Porto Santo

Spil GRATIS golf i din ferie

Inklusiv

ubegrænset greenfee

Golfrejser til Porto Santo

Velkommen til Portugals skjulte golfparadis, Porto Santo

Øen Porto Santo i Portugal byder på spændende golfrejser. Hvor ellers kan du spille golf højt oppe over det brusende Atlanterhav? Porto Santo i Portugal det perfekte rejsemål for en golfferie sammen med din bedre halvdel, golfvennerne eller golfklubben.

Gå direkte til priser og afrejsedatoer ➙

Få en fantastisk golfferie på Porto Santo

Porto Santo er lillebror til den kendte ferie-ø Madeira, der kun ligger 43 km væk. Men Porto Santo er helt sin egen. Her kan du spille golf på den naturskønne og udfordrende 18-hullers tidligere mesterskabsbane designet af golflegenden Seve Ballesteros. Du kan tage på eventyrlige vandreture i storslåede vulkanlandskaber, dase ved øens 9 km lange gyldne strand med silkeblødt sand eller dykke ned i havets forunderlige verden med delfiner og hvaler. I hovedbyen kan du gå på opdagelse i hyggelige brostensbelagte gader med svajende palmer og gode restauranter eller besøge boligen som husede den berømte søfarer, Christoffer Columbus.

Golfrejse til Ballesteros udfordrende tidligere mesterskabsbane 

Som gæst på Hotel Vila Baleira eller Vila Baleira Suites kan du gratis spille golf i din ferie - og golfbanen er kun få kilometer fra dit hotel. Glæd dig til at spille golf på Porto Santos 18-hullers tidligere mesterskabsbane og 9-hullers par 3 bane. Den udfordrende bane med fantastisk natur, ligger på øens vestlige kyst og blev skabt i 2004 af golflegenden Seve Ballesteros. Det var hans første golfbane i Portugal og ifølge ham selv en af Europas bedste golfbaner. De bratte klippesider, de flotte udsigter og havet giver en helt unik golfoplevelse. Det kuperede, åbne terræn, de velplacerede bunkers, klipperavinerne og vandhasarderne giver tilmed stor variation i spillet – også selv om du spiller banen flere gange i løbet af din golfferie.

Golfrejse inklusiv ubegrænset greenfee og lækkert strandhotel

Som det eneste rejsebureau flyver FolkeFerie.dk direkte fra København til Porto Santo. På golfrejsen kan du vælge mellem 2 hoteller, hvor ubegrænset greenfee er inkluderet. Vælg mellem Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites. Med i prisen får du blandt andet fri adgang til øens golfbane, så du kan spille alt det golf du orker, og du kan gratis deltage på vores guidede vandreudflugter eller udforske øen på egen hånd på cykel.

Alt, du skal vide om golfrejsen

Se priser og afrejsedatoer - KLIK HER

Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites

På din golfrejse på Porto Santo kan du enten vælge Hotel Vila Baleira eller Vila Baleira Suites. De to hoteller er beliggende få hundrede meter fra hinanden og begge er placeret i første række til stranden. Uanset, hvilket hotel du vælger er ubegrænset greenfee inkluderet i dit ophold. 

Fra Hotel Vila Baleira afgår der dagligt busstransport til og fra golfbanen. De kører afsted om formiddagen og retur om eftermiddagen. Ved ankomst kan du se de aktuelle bustider i receptionen på Hotel Vila Baleira.

I Atlanterhavet, langt væk fra travlhed og turisme, finder du Portugals ø-paradis Porto Santo. Med sandstrande lige så fantastiske som på Mallorca, men knap så overrendte, er øen det perfekte sted for dig, som elsker sandstrand, lækkert badevand og smuk natur. Gå på opdagelse i hyggelige brostensbelagte gader med svajende palmer og gode restauranter. Dyk ned i vulkanøens historie og havets forunderlige verden med delfiner og hvaler. Tag på eventyrlige vandreture med spektakulære udsigtspunkter og udfordr dig selv på øens imponerende 18-hullers golfbane.

Læs mere om Porto Santo her

På golfrejsen på Porto Santo er transport til golfbanen inkluderet. Bussen afgår fra Hotel Vila Baleira om formiddagen og kører retur om eftermiddagen. Se afgangstider på hotellet. Tidspunkter og antal pladser på bussen kan variere uge for uge alt efter antal golfspillere. Se nøjagtige afgangstider på hotellet.

Golfentusiast og journalist, Svend Novrup, har besøgt Porto Santo Golf adskillige gange og giver dig en rundtur på Ballesteros mesterskabsbane

Da den temperamentsfulde verdensstjerne Seve Ballesteros stod på Porto Santos forrevne lavaklipper og så ud over vulkankegler, palmer, slugter og det vildt brusende Atlanterhav, slog det ham: - Her skal ligge en golfbane!

Som tænkt, så gjort. I dag ligger Seves mesterværk, som han designede efter sit eget ideal: Seks par-5, seks par-4 og seks par-3-huller, på Madeiras lille naboø, og på stedet, hvor han fik sin inspiration, finder man en mindeplade.

Det er en fremragende bane med allehånde udfordringer. Korte huller med søer, vandløb og bunkers, hvor teknikeren kan brillere; og huller, hvor de langt drivende kan forsøge sig på velholdte, brede fairways med skarpt skårne bunkers, før de når til de perfekte greens. Mens det er de andres tur, nyder man buske, palmer og udsigten til vulkanerne.

Banen er langt mere fair, end den umiddelbart ser ud, og de fleste scorer pænt med point på hver eneste runde.
Ikonisk modelhulFør vi tager en runde på banen, skal vi lige nyde hul 10, hvor Ballesteros har sat sig selv et minde med historisk vingesus. I Ryder Cup 1985 var han den første frygtløse, der på Belfrys hul 10 (i England!) turde drive over to vandområder til green på det 270 m lange par-4-hul, og der ligger en mindeplade på det sted, hvor bolden kom til hvile.

Dét hul har han kopieret på Porto Santos hul 10, men det opdager de færreste. At gå direkte efter green er science fiction for det store flertal af spillere, som slet ikke ser efter muligheden. De ser tvært imod en risiko for at gå i vandet to gange – men er du langt slående, så værs’go at prøve, om du kan gøre Seve kunsten efter!

Banen har et klubhus med en restaurant, hvorfra der er vidt udsyn, en driving range med mange overdækkede pladser – det skygger for solen – og desuden en glimrende ni hullers kortbane.

Transport fra hotel til golfbane t/r

Hver morgen og eftermiddag er der bus fra Hotel Vila Baleira til klubhuset, der, bygget ind i en bakke, ligger i lyse mursten i to etager. Kontoret ligger lige inden for døren med hurtig og effektiv ekspedition, og fra restauranten er der en betagende udsigt over såvel banen som en stor del af øen. Tilmed er priserne meget rimelige.

På højre hånd lige når man kommer ind finder man Proshoppen. Neden for trappen får man tildelt sin lejede trolley eller buggy af chefcaddien. Der er en driving range med mange udslagspladser og læ mod den vind, der af og til kan være ganske frisk.

Skøn og varierende bane

Banen går på tværs af hele øen - fra sandklitterne til den dramatiske klippekyst. Den er middelsvært kuperet, men kan gås af alle i almindelig god form. Alternativt er der rigeligt med buggys.
Man får nogle lange, men forholdsvis lette, huller at starte på, mens man vænner sig til, hvor utrolig naturen er, og glæder sig over, hvor godt banen bliver holdt. Blæst og en del saltvandsgus gør udfordringen stor for greenkeeperne, men man har fundet en hårdfør græstype, så det ikke føles som et problem.

At hul 4 har handicapnøgle 1, virker malplaceret. Den almindelige spiller når let green, der ligger dramatisk ned ad bakke 397/375/342 m fra hvid/gul/rød tee. Formentlig havde verdensstjernerne, der spillede banen på European Tour i 2009-11 problemer, fordi de gik over green i andet slag. Hullet er i den almindelige spillers stableford-runde sikre point.

Hul 5 er par-3 med vand foran en smal green, men med 152/137/98 m kommer de fleste helskindet over. Der er to par-3-huller mere, som man kan score godt på, som afslutning på for-9.

Over klippeslugter

Efter Belfry-hullet spiller man de lange, men lidt kedelige, huller 11 og 12 op mod en bjergkam, som man passerer og taber vejret. Herunder ligger den dramatiske, forblæste klippekyst med det voldsomt brusende Atlanterhav, hvis bølger brydes i slugterne, og i ørerne har man vinden og de mange skrigende stormfugle. Her spiller man hul 13, 14 og 15, alle over eller uden om dybe kløfter.

Det ser svært ud, og det er det også, hvis man bliver for dristig. Især på 14. hul, som er 90 graders dogleg højre hen over dybet, og hvor man let kommer til at overvurdere sit drive.

Følger man fairway, som den er lagt af Seve, får man også point her. Det samme gælder den omtanke, man skal bruge på de afsluttende huller, selv om hul 16 har handikapnøgle 2.

Hul 19

Efter runden gør man op og slapper af i restauranten, der ifølge de lokale er blandt Porto Santos bedste, og hvor priserne svarer til dem, man finder i en almindelig dansk golfklub. Porto Santo Golfe er en bane, jeg ville nyde at have som hjemmebane, og som det ikke ville være kedeligt at spille dagligt. En Seve-genialitet.

Medbring din golfbag eller lej udstyr i golfklubben 

Medbring din egen golfbag på golfrejsen mod tillæg eller lej udstyr i klubben. Ønsker du at medbringe egen golfbag på golfrejsen skal dette forudbestilles. Det kan ikke gøres hos flyselskabet eller i lufthavnen. Forudbestil hos vores rejsekonsulenter på tlf. 70 30 10 90.  

Specifikationer på golfbag 

Din medbragte golfbag skal være soft shell og det er ikke tilladt, at medbringe stativer og trolleys. Maksvægt er 15 kg. Bemærk: På din golfrejse fra København til Porto Santo t/r må du max medbringe 23 kg. bagage + 8 kg håndbagage. Læs mere om bagagereglerne her 

Priser på leje af udstyr

  • Opbevaring med rengøring (1 uge): 40 €

  • Opbevaring uden rengøring (1 uge): 25 €

  • Driving Range 2 token: 5 €

  • Driving Range 4 token: 8 €

  • Buggy 18 huller: 55 €

  • Buggy 9 huller: 40 €

  • Trolley: 10 €

  • Elektrisk trolley (18 huller) 35 €

  • Elektrisk trolley (9 huller) 25 €

  • Pro undervisning (45 min): 55 €

  • Pro undervisning ved 2 personer (60 min.): 35 € pr. person

  • Pro undervisning ved 3 personer (60 min.): 30 € pr. person

  • Pro undervisning ved 4 personer (60 min): 25 € pr. person

  • Pro undervisning på par 3 bane: 90 €

  • Kølle/jern til Driving Range (pr. stk.): 2,5 €

  • Wilson Staff D200 golfsæt (9 huller): 35 €

  • Wilson Staff D200 golfsæt (18 huller): 45 €

  • Halvt sæt (5 køller/jern): 20 €

  • Tom golfbag: 10 €

Forbehold for prisændringer

Bestilling af buggy inden afrejse (tidligst 6 måneder før afrejse)

Ønsker du at bestille buggy inden afrejse, kan det gøres direkte til vores danske personale på destinationen, som går videre til Porto Santo Golfklub med de fremsendte ønsker. Teamet på Porto Santo kontaktes på teampxo@folkeferie.dk – Husk at få en bekræftelse på bestillingen. Der kan tidligst bestilles buggy 6 måneder før din afrejse.

(Bestilling af buggy efter din ankomst til Porto Santo foregår direkte mellem golfbanen og dig).

Ved bestilling bedes der oplyses følgende:

  • Bookingnummer

  • Antal buggies

  • 1 navn pr. buggy

  • Dato

  • Tee time

Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal buggies, så vi håber på hensyntagen til gangbesværede spillere og gæster med fysiske begrænsninger.

Vi tager forbehold for, at vi i særlige situationer må annullere bestillingen, hvis buggies er ude af drift.

Bestilling af buggy efter ankomst 

Ønsker du at bestille en buggy efter din ankomst til Porto Santo, så skal du selv henvende dig til personalet i golfklubben. Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal buggies.

Betaling af udstyr

På din golfrejse foregår al afregning på leje af udstyr hos Porto Santo Golfe. Der er begrænset antal buggies og trolleies til udlejning ved Porto Santo Golfe. Bemærk: Priserne er vejledende. 

Yderligere information

Er du interesseret i golfrejser og vil læse mere om golfbanen, så se mere på portosantogolfe.com

Registrer 4 tee tider inden afrejse

Du kan registrere op til 4 tider forud for afrejse, så planlægningen af ferien kan starte allerede inden ankomst til Porto Santo. Grundet stor interesse for starttider fra tidlig morgen og frem til kl. 11.00 er det inden afrejse muligt, at registrere maks. 2 tider per person i dette tidsrum. Ellers er der frit valg for at registrere op til 4 tider pr. person pr. uge inden afrejse. Der kan bookes flere tider, samt evt. ændres i eksisterende tider via vores danske rejseledere, når du er ankommet til Porto Santo.

Bemærk, du kan maksimal reservere 4 tider af gangen. Det vil ydermere være muligt at foretage ændringer i eksisterende registreringer helt frem til 24 timer før din afrejse til Porto Santo. Rejser du i 14 dage og ønsker at booke tee tider til uge 2, så skal du kontakte os på tlf. 70 30 10 90 

Sådan registrerer du tee tider

Du kan nemt selv booke dine starttider på FolkeFerie.dk, klik på ”MIN BILLET” oppe i højre hjørne eller log in direkte på dette link: Folkeferie.dk/billet
For at logge ind skal du bruge dit bookingnummer samt internet password, som du finder øverst i højre hjørne på din billet.

Når du er logget ind, skal du klikke på fanen øverst på siden ” tee time”. Klik herefter på ”vælg venligst”. Klik på ønsket spildato og starttidspunkt ud for hver deltager, som du finder øverst til venstre på siden. Bemærk at alle bestilte tee tider er personlige, og du skal være fyldt 12 år for at booke tee tider. 

Vigtigt!

Når du skal gemme dine ønsker, er det VIGTIGT, at du gemmer dine valg både under ”tee time” og på selve tilvalgssiden, hvorefter du får en besked om at ”Ændringen er gemt”. Får du ikke denne besked, vil dine tee tider ikke blive bekræftet. Dine registrerede tee tider, vil fremgå af din billet, som du vil få tilsendt på din mail.

Vi skræddersyer golfrejsen til jeres behov

Vi ved, at der ligger meget planlægning bag ved alle grupperejser. Derfor tilbyder vi at planlægge alt ned til mindste detalje – allerede inden afrejse. Vi ved også, at alle grupper har sine individuelle behov og ønsker til deres tur, og vi
bestræber os på at kunne opfylde alt fra stort til småt. Kontakt os på tlf. 70 30 10 90 eller på salg@folkeferie.dk

Tee tider

I kan registrere op til 4 tider forud for afrejse, så planlægningen af ferien kan starte allerede inden ankomst til Porto Santo. Se mere under menupunktet "Registrer tee tider før afrejse"

Driving Range

Til træning og opvarmning er det muligt at booke driving rangen på Porto Santo Golf, hvor der findes 36 udslagspladser.

Fri bolde - Driving Range

Ønskes der ubegrænset bolde på driving rangen kan dette aftales på forhånd til en favorabel pris.

Opbevaring af golfudstyr med rengøring

I stedet for dagligt at transportere medbragt golfudstyr frem og tilbage til Porto Santo Golf tilbydes opbevaring i aflåst lokale, samt rengøring af udstyret.

Leje af buggy, trolley og el-trolley

Inden afrejse er det muligt at bestille ekstra udstyr til runderne på golfbanen.

Transport t/r

Helt eksklusivt arrangerer vi transport for større grupper fra hotellet til Porto Santo Golf og retur. Dette giver mulighed for, at få mest muligt ud af programmet.

Mad på Porto Santo Golf

Porto Santo Golf har en meget lækker restaurant, og tilbyder lækre menuer både til frokost og middag. Aftaler kan laves inden afrejse, så det eneste, I skal gøre, er at sætte jer til bords, når sulten melder sig.

Er du som rejsebestiller fyldt 60 år?

- så får du og dine medrejsende 300,- i rabat pr. person på golfrejsen til Porto Santo med afrejse fra København. 60+ rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter end børnerabat. Bestiller du rejsen online skal du sætte kryds ved feltet "Bestilleren er fyldt 60 år". Ønsker du at bestille rejsen telefonisk, skal du blot spørge efter 60+ rabatten, så sørger vi for resten. Vores dygtige rejsekonsulenter sidder klar ved telefonerne hverdage fra kl. 9:00 - 16:00. 

Kontakt vores dygtige rejsekonsulenter på tlf. 70 30 10 90

Børnerabat på Hotel Vila Baleira på Porto Santo

Børn fra 2-17 år får op til 40% i børnerabat på rejsen til Hotel Vila Baleira, når børn og voksen bor i samme bolig. Børnerabatten gælder 7-, 9-, 12-, 14-, 16- og 19-dages charterrejser med afrejse fra København. Børnerabatten kan ikke kombineres med andre rabatter medmindre andet er angivet.

Golflegendens vurdering

"Det er en naturskøn bane med stor variation fordelt på to områder. Ved de første 9 huller er der en fantastisk udsigt over havet. En kæde af små søer forbundet af vandfald påvirker 3 strategiske huller (3, 4 og 5). Den anden del af banen er indrammet af klipper i stil med flere britiske mesterskabsbaner og med mange spektakulære aspekter i spillet. Hul 13, 14 og 15 befinder sig tæt på stejle klipper højt over havet. Hul 10, 11 og det afgørende hul 18 går ikke ubemærket hen, de domineres af udfordrende vandhazarder. Porto Santo Golf er blandt de bedste golfbaner i Europa." - Seve Ballesteros

Oplev Porto Santo og golfbanen i 360°

Jan.

19°

Nat: 13°

Vand: 18°

Regnfrie dage: 25

Feb.

19°

Nat: 13°

Vand: 18°

Regnfrie dage: 23

Mar.

20°

Nat: 14°

Vand: 18°

Regnfrie dage: 25

Apr.

20°

Nat: 13°

Vand: 18°

Regnfrie dage: 26

Maj.

21°

Nat: 15°

Vand: 19°

Regnfrie dage: 29

Jun.

23°

Nat: 17°

Vand: 21°

Regnfrie dage: 29

Jul.

25°

Nat: 19°

Vand: 22°

Regnfrie dage: 31

Aug.

26°

Nat: 20°

Vand: 23°

Regnfrie dage: 30

Sep.

26°

Nat: 19°

Vand: 23°

Regnfrie dage: 28

Oct.

24°

Nat: 18°

Vand: 23°

Regnfrie dage: 26

Nov.

22°

Nat: 16°

Vand: 21°

Regnfrie dage: 24

Dec.

20°

Nat: 14°

Vand: 19°

Regnfrie dage: 24

Golfrejser i 2025

Priser pr. person ved min. 2 personer med mindre andet er angivet. Forbehold for udsolgte afgange og prisændringer. Bemærk: Der er plads til et begrænset antal golfbags på hver afgang. Nedsatte rejser kan ikke kombineres med andre rabatter.

Golfrejser med direkte fly og lækre hoteller

Som det eneste rejsebureau flyver FolkeFerie.dk direkte fra København til Porto Santo. Efter knap 5 timers flyvetid lander du på golfparadiset Porto Santo, hvor ferien kan begynde. Afstandene er små men mulighederne er store og det meste er indenfor rækkevide på denne smukke ø-perle, som ikke kun er golf, golf og golf. Få destinationer har så meget at byde på som Porto Santo. På vores golfrejser kan du vælge mellem at bo på enten Hotel Vila Baleira inkl. morgenmad eller Vila Baleira Suites. Begge hoteller ligger smukt placeret i første parket til stranden.

Opholdet er bl.a. inklusive gratis golf og gratis adgang til det kommunale tennisanlæg med både tennis og padel. Hotel Vila Baleira og Vila Baleira Suites ligger blot få kilometer fra den berømte golfbane, så du kan nemt komme til banen og starte din næste golfferie på bedste vis. Ydermere kan du gratis deltage på vores guidede vandreudflugter eller udforske området på egen hånd på cykel. Forkæl krop og sind i Thalasso Spa, en del af Hotel Vila Baleira, efter en aktiv dag med golf.

Med den smukkeste udsigt ud over golfbanen og Atlanterhavet, ligger øens golfklub med det moderne klubhus. Klubhuset byder på faciliteter som f.eks. omklædning, opbevaringsrum, golfshop samt en fantastisk restaurant hvor du både kan få noget koldt at drikke og lækkert at spise, når I kommer tilbage fra banerne efter jeres golftur.

Har du ikke booket din næste golfrejse endnu, og står du måske og overvejer forskellige golfdestinationer og fantastiske golfbaner så kan vi varmt anbefale Porto Santo til din næste golfrejse. Du skal ikke lade dig snyde af Atlanterhavsøens lille størrelse, Porto Santo byder på golf i fantastiske omgivelser og med en masse lækre faciliteter. Uanset om du er nybegynder eller professionel golfspiller, vil dine golf færdigheder blive testet og udfordret hele vejen rundt.

Golfrejser med direkte fly fra København

Porto Santo er det ideelle rejsemål for en golftur ved Atlanterhavet. Med direkte flyvninger fra København til øen tur og retur gennem FolkeFerie.dk, er det nemt og bekvemt at nå dette skjulte golfparadis. Vi flyver til Porto Santo næsten året rundt, med undtagelse for august, december og januar. Vælg mellem vores to fantastiske hoteller, hvor ubegrænset greenfee er inkluderet i prisen. På strand- og golfhotel Vila Baleira er morgenmad inkluderet. Uanset om du er en erfaren golfspiller eller blot ønsker at udforske golfverdenen, vil Porto Santos charme og golfbaner give dig en uforglemmelig oplevelse. Greenfees kan hurtig blive dyrt når man skal spille golf.

I vores golfrejser er greenfees automatisk inkluderet i opholdet, forudbestilte starttider koster heller ikke noget ekstra. Vores golfrejser tilbydes med forskellige varigheder, hvor du kan sammensætte din egen golfrejse med den afrejsedato og varighed som passer dig bedst, og med forskellige hoteller at vælge imellem. Vi tilbyder ikke golfweekend, golfrejser med FolkeFerie.dk er på mellem 7-19 dages varighed. Få et dejligt golfophold med gode golfbaner og bo tæt på alt. Se vores bedste tilbud og afbudsrejser på golfture her.