Feriebyen Sivota ligger på fastlandet i den vestlige del af Grækenland. Byen er et fantastisk rejsemål og er kendt som ´Det Græske Caribien.´Vi har samlet et udpluk af citater fra vores gæster om feriebyen Sivota.

"Hyggeligt hotel og omgivelser. Meget fin service og venligt hjælpsomt personale. Både morgenmad og øvrige måltider fine."

- Annelise, boede på Hotel Mega Ammos med familien på tværs af 3 generationer

"Fantastisk hotel, den smukkeste udsigt, sødt personale og absolut glimrende morgenmad."

- Antoinette, boede på Agios Nikolaos med et vennepar

"Rigtigt dejligt område, der har alt, hvad man kan ønske sig."

- Heidi, rejste med familien

"Skønt haveanlæg lige ned til havet. Ejer & personale var meget dedikerede, og opmærksomme på detaljen. Tak til personalet for at gøre en forskel!

- Henrik, boede på Mikros Paradisos med familien

"Ferien var tænkt som fejring af 75 års fødselsdag nærmeste familie. Selve dagen blev festligholdt med en flot middag i hotellets restaurent. Rejselederne kom med gave til fødselaren. Alt fungerede fint. Personalet var yderst hjælpsom og behageligt over for både børn og voksne."

- Margit, rejste med familie på tværs af 3 generationer

"Rigtig GOD dejlig oplevelse at prøve fastlandet. Vi har altid rejst meget på øerne, men her giver det en lidt anden dimension altså flere muligheder for oplevelser end på en ø. Hotellet Panorama Botsaris Apartments var bare en god oplevelse, selvom der var lidt stejlt op til hotellet, var det ulejligheden værd. Hotellets er ejet af en familie, som var meget serviceminded og hotellet var dejligt renoveret med fine lejligheder. Alt i Alt en rigtig god oplevelse."

- Liselotte, rejste som par 

"Kan varmt anbefales - også til familier med børn. Meget imødekommende og venligt personale, der er med til at skabe denne særlige og meget indbydende atmosfære på hotellet. Man bliver mødt med oprigtig interesse for, at man skal trives på bedste vis under opholdet. Morgenmaden er frisk og dejlig, og der er nok at vælge mellem! Vi havde tilkøbt halvpension og er lykkelige for det, da det viste sig at være et stort plus. Vi vender MEGET gerne tilbage!"

- Gitta, rejste som par og boede på Ornella Resort & Village

"Sivota var en dejlig by at holde ferie i. Rigtig godt og varieret udflugtsprogram og 3 fantastiske, søde og hjælpsomme guider, der havde stor ære i en super dejlig ferie :-)

- Tina, rejste med familien

"Den bedste ferie vi hidtil har haft, og vi har rejst på charter de sidste 8-9 år. Alt klappede, og alt var som lovet."

- Angelika, rejste med familien og boede på Hotel Mega Ammos

"Mikros Paradisos er et sandt "Lille Paradis", som navnet siger. Familien, der ejer det, er vildt søde, høflige og hjælpsomme.Haven er helt fantastisk smuk, og maden er simpelthen skøn, sund, farverig, varieret og tilberedt med kærlighed."

- Charlotte, rejste som enkeltperson til Sivota 

De udvalgte citater er fra FolkeFerie.dks spørgeskema, som sendes til gæsterne lige efter hjemrejse. Gæsterne har givet accept til, at vi må offentliggøre dem, og gæsterne nævnes kun med fornavn.

Læs mere om Sivota