Sivota området
Ferie ved den græske vestkyst
Den naturskønne by Sivota ligger på Grækenlands vestkyst lige ud til Det Ioniske Hav og kun 10 km fra sydspidsen af ferieøen Korfu. Den lille kystby, med blot 800 indbyggere, er et af de smukkeste områder i Grækenland og bliver populært kaldt for ”Det Græske Caribien”. Som et storslået amfiteater ligger byens, små pastelfarvede huse op ad frodige bjergskråninger som tilskuere til den blå bugt og de grønne, ubeboede øer.
Sivota kaldes med god grund for ”Det Græske Caribien”. Her venter turkisblåt vand, frodige bjergskråninger, idylliske bugter og små grønne øer – alt sammen i en autentisk græsk ramme. Du kan nemt komme til Sivota med FolkeFerie.dk - vi flyver dig direkte fra København til Preveza lufthavn, som ligger omkring en times kørsel fra den charmerende kystby Sivota.
Rejs med FolkeFerie.dk til skønne Sivota, og oplev Grækenlands vestkyst fra sin smukkeste side. Her kan du holde ferie fra maj til oktober og nyde Sivota i både foråret, sommeren og efteråret – med solrige dage, krystalklart hav og ægte græsk feriestemning. Find din favoritstrand i vores store guide til Sivotas bedste strande, oplev Sivotas charmerende byliv, spis lækkert og lokalt bland Sivotas mange spisesteder og udforsk Sivotas område med spændende oplevelser og udflugter.
Sivota er kendt for sine mange smukke strande og det krystalblå hav. Her er alt lige fra børnevenlige strande med sandbund og lavt vand til små laguner og de store, populære strande med vandsportsmuligheder og restauranter. Området omkring Sivota er foretrukket blandt lystsejlere fra hele Europa på grund af de frodige ubeboede øer med eksotiske bugter og isolerede strande. Lej din egen motorbåd og sejl ud og find din yndlingsstrand.
Sivotas havnepromenade summer af liv og er byens samlingspunkt med gode, lokale restauranter og caféer. Lige bag promenaden gemmer sig små, hyggelige gader med alt, hvad du behøver i ferien såsom supermarkeder, små butikker, lokale tavernaer, hæveautomater, bager, apotek m.m. Lej en bil eller scooter og tag på opdagelse i området. Besøg f.eks. den større havneby Igoumenitsa mod nord eller den smukke, kystby Parga mod syd.
Glæd dig til græsk mad tilberedt med friske, solmodne råvarer - og masser af kærlighed. Prøv f.eks. den lækre mad hos den familiedrevne restaurant George Family Restaurant ved havnepromenaden. Her har man i 3 generationer taget imod byens gæster med åbne arme. Maden er lavet fra bunden, og menukortet bugner af traditionel græsk mad. Nyd en veltilberedt moussaka eller en græsk salat til klukkelyde fra bådene og solnedgangen i horisonten.
Det vestlige Grækenland byder på masser af seværdigheder og oplevelser, enten på egen hånd eller med vores danske rejseledere. Vil du have shopping, byliv og lækker badestrand, kan du sagtens bruge en hel dag i byen Parga, som ligger ca. en times kørsel fra Sivota. At Parga er et af grækernes foretrukne feriesteder, skyldes især byens maleriske beliggenhed med bugten omgivet af stejle klipper og den skønne havnefront med hyggelige restauranter og tavernaer. Oppe fra byens velbevarede borgruin får du en helt fantastisk udsigt over byen.
Meteora er en kæmpe oplevelse – og køreturen på knap 3 timer er smuk i sig selv. Området er på UNESCOs verdensarvsliste og bliver kaldt Grækenlands Grand Canyon. Meteora er berømt for sine høje, badesvampelignende klipper og for de klostre, som for flere hundrede år siden blev bygget af munke oven på klipperne. Takket være indlagte trapper kan det fascinerende terræn forceres.
Ca. en times kørsel fra Sivota løber Acheronfloden. Det turkisblå vand og de smukke, regnskovsagtige omgivelser gør floden helt speciel - ligesom myten omkring den. I den græske mytologi hed floden Styx og dannede grænsen til dødsriget Hades. Og helten Achilleus blev døbt i Styx og derved gjort usårlig. Tag en dukkert i flodens turkisblå vand eller tag på riverrafting. Det smukke område kan også opleves fra hesteryg.
I Sivota kan du opleve smukke strande, idylliske bugter og det krystalklare Ioniske Hav. Tag en tur langs den hyggelige havnepromenade, udforsk de grønne øer omkring Sivota, eller oplev Sivotas frodige natur og de charmerende græske landsbyer i området. En bådtur er også oplagt, hvis du vil opleve Sivotas kyst fra vandsiden.
I Sivota kan du glæde dig til klassiske græske retter med friske, lokale råvarer. Prøv fx friskfanget fisk og skaldyr, grillet kød, moussaka, souvlaki og den traditionelle græske salat med feta. Slut gerne måltidet af med græsk yoghurt med honning eller en anden lokal sød specialitet på en af de hyggelige restauranter i Sivota.
Sivota er kendt for sine smukke strande med krystalklart, turkisblåt vand. De populære strande Bella Vraka, Mega Ammos og Mikri Ammos er blandt områdets bedste og byder på idylliske omgivelser og gode muligheder for en afslappende dag ved Det Ioniske Hav. Tag også på opdagelse langs Sivotas kyst, hvor små, skjulte bugter gemmer på endnu flere badeoplevelser.