Prisvindende strand med silkeblødt sand
Porto Santo er kendt som den lille gyldne portugisiske ø midt i det store blå Atlanterhav. Langs hele øens sydkyst løber en 9 kilometer lang smuk strand med fløjlsblødt sand. Stranden har vundet priser som en af Europas bedste på grund af det bløde sand og dets helbredende virkning, vandets renhed og ikke mindst stedets særlig ro og skønhed.
9 km lang strand i 7 strandafsnit
Selvom den fantastiske strand udgør én lang sammenhængende strækning, har de forskellige dele af stranden deres eget navn og karakteristika. F.eks. er Penedo stranden i den sydøstlige ende af øen den mest isolerede, Fortinha stranden er særlig populær blandt solbadere og Cabeço stranden er populær blandt børnefamilier. Stranden Pedras Petras er til dem, der ønsker fred og ro. Den sidste del af stranden mod vest, hedder Calheta og er ideel, hvis du vil have ekstra smukke naturomgivelser. Her kan du nyde en dag med sol, sand og vand omkranset af rå klipper. Fra Calheta strand har du desuden en fabelagtig udsigt over havet og den lille ø Ilhéu de Baixo samt Madeira langt ude i horisonten.
Børnevenlig strand, sand og badevand
Den bedste legeplads er den med vand og sand. Porto Santos strand er perfekt til børn. Børnene elsker at lege i det fine sand, bade i det rene vand og nyder, at det er behageligt varmt. Det er rart at vide, at rejser du med børn, kan du roligt lade dem lege i vandkanten, da vandet her er lavt, og du skal flere meter ud før det bliver dybt. Desuden har flere af strandene livredderservice.
Se vores to skønne strandhoteller
-
Bolig {{$index + 1}}
×Børnenes alder: