Et sandt shoppingparadis!

Nok er Tenerife en lille ø, men både de lokale og turisterne stiller krav til butikkerne og derfor er øen enhver shoppers paradis. Du kan finde alle typer og mærker af tøj og sko, smykker, parfume, elektronik, tasker, sportstøj og souvenirs. Du kan sågar købe en tyk vinterfrakke med hjem til Danmark på en hed dag i august! Du kan vælge og vrage mellem Dior, H&M, Nike, Zara, Mango, C&A og mange andre kæder og individuelle butikker.

Mange varer er billigere end hjemme. Det skyldes den lave, kanariske moms, på 7% mod 21% på det spanske fastland. Særligt tøj og sko, tasker, parfume og (sol)briller er billigt på Tenerife. Alkohol og cigaretter er også meget billigere end hjemme.

Lokale markeder

Alle byer på Tenerife med respekt for sig selv har et marked, hvor de lokale landmænd sælger deres afgrøder i hver sin lille bod. Det er et genialt sted at se hvad de lokaler fylder i deres rulletasker. Markederne er tit meget billigere end de gængse supermarkeder, og så er det dugfrisk, lokal frugt og grønt. Køb f.eks. de berømte kanariske bananer, en papaya eller ingredienser til dagens salat. Andre boder sælger brugte bøger og strandkjoler made in Taiwan, men du kan sagtens gøre et godt køb, husk at prutte om prisen!

Hvis du mangler et almindeligt supermarked på Tenerife skal du tage til Lidl, Mercadona og Hiperdino, og i de mindre turistbyer er det Coviran.

 

Gør et godt kup på Tenerife

Mange varer er billigere end hjemme. Særligt tøj og sko, tasker, parfume og (sol)briller er billigt på Tenerife.

Plaza Del Duque

Luksus-shopping på i Adeje

Tenerife Pearl

Perler fra nær og fjern

Lokale markeder

Bananer direkte fra plantagen

Galeón Outlet

Overskueligt og spritnyt shoppingcenter i Adeje

Siam Mall

Nyt shoppingcenter med thai-tema i Playa de Las Américas

Safari Shopping Center

Masser af lækre butikker og hippe restauranter i Playa de Las Américas

Decathlon

Alt i sport under et tag i La Laguna

Centro Comercial El Meridiano

Fire etagers shopping og underholdning for hele familien i Santa Cruz

Åbningstider

Læs mere om Tenerife

Foto: Foto: @Turismo de Tenerife