Charmerende ferie-ø med panoramaudsigt
Øen Meganisi ligger idyllisk mellem det græske fastland og øen Lefkas og er det perfekte ta’-selv-bord af autentiske græske oplevelser. Det kuperede terræn prydes af charmerende olivenlunde og grønne oaser. Uanset hvor på øen man opholder sig, har man en pragtfuld panoramaudsigt over det Ioniske hav, hvor de smukke bjergtinder på det græske fastland og Lefkas danner en idyllisk kulisse i baggrunden.
Øens hovedby er havnebyen Vathi, som bedårer med sin maleriske havnepromenade, hyggelige cafeer, restauranter og små butikker.
Kom tæt på det rigtige Grækenland
Meganisi byder på naturoplevelser ud over det sædvanlige. De mange eksotiske bugte med fredelige strande tiltrækker lystsejlere fra hele verden. Med båd kan man besøge den berømte havgrotte Papanikolis, der under 2. verdenskrig fungerede som skjulested for en græsk ubåd af samme navn.
Udforsk øen på scooter eller cykel. Her oplever man det autentiske Grækenland med fastboende, der hilser, når man møder dem på én af øens tavernaer eller i marken. Tag en afstikker på en af de små grusveje, der løber langs kysten. Måske støder man på en lokal blæksprutte-fisker eller en flok geder, der krydser vejen.
-
Bolig {{$index + 1}}
×Børnenes alder: