FolkeFerie.dk har udvalgt hoteller og ferielejligheder ved Chaniakysten, som ligger i den nordvestlige del af Kreta i Grækenland. Området er frodigt og naturskønt og langs den kilometer lange strand, vest for byen Chania, ligger små, hyggelige feriebyer side om side. 

Strande på Kreta

Lange sandstrande, idylliske bugter og et væld af vandsportsaktiviteter. Strandene på Kreta har noget for enhver smag. Men der er især én strand, som du ikke må snyde dig selv for på din ferie til Kreta. På Kretas vestkyst, midt i et øde landskab, ligger en tropiske lagune. Stranden hedder Elafonísi og har turkisblåt vand og kridhvidt sand. Strandkantens får et lyserødt skær pga. de mange farverige muslingeskaller. Fra stranden kan du soppe over til den lille ø Elafonísi, der har givet navn til hele området. Elafonísi ligger ca. 80 km fra Chania. Fra de fleste byer kører der udflugtsbusser til Elafonísi. 

Aktiviteter på Kreta

Kreta er perfekt til en aktiv ferie. Kreta har mange spændende vandre- og cykelruter, som tager dig forbi Kretas skønne naturområder. Har du lyst til at være aktiv på stranden, er der mange vandsportsaktiviteter at vælge mellem fx jetski, paraglidning, vandcykler m.m. I Agia Marina og Platanias kan I udfordre hinanden i et slag minigolf. 

Oplevelser på Kreta

Kretas tempererede, subtropiske klima tillader mange tropiske og subtropiske planter at gro. I Botanical park på Kreta er blomster, urter, træer og andre planter fra hele verden samlet. Den botaniske have ligger i byen Lakkoi, ca. en halv times kørsel fra Platanias og Agia Marina. 

I den lille landsby Ano Voúves, ca. 24 km fra Chania, ligger et helt særligt oliventræ. Træet siges at være mere end 4.000 år gammelt og er hele 13 meter i omkreds. I midten er et hul, hvor der er plads til et barn.  

I landsbyen Zoniana på Kreta finder du en af øens mest interessante grotter. Sfentoni grotten er fyldt med drypsten og er Kretas smukkeste grotte. Sfentoni grotten er 130 km. fra Chania by. 

Kreta for børn

Hop på Western Union Expressen på hovedgaden i Platía nær Platanias. Med de åbne kupéer kan far, mor og børn nyde udsigten over Kretas smukke landskab. Et af ”togene” kører til vandlandet Limnópolis, som ligger 8 km syd fra Chania. Her kan du drive ned ad ”floden”, suse gennem parkens vandrutsjebaner og svømme rundt i den 1.500 m2 store swimmingpool. Et sikkert badehit for hele familien.   

Shopping på Kreta

Shopping på Kreta er bedst i byen Chania. Her kan du købe alt lige fra tøj, sko, smykker til keramik, krydderurter og souvenirs.  

Natteliv på Kreta

I byen Chania på Kreta er nattelivet livligt især fra juni-august. Du finder de fleste af Chanias barer og natklubber ved den venetianske havn. Du finder også et festligt natteliv i Platanias bl.a. beachklubberne ved stranden. Det er primært, de græske unge som fester her og lytter til både græsk- og udenlandsk musik.  

Chania – charmerende storby

Chania er Kretas næststørste by med ca. 70.000 indbyggere. Overalt på Kreta findes der venetianske levn, men intet sted er de så velbevarede som i Chania by. Den gamle, charmerende bydel er populær og uden tvivl et besøg værd. Ved den venetianske havn er der et væld af hyggelige restauranter og caféer. Midt i Chania ligger markedshallen hvor du bl.a. kan købe friske grøntsager, blomster, krydderurter og honning.  

 

Agia Marina – sol, strand og vand

Den populær badeby Agia Marina på Kreta ligger lige ud til kysten og kun 9 km fra Chania. Med sine lange sandstrande og det krystalklare hav er Agia Marina det perfekte feriemål for dig, som elsker sol, strand og vand. Stranden har desuden masser af vandsportsaktiviteter fx jetski, paraglidning og snorkling. I Agia Marina finder du også mange hyggelige, familiedrevne restauranter, hvor du stadig kan mærke den gamle, græske atmosfære.

Platanias – shopping, lækker mad og snorkling

Platanias på Kreta ligger ca. 12 km vest for Chania. Platanias er den perfekte kombination af shopping, lækker mad og en hyggelig atmosfære. I Platanias ligger restauranter og butikker side om side. Vil du opleve undervandslivet på Kreta, så er Platanias et godt sted at snorkle. Stranden i Platanias er udmærket, men nogle steder er stranden stenet. Hvis du er på Kreta i skiftet mellem juli og august, har du mulighed for at se havskildpadder lægge deres æg ved udmundingen af floden Jordanos. 

Maleme – den historiske ferieperle

Maleme på Kreta er med sine mange historiske seværdigheder ideel for dig, som ikke kun er på daseferie. Maleme har også en strand, men med en blanding af sand og sten. I Maleme kan du finde levn fra 2. Verdenskrig bl.a. dele af nedstyrtede fly i vandet ud for kysten og på byens krigskirkegård ligger over 4.000 faldne soldater begravet. Når sulten melder sig, finder du de fleste af byens restauranter langs strandpromenaden. 

Kato Stalos – afslapning nær strand og olivenlunde

Nær Agia Marina og 8 km. vest fra Chania ligger den lille ferieby Kato Stalos. Kato Stalos har et af området længste og fineste strande. Omgivet af de gamle olivenlunde kan du nyde en afslappet ferie på Kreta tæt på stranden.

Her er Kreta