Oplev Porto Santo
Portugals skjulte ø-skat
FolkeFerie.dk giver dig muligheden for at opleve en af Portugals skjulte perler, når vi tager dig med til ø-paradiset Porto Santo i Atlanterhavet. Porto Santo ligger cirka 43 kilometer nordøst for den kendte ferieø Madeira. Selvom Porto Santo er noget mindre end Madeira, har øen mindst lige så meget at byde på.
Porto Santo har et stabilt, tørt og ensartet klima året rundt med ganske små temperatursvingninger. Er du på jagt efter en solskinsferie, skal du rejse til Porto Santo fra april måned og frem. Der er koldest i januar og februar, men temperaturen er sjældent lavere end 17 grader. Selv når det er vinter på Porto Santo, er klimaet mildt, og du kan roligt søge tilflugt fra nordens mørke og kulde.
På øen Porto Santo i Portugal skinner solen trofast hele sommeren. Her kan du opleve en gennemsnitstemperatur på 26 grader - helt perfekt til når du skal slænge dig i en liggestol på den 9 km lange strand med gyldne og helbredende sand. August og september er de varmeste og mest livlige måneder. Mange fra det portugisiske fastland vælger nemlig også at holde ferie på øen i disse måneder.
Den smukke vulkanø Porto Santo har et spektakulært bjerglandskab og en 9 km lang, gylden sandstrand, som har vundet priser for sit silkebløde sand, rene vand og ikke mindst stedets særlige ro og skønhed. Når du vælger Porto Santo som dit næste rejsemål, kan du desuden forvente uspoleret natur, golde bjerge, mildt vejr samt golf- og vandrefaciliteter.
På Porto Santo i Portugal bor du i første parket til havet på et af vores lækre strandhoteller. Afhængigt af hvilket hotel du vælger, er der et væld af oplevelser inkluderet i dit ophold. Tag for eksempel med på vores guidede vandreudflugter i vulkanlandskaber eller hop på cykelsadlen og udforsk øen på egen hånd.
Porto Santo er det ideelle rejsemål for både børnefamilier, par og singler. Hvis du rejser med børn, så er vores populære og familievenlige Hotel Vila Baleira et oplagt valg. Hotel Vila Baleira tilbyder både legeplads, børnepool, padel-tennis, beachvolley og gratis lån af børnecykler i 4 timer pr. dag i udvalgte tidsrum. Hotellet har også en børneklub, hvor det engelsktalende personale arrangerer aktiviteter for børn og unge i skolernes sommerferie. Desuden har vi sørget for ekstra store børnerabatter på Hotel Vila Baleira.
Vi har nøje udvalgt 3 skønne strandhoteller på Porto Santo, som hver især har forskellige aktiviteter inkluderet i prisen, så du kan være aktiv, uden at det koster noget.
Trods Porto Santos beskedne størrelse byder øen på et væld af oplevelser både til lands og til vands.
Porto Santo er kun 42 km², men trods øens størrelse byder Porto Santo på et væld af oplevelser. Glæd dig blandt andet til at spotte hvaler og delfiner på bådtur, dykke, opleve naturskabte fænomener med bl.a. sjældne femkantede prismesøjler og gå på opdagelse i smukke vulkanlandskaber. Gå ikke glip af udsigten fra bjerget Pico de Ana Ferreira på den sydlige del af øen, hvor du også kan opleve den særprægede, geologiske bjergformation, Padreira.
Du kan let komme rundt til øens mange oplevelser med bil, til fods eller på cykel. Grundet Porto Santos størrelse og den gode skiltning er det svært at fare vild. Mange tager cyklen, når de skal udforske Porto Santo, men du kan også sagtens benytte dig af den offentlige transport, der dækker byens centrum og hotelområderne.
Du kan også tage på golfrejse til øen Porto Santo i Portugal. Golfbanen ligger kun få kilometer fra vores hoteller, og her kan du glæde dig til at spille på Porto Santos 18-hullers tidligere mesterskabsbane og 9-hullers par 3 bane.
De bratte klippesider kombineret med flotte udsigter og havet giver dig en helt unik golfoplevelse. Variationen i landskabet gør dit spil interessant og udfordrende, og du kan helt sikkert få flere timer til at gå i golftøjet.
Vi flyver direkte fra København til Porto Santo
Porto Santo byder på mange oplevelser for både store og små. Tag for eksempel børnene med til øens fuglepark, på naturoplevelser eller besøg den 9 km lange sandstrand med det blødeste sand og børnevenligt badevand. I byen Vila Baleira kan I bl.a. besøge Christopher Columbus hus, og lære om den berømte søfarer og øens historie i det lille museum.
Planlægger du ferie med din bedre halvdel, kan øen Porto Santo også danne ramme om en helt perfekt parferie. Er I til den aktive ferie, kan I sammen opleve den smukke natur, spille golf, tage på vandreture ud i ørkenen eller nyde udsigten fra øens højeste punkt. I kan også forkæle smagsløgene på Porto Santos mange gode restauranter eller blot nyde jeres all inclusive på hotellet.
Porto Santo er Portugals lille ø-skat i Atlanterhavet og nabo til blomsterøen Madeira. Med sine 42 km2 er Porto Santo lidt mindre end Fanø, men trods sin beskedne størrelse er her masser at opleve.