Hyggeligt lejlighedshotel ved stranden
Vila Baleira Suites er et hyggeligt lejlighedshotel placeret midt på stranden, og kun få hundrede meter fra spacentret, Thalasso Spa, hvor du har gratis adgang en gang pr. uge. Hotellets rolige omgivelser og det skvulpende Atlanterhav inviterer til en afslappende ferie. Under dit ophold kan du gratis deltage i vandreture med dansk rejseleder, du kan låne cykel gratis og spille gratis tennis i øens lækre tennisanlæg.
Nyd udsigten fra din lejlighed, tilbered et let måltid i dit tekøkken eller slæng dig på sofaen i stuen. Alle lejligheder er 37 m2, med 2 værelser, moderne indretning og balkon eller terrasse. Få meter fra havet ligger hotellets store fælles terrasse med pool, børnebassin, liggestole og parasoller.
Hotellet har gratis Wi-Fi i området omkring receptionen og poolen. Dog kan internettet i Portugal være svingende.
Op til 25 % i børnerabat
Når du bor på Vila Baleira Suites, får børn fra 2-11 år helt op til 25 % børnerabat ved min. 2 betalende voksne, som bor i samme lejlighed. Rabatten gælder 7-, 12-, 14-, 16- og 19-dages charterrejser med afrejse fra København. Børnerabatten kan ikke kombineres med andre rabatter medmindre andet er angivet.
Inkl. morgenmad med mulighed for at tilkøbe All Inclusive
Morgenmad er inkluderet i dit ophold. Du har mulighed for at tilkøbe All Inclusive, hvor frokost og aftensmad spises på nabohotellet Vila Baleira beliggende 200 meter væk fra Vila Baleira Suites.
Rejser du i perioden fra 23/4 - 26/5 2023 får du gratis opgradering til All Inclusive. Tilvælg gratis All Inclusive i førnævnte periode når du kommer videre til tilkøb i din rejsebestilling. Tilbuddet gælder ikke 14-dages rejser den 26/05 2023.
Bemærkninger
Grundet renovering er Thalasso Spacenter lukket i perioden 1. januar 2024 til 31. marts 2025.
Frem til sommeren 2023 er det kommunale tennisanlæg under renovering, og kun 1 tennisbane kan benyttes. Anlæggets 4 padelbaner kan fortsat benyttes.
Et ophold på Vila Baleira Suites kan anbefales til alle, dog ikke kørestolsbrugere. Kontakt vores rejsekonsulenter på tlf. 70 30 10 90 for yderligere information.
Officiel klassificering 4 - Læs mere om officiel klassificering og vores hotelkategorier.