto og yoga. På den nye type rejser er oplevelser, ny viden og inspiration før, under og efter rejsen samt networking-tilbud til gæsterne en del af konceptet,” siger Martin Ebmark.

FolkeFerie.dk blev sidste år kåret som det bedste charterrejsebureau ved uddelingen af Danish Travel Award.

For yderligere information:                                                                                
Martin Ebmark, direktør, FolkeFerie.dk
Tlf: +45 33 27 65 16
Mobil: +45 61 20 40 04
Email: me@folkeferie.dk

Om FolkeFerie.dk
FolkeFerie.dk er en førende rejsearrangør, der årligt sender mere end 200.000 gæster på familieferie på FolkeFerie.dk’s feriecentre langs danske kyster, charterrejser og kør-selv-ferie til Danmark og resten Europa. FolkeFerie.dk har eksisteret siden 1938 og hed før 2005 Dansk FolkeFerie.

FolkeFerie.dk er med feriecentret Mellieha Holiday Centre, der har eksisteret siden 1979 og har plads til 900 gæster, den førende danske rejseudbyder på Malta. Læs mere her.

Fakta

FolkeFerie.dk’s nye strategi - Ferie med mere mening  - bygger på seks nøglefaktorer:
• FolkeFerie.dk gør op med den klassiske charterrejseform og den gammeldags tankegang om, at alle charterferier er baseret på 2 voksne, 2 børn, på ét hotel i én uge eller 14 dage. I stedet tilbyder FolkeFerie.dk fleksible rejser. Det betyder, at man selv kan vælge, hvornår man vil rejse, hvor mange dage man vil være på ferie, hvor og hvor mange forskellige steder man vil bo, og hvem man ønsker at flyve med.
• FolkeFerie.dk er den førende udbyder af rejser til Malta. Både hvad angår produktudbud, service, udflugter, inspiration og information.
• FolkeFerie.dk tilbyder et bredt udbud af ferier til Malta – Temaferier, Aktiv Ferie, Solskinsferier, Grupperejser, Specialferie, Studieture og Virksomhedskurser. Derudover lancerer FolkeFerie.dk – i 2012 – muligheden for, at man selv kan sammensætte sit ferieprogram på www.folkeferie.dk.
• Derudover tilbyder FolkeFerie.dk i det nye år muligheden for, at de rejsende kan netværke før, under og efter rejsen. I forbindelse med temaferier arrangeres der inspirationsaftener både inden og efter ferien. Rejselederne vil skabe de bedste betingelser for networking under rejsen, ligesom der på www.folkeferie.dk vil blive etableret et lukket forum, hvor man kan skrive med andre gæster.
• FolkeFerie.dk vil samtidig tydeliggøre rejsebureauets CSR profil (Corporate Social Responsibility). Hver gang man køber en rejse til Malta gennem FolkeFerie.dk, støtter man FolkeFerieFonden med 100 kr. FolkeFerieFonden arbejder for at give gode ferieoplevelser og –minder til personer og familier, der af helbredsmæssige eller økonomiske årsager ikke selv kan komme på ferie.
• Der lægges vægt på brugerdrevet udvikling. Dvs. at gæsterne involveres i produktudvikling og produktforbedring.

 

  • Vinterbleg?

    Bestil vinterens rejse til sol og varme! Mange varme rejsemål til eksotiske steder, Thailand, De Kanariske øer, Cuba, Egypten, rundrejser m.m.

  • Oppe i Norge...

    Bestil din hytteferie hos os og tag til Norge i de smukke sommermåneder. Bo ved sø, fjeld og elve i dejlige sommerhuse.

  • Seneste pressemeddelelser

    Se de seneste nyheder fra FolkeFeries kommunikationsafdeling.


Credit