Oplev mere af Kreta
5 Kreta-udflugter inkluderet
5 udflugter inkluderet i din forårsferie
...
Oplev Kreta, når øen springer ud i al sin skønhed. Rejser du i april eller maj, får du ikke bare en dejlig ferie i solen, du får også mulighed for at opleve øens smukke natur, autentiske landsbyer og spændende kultur helt tæt på. Og som noget ekstra har vi inkluderet 5 spændende udflugter i rejsens pris, når du bor på Hotel Kedrissos eller Frida Apartments.
I foråret vågner naturen efter vinteren, og landskabet står grønt og frodigt med blomstrende planter, duftende urter og smukke farver. Temperaturerne er behagelige typisk omkring 24 grader i maj, og ideelle til at udforske øens hyggelige byer, dramatiske bjerglandskaber og små landsbyer.
Rejser du med ankomst i april eller maj og bor på Hotel Kedrissos eller Frida Apartments, kan du helt gratis deltage i 5 spændende udflugter, hvor du kommer tættere på Kretas smukke natur, hyggelige byer og lokale kultur.
Inden afrejse modtager du en mail, hvor du kan booke 1, 2 eller alle 5 udflugter. Her kan du også se, hvilke ugedage udflugterne finder sted samt andre praktiske oplysninger.
Kom tættere på nogle af Kretas stolte madtraditioner, når vi besøger en moderne olivenoliefabrik og får indblik i, hvordan øens gyldne dråber bliver til. Vi smager på gode olivenolier og lokale specialiteter, inden turen går videre til Kournas-søen, Kretas eneste naturlige ferskvandssø. Her kan vi nyde de smukke omgivelser og den særlige ro, der kendetegner dette naturskønne sted.
Oplev charmerende Chania på en spændende byvandring med en engelsktalende lokalguide og en af FolkeFerie.dk's guider. Med udgangspunkt på den livlige 1866-plads går turen gennem byens historiske gader og videre til nogle af de mindre kendte områder.
Undervejs bliver vi klogere på Chanias fascinerende historie, kultur og hverdag. Foråret er en skøn tid at opleve byen, inden sommerens travlhed for alvor sætter ind.
Tag med på en naturskøn vandretur gennem Imbros-kløften, også kendt som Samaria-kløftens lillebror. Her venter 7,5 km gennem et imponerende landskab med stejle klippevægge, smalle passager og rå, uberørt natur.
Turen begynder i De Hvide Bjerge og bevæger sig gennem det smukke bjerglandskab mod Kretas sydkyst. En oplevelse for dig, der holder af vandring og storslået natur.
Tag med til Kolimbari, en hyggelig kystby med rødder i det traditionelle fiskerliv. Her venter en lille vandretur ad en smuk mosaikbelagt natursti, hvor havet og det omkringliggende landskab danner en stemningsfuld ramme.
Vi kommer forbi det imponerende ortodokse akademi og Jomfru Maria-klosteret, mens foråret viser Kreta fra sin grønne og blomstrende side. En dejlig udflugt med natur, kultur og kyststemning.
Oplev det smukke, frodige bjerglandskab omkring Zourva, hvor foråret farver naturen grøn, og blomsterne pibler frem langs de små bjergveje. Vi begiver os ud på en vandretur gennem det stemningsfulde landskab mod den lille bjergby Theriso. Undervejs venter flotte udsigter og masser af naturoplevelser.
Foretrækker du et roligere tempo, er der også mulighed for at udforske bjergbyen Theriso på egen hånd.
Med Hotel Kedrissos eller Frida Apartments får du en hyggelig feriebase i skønne omgivelser nær Chania. Begge hoteller er et godt udgangspunkt for at udforske det vestlige Kreta, og her kan du nyde ferien i afslappede rammer med sol, pool og ægte græsk feriestemning.