Tag på en rejse tilbage til middelalderens klosterorden

Esrum Kloster & Møllegård er et flot gammelt cistercienserkloster, der ligger ved Esrum midt i Kongernes Nordsjælland, i et smukt, uberørt landskab med skove og enge.

Klosteret blev indviet til Jomfru Maria i 1151. Under ordenens udvidelse i 1100-tallet fungerede klosteret som spydspids i Skandinavien for udbredelsen af troen, men også for udbredelsen af ordenen, idet Esrum Kloster var moderkloster for grundlæggelsen af flere klostre i Danmark og Nordtyskland. Cisterciensermunkene i Esrum var derudover de største jordbesiddere i Nordsjælland i løbet af middelalderen.
 
Efter en større restaurering åbnede klosteret i 1997 for offentligheden og udover en permanent udstilling om munkene på klosteret og de mange urter fra munkenes tid i klosterhaven, findes der skiftende udstillinger om forskellige emner fra middelalderen. 

Esrum Kloster & Møllegård har masser af arrangementer, foredrag, udstillinger og begivenheder året rundt:

  • Riddermarked i juni
  • Sommerdage for børn
  • Sommerkøkken
  • Opera i det fri
  • Spøgelsesaftener
  • Svampeture
  • Forfatteraftener
  • Julemarked m.m.

I klosterets egen butik kan du købe klosterøl, spegepølse, honning, sennep, speltbrød, urtesalt og meget andet godt.

Esrum Kloster og Møllegård ligger kun knap 16 km. fra Helsingør Ferieby.

 

 

Læs mere om Esrum Kloster og Møllegård her.

 

 

 

Andre seværdigheder i Helsingør