Strandguide
9 km prisvindende strand
Porto Santo er kendt som den lille gyldne portugisiske ø midt i det store blå Atlanterhav. Langs hele øens sydkyst løber en 9 kilometer lang smuk strand med fløjlsblødt sand. Stranden har vundet priser som en af Europas bedste på grund af det bløde sand og dets helbredende virkning, vandets renhed og ikke mindst stedets særlig ro og skønhed.
Selvom den fantastiske strand udgør én lang sammenhængende strækning, har de forskellige dele af stranden deres eget navn og karakteristika. F.eks. er Penedo stranden i den sydøstlige ende af øen den mest isolerede, Fortinha stranden er særlig populær blandt solbadere og Cabeço stranden er populær blandt børnefamilier. Stranden Pedras Petras er til dem, der ønsker fred og ro. Den sidste del af stranden mod vest, hedder Calheta og er ideel, hvis du vil have ekstra smukke naturomgivelser. Her kan du nyde en dag med sol, sand og vand omkranset af rå klipper. Fra Calheta strand har du desuden en fabelagtig udsigt over havet og den lille ø Ilhéu de Baixo samt Madeira langt ude i horisonten.
Den bedste legeplads er den med vand og sand. Porto Santos strand er perfekt til børn. Børnene elsker at lege i det fine sand, bade i det rene vand og nyder, at det er behageligt varmt. Det er rart at vide, at rejser du med børn, kan du roligt lade dem lege i vandkanten, da vandet her er lavt, og du skal flere meter ud før det bliver dybt. Desuden har flere af strandene livredderservice.
Læs her, hvor f.eks. børnefamilier med fordel kan gå på stranden eller solbadere, der vil have fred, kan gå hen. Strand 1-7 er dele af den 9 km lange sandstrand på sydkysten, mens 8-10 ligger andre steder på øen.
Calheta er det sidste stykke strand på den 9 kilometer lange sandstrækning helt ude på den vestlige del af øen. Her står sorte klippeformationer i smuk kontrast til det gyldne sand. På grund af sin mere afsides beliggenhed kan du her få stranden for dig selv. Nyd freden kun afbrudt af de små bølger i vandkanten – og nyd den imponerende udsigt over til den lille ø Cal i Atlanterhavet. Denne del af den 9 km lange strand er perfekt til dig, som vil bade, nyde solen og komme væk fra det hele.
Afstand fra Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites: 2,5 m
Længde på strandstykket: 200 m
Liggestole: Nej
Parasoller: Nej
Børnevenlig: Ja
Restaurant og caféer: Ja
Toiletfaciliteter: Ja
Livredder: Ja
Parkering: Ja
Bor du på Hotel Vila Baleira eller Vila Baleira Suites er Ponta do Cabeço stranden kun en kort - og smuk gåtur væk. Mange turister og især børnefamilier foretrækker Cabeço pga. den korte afstand. Tæt på hotelområdet finder du nemt forfriskninger og en stund med skygge på restauranter, caféer og barer.
Afstand fra Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites: 10 m
Længde på strandstykket: 800 m
Liggestole: Ja
Parasoller: Ja
Børnevenlig: Ja
Restaurant og caféer: Ja
Toiletfaciliteter: Ja
Livredder: Ja
Parkering: Nej
Den smukke strand Ribeiro Salgado er omkring 500 meter lang, og du kommer hertil via en trægangbro, der også forbinder stranden til Hotel Pestana Portos haver. Stranden har sandklitter, bar og en terrasse, hvorfra du kan nyde en panoramaudsigt over Atlanterhavet.
Afstand fra Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites: 2,5 km
Længde på strandstykket: 500 m
Liggestole: Nej
Parasoller: Nej
Børnevenlig: Ja
Restaurant og caféer: Ja
Toiletfaciliteter: Ja
Livredder: Nej
Parkering: Ja
Ribeiro Couchinho strand er populær blandt turister, fordi du ud over den smukke strand har alt, hvad du behøver for en god stranddag lige fra parasoller og liggestole til livredder og muligheder for forfriskninger. I strandbaren placeret ved stranden kan du både nyde den flotte udsigt til Atlanterhavet og noget koldt at drikke.
Afstand fra Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites: 3 km
Længde på strandstykket: 800 m
Liggestole: Ja
Parasoller: Ja
Børnevenlig: Ja
Restaurant og caféer: Ja
Toiletfaciliteter: Ja
Livredder: Ja
Parkering: Ja
Pedras Petras stranden har fået navn efter omgivelserne. Pedras Pretas betyder nemlig ”sorte klipper”. Det er primært de lokale, der nyder en dag ved stranden her. Atmosfæren tiltrækker familier, der kommer for at tilbringe en hyggelig dag i vandet og i sandet. Der er mulighed for at skifte i små hytter og få en forfriskning på strandens lille bar med terrasse. Ankommer du til stranden tidligt om formiddagen, kan du være heldig at få en parasol.
Afstand fra Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites: 3,5 km
Længde på strandstykket: 500 m
Liggestole: Nej
Parasoller: Nej
Børnevenlig: Ja
Restaurant og caféer: Ja
Toiletfaciliteter: Ja
Livredder: Nej
Parkering: Ja
Stranden er særlig populær hos de lokale, måske fordi du ikke møder så mange turister her. Det siger, at portugisere fra naboøen Madeira foretrækker Fontinha strand. Som på resten af den 9 km lange strand er både vandet og sandet lækkert. Med restaurant ved stranden har du mulighed for at spise en frokost eller få forfriskninger i løbet af din stranddag.
