Sardinien

Italiensk

ferie-

paradis

Rejser til Sardinien

Vil du besøge Middelhavets smukkeste ø? Så er Sardinien det oplagte feriemål. Sardinien er en helt fantastisk ø, beliggende ud for den italienske vestkyst. Med sine lange hvide sandstrande, smukke olivenlunde og charmerende småbyer, hvor pastelfarvede huse ligger side om side, er Sardinien en oplevelse at besøge. 

En ferie til Sardinien er både for dem, som vil slappe af og til dem som vil gå på opdagelse i den sardinske kultur. Vil du opleve de farverige fisk og gamle skibsvrag? Så er der også masser af spændende dykkermuligheder på øen. 

Et sandt ferieparadis

Oplev et ferieparadis udover det sædvanlige, som emmer af italiensk charme og skønhed. Øen er et eksklusivt ferieparadis, hvor du kan opleve et utal af enestående og uspolerede strande, som med azurblåt vand ikke ses meget smukkere andre steder.

Hold ferie på den fantastiske private halvø Arbatrax på østkysten. Her er både oplevelser for de aktivitetsglade, dem som vil slappe af på stranden og til de gastronomisk interesserede. Arbatrax byder på smuk natur i form af pinjeskove og bjerglandskaber. Hele vejen rundt om halvøen ses det azurblå hav, som indbyder til badning og opdagelser under overfladen.

Vi tilbyder ikke rejser til dette rejsemål i øjeblikket

Se vores andre skønne rejsemål her

Det kan du opleve på Sardinien

Smukke Sardinien byder masser af fantastiske naturoplevelser, charmerende havnepromenader og smagfulde måltider.

Det er fantastisk at bo på den private halvø Arbatax. Området er kuperet med en smuk og rå natur. Med respekt for naturen er bygningerne bygget i materialer med et lokalt aftryk, hvilket får det hele til at smelte sammen og bevarer dermed områdets autencitet.

Omgivelserne omkring Arbatax indbyder til masser af vandaktiviteter såsom dykning og snorkling, da det krystalklare hav omfavner halvøen. 

Hotellerne er i rolige og smukke omgivelser med en fantastisk udsigt over hele området. Resortet byder blandt andet på naturpark, fantastisk strand, sportsmuligheder, restauranter, udendørs biograf, børne-/juniorklub, turneringer og andre forskellige former for underholdning.

Kystbyen Arbatax er både velbesøgt af turister og lokale. I byen er der små restauranter, cafeer og forskellige indkøbsmuligheder. Et specielt kendetegn ved byen er Le RocceRosse di Arbatav, som er de kendte, røde stenformationer.

I Arbatax er en smuk havn og promenade samt en charmerende sandstrand. Nyd også den fantastiske udsigt til Gennargentu-bjerget, eller gå på opdagelse i de charmerende sardinske omgivelser.

På østkysten er der masser af muligheder for at opleve Sardiniens fantastiske naturomgivelser. I byen Arbatax kan du se de smukke, røde stenformationer, som strækker sig ud over havet. 

Vil du se en af Sardiniens mest imponerende grotter, skal du drage nord på for at besøge Grotta de Insponigoli. Her kan du opleve 38 meter stalakitter – drypsten som findes i kalkstenshuler - der er nogle af de længste drypsten i verden. Der må ikke fotograferes, og grotterne må kun besøges i selskab med en guide. 

Tag til Supramonte, og oplev de imponerende bjerge. Nyd den betagende udsigt over Golfo di Orosei, tag på opdagelse i de nuragiske landsbyer, se én af Europas største slugter, og bliv fascineret af de mange sjældne dyr og planter i området. Supramonte er især for den vandreglade eller for dig, som nyder den sande, uspolerede natur.

Det sardiske køkken er et sandt madmekka. De lokale råvarer udgør en stor del af måltiderne og gør kun maden endnu mere smagfuld. Køkkenet er især kendt for det rustikke og lidt bondske måltid - ofte bestående af et godt stykke kød til hovedret.

Er du på ferie i Sardinien skal du især kaste dig ud i de forskellige, friske fisk og skaldyr. Især grillede blæksprutter vendt i citron er sarderne meget glade for. Kanin er også en af de traditionelle specialiteter på den italienske ø, som skal prøves. Den største del af produktionen for den italienske peccorino ost finder også sted på Sicilien.

Værd at vide om Sardinien

Vi har samlet en række informationer, som er værd at vide inden din ferie til Sardinien. Nedenstående oplysninger gælder specifikt for Sardinien.

Fra ankomstlufthavnen i Cagliari til Arbatax halvøen er der ca. 140 km svarende til 2 1/2 times kørsel afhængig af trafikken.

Du finder apoteker i de større byer. Et af de nærmeste apoteker ligger i kystbyen Arbatax ellers finder du et apotek i den nærmeste by Tortoli - 5 km væk fra Arbatax Park Resort. Apotek hedder ”farmacia” på italiensk, og apotekernes logo er et grønt kors.

Der findes hæveautomat ved Arbatrax. Du finder banker i større byer såsom Tortoli.

Du kan godt drikke vandet fra vandhanen. Dog er smagen lidt anerledes.

Alle steder bruges der 220 V.

Sardiniens areal er på 24.090 km2 med 1.637.639 indbyggere og er den næststørste ø i Middelhavet. Øen ligger ud for den italienske vestkyst og syd for den franske ø Korsika.

Almindelige kreditkort som VISA kan anvendes på de fleste restauranter og i større forretninger.

I Tortoli finder du flere forskellige butikker som handler med bl.a. tasker, sko, tøj og souvenirs. Byen byder også på hyggelige, små restauranter og cafeer. I de større byer, som Cagliari og Olbia, er der dog flere shoppingsmuligheder med internationale mærker samt store shoppingcentre.

Der er masser af sportsaktiviteter, som du kan prøve i Sardinien såsom sejlsport, surfing, windsurfing, svømning og dykning. På Arbatax Park Resort er der bl.a. mulighed for kajak, tennis, golf, squash.

Det talte sprog på Sardinien er italiensk, derudover snakker de fleste også engelsk.

Ved opkald til Danmark tastes 00 45 foran nummeret. Ved opkald fra Danmark til Sardinien tastes 0039 foran nummeret.

Arbatax Park Resort har egne shuttlebusser, som kører rundt mellem de forskellige hoteller og faciliteter i området. Der kører almindelige busser fra resortet hele dagen. Der er ligeledes mange muligheder for at leje bil.

På Sardinien anvendes euro. 1 € svarer til 7,50 kr.

Sardinien byder på et skønt middelhavsklima med lange, varme somre og korte, milde vintre med meget lidt regn. Sommertiden på Sardinien starter allerede i maj og slutter først i oktober. Vejret byder på det mest fantastiske vejr med temperaturer op til 30 grader. Vinteren er noget varmere og kortere end mange andre steder i Europa og delvist tør. Temperaturer fra december til februar er mellem 10 og 11 grader. 

Normalt har butikkerne åbent fra:
Mandag – fredag fra kl. 09:00 – 13:00 og igen fra kl. 16:30 - 20:30
Søndag holder de fleste butikker lukket.