Afstand fra Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites: 4,5 km
Længde på strandstykket: 1 km
Liggestole: Ja
Parasoller: Ja
Børnevenlig: Ja
Restaurant og caféer: Ja
Toiletfaciliteter: Ja
Livredder: Ja
Parkering: Ja
Penedo strand er et oplagt valg, hvis du vil nyde vandet og stranden for dig selv. Langt væk fra turister, hotelområder og byen finder du stranden, der ligger i den sydøstlige del af øen. Med lækkert, klart vand, gyldent sand og klippeformationer er Penedo strandstykke blandt de smukkeste på den 9 km lange strand. Stranden har opnået det blå flag for sin kvalitet, service og sikkerhed. Her er førstehjælpsudstyr, restaurant og parkeringsplads lige ved siden af havnen, Porto de Abrigo.
Afstand fra Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites: 6 km
Længde på strandstykket: 200 m
Liggestole: Ja
Parasoller: Ja
Børnevenlig: Ja
Restaurant og caféer: Ja
Toiletfaciliteter: Ja
Livredder: Nej
Parkering: Ja
Cotrim strand ligger på den sydøstlige del af øen. Du kan kun komme hertil med bil eller cykel. Det er et roligt øde sted med strand og krystalklart vand. Området omkring stranden er geologisk interessant og bærer præg af, at vind og hav har skulptureret landskabet. Tæt ved stranden finder du en gammel limefabrik ovn og gamle saltminer. Bemærk kystvejen fra havnen hertil er lukket.
Afstand fra Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites: 12 km
Længde på strandstykket: 80 m
Liggestole: Nej
Parasoller: Nej
Børnevenlig: Nej
Restaurant og caféer: Nej
Toiletfaciliteter: Nej
Livredder: Nej
Parkering: Ja
Vil du skrue op for naturoplevelserne og tage på udflugt, skal du besøge Salemas-bugten ved øens nordkyst. Salemas-bugten er berømt for sine naturskabte svømmebassiner, som dukker frem ved lavvande. Vandet er turkisblåt, sandet fløjlsblødt og rå klipper omkranser den charmerende bugt.
Afstand fra Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites: 10 km
Længde på strandstykket: 20 m
Liggestole: Nej
Parasoller: Nej
Børnevenlig: Nej
Restaurant og caféer: Nej
Toiletfaciliteter: Nej
Livredder: Nej
Parkering: Nej
Den smukke Zimbralinho-bugt ligger lidt afsides og kan kun nås med båd eller til fods. Fra Zimbralinho-bugten udspringer en af øens naturlige kilder, og det er et perfekt sted til at tage en dukkert, snorkle og smage det klippefiltrerede havvand.
Afstand fra Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites: 4 km
Længde på strandstykket: 20 m
Liggestole: Nej
Parasoller: Nej
Børnevenlig: Nej
Restaurant og caféer: Nej
Toiletfaciliteter: Nej
Livredder: Nej
Parkering: Nej
Bliv klogere på Porto Santos prisvindende sandstrand.
For 18 millioner år siden opstod et kæmpe koralrev ude i Atlanterhavet tæt på Porto Santo. Da vandstanden faldt for ca. 30.000 år siden, steg koralrevet op over havets overflade og blev til sand. Den nordlige vind bragte sandet til øen, og det er det ”koralsand”, der i dag dækker store dele af Porto Santo. Porto Santos sand indeholder store mængder jod, calcium og magnesium og menes at have helbredende og sundhedsfremmende egenskaber.
Porto Santos sandstrand er verdenskendt for sine terapeutiske egenskaber. Du vil på en gåtur langs stranden se, de lokale grave sig 30 cm ned i det varme sand. Det siges, at de mange mineraler i sandet kan, når de optages af huden, hjælpe på blandt andet gigt, åreknuder, knogleskørhed og hudlidelser. For at optage de helsebringende mineraler skal sandet opvarmes til 40˚C, og derefter begraves du i det, så kun hovedet stikker frem. Det varme sand sørger for, at du sveder og hudens porer åbner sig og lukker mineralerne ind i huden og videre i kroppen via blodet.
Porto Santos varme, rene vand inviterer til en masse vandsport. Langs øens kyster kan du slå dig løs med kano, kajak, sejlads, jetski, vandski og windsurfing. Med en sigtbarhed på op til 30 meter er Porto Santo også et dykkerparadis. Oplev det rige dyreliv under havets overflade eller det sunkne skib Madeirense syd for havnen, Porto do Abrigo. På Hotel Vila Baleira og i byen Vila Baleira finder du dykkercentre. Du kan også tage med på vores arrangerede bådture, hvor du fra vandsiden får et perfekt udsyn til øens unikke vulkanlandskab, og måske møder du delfiner, rokker og hvaler.
Læs mere om vandsport på Porto Santo.
Porto Santo har lige præcis det vejr, vi drømmer om hjemme i Danmark. Masser af solskinstimer året rundt uden, at det bliver alt for varmt. Om sommeren har øen en gennemsnitstemperatur på 26 grader, og badevandet lokker med 23 grader.
Læs mere om vejret på Porto Santo