Om Porto Santo

Portugisisk ø-paradis

Paradis i gyldne og blå toner

Afslappende og forbløffende smuk. Det er nogle af de første ord, der falder en ind, når den lille portugisiske ø i det store Atlanterhav skal beskrives. Porto Santo er et paradis med gyldne og blå nuancer og et fantastisk roligt sted med uspoleret natur og et skønt klima året rundt.

Prisvindende sandstrand

Porto Santo er blandt andet kendt for sin udfordrende 18-hullers tidligere meterskabsbane. Men også øens største attraktion - den 9 km lange strand, som strækker sig langs hele sydkysten. Porto Santo kaldes den gyldne ø takket være stranden, som har vundet priser som en af Europas bedste strande på grund af det fløjlsbløde sand, sandets helbredende virkning og vandets renhed.

Stor variation i landskabet

Porto Santo imponerer med spændende vandreruter og et mangfoldigt landskab. Modsat den flade sydkyst, har vulkansk aktivitet for millioner af år siden skabt rå klippekyster og bjerge med fantastiske udsigtspunkter på nordkysten. Fra det 430 meter høje bjerg Pico do Castelo kan du opleve en af de bedste udsigter over Porto Santo, havet og naboøerne. Mellem nord- og sydkysten findes et ørkenagtigt landskab med sjældne sandfossiler, som kun kan opleves to andre steder i verden.

Perfekt vejr året rundt

Porto Santo nyder godt af et stabilt og tørt klima hele året rundt. Om sommeren kan du nyde en gennemsnitstemperaturer på 26 ºC, stranden og det rene, lækre badevand. Om foråret og efteråret er klimaet mildt og behageligt - perfekt til en aktiv ferie under blå himmel. Og om vinteren bliver temperaturen sjældent lavere end 17ºC.

Masser at opleve og aktiv ferie

Selvom øen ikke er større end 42km2, er der masser at opleve, og det er let at komme rundt og svært at fare vild. Med god infrastruktur, meget lidt trafik og skilte allevegne er det nemt at udforske øen, se seværdighederne og opdage små hemmelige hjørner iført vandrestøvler eller på cykel.

Komme helt ned i gear og slap af

Allevegne på Porto Santo hersker en skøn og sjælden ro. Øens charmerende hovedby, Vila Baleria tager imod dig med brostensbelagte gader, små butikker, caféer og restauranter. Nyd den svalende havbrise på palmealléen ved havnen, få en stor isvaffel på torvet sammen med de lokale og besøg boligen, som husede den berømte søfarer Christoffer Columbus.

Oplev Porto Santo i 360°

Porto Santo - kort og godt

... Atlanterhavet, ud for Afrikas kyst. Øen er en del af den portugisiske øgruppe, der også omfatter den mere kendte ø Madeira.

Porto Santo tilbyder en fantastisk chance for at komme væk fra det hele. Vulkanøen er blandt andet kendt som en golf-destination takket være den smukke og udfordrende 18-hullers mesterskabsbane. Det milde og tørre klima året rundt gør desuden øen ideel til vandre- og cykelture.

... 11 km på tværs. Der er ca. 4470 indbyggere på porto Santo. Øen er ikke større end, at du kan se den på én dag, men du vil med garanti ikke fortryde at tilbringe hele din ferie på Porto Santo. Øen har sin egen lufthavn. Af alle Madeiraøerne er Porto Santo den nordligste og østligste.

... en flad ø.

Mens sydkysten på Porto Santo er flad, er nordkysten på Porto Santo rå og bjergrig med stejle, forrevne klipper. Midt på øen hæver sig to bjerge, Pico do Facho (517 m) og Pico do Castelo (437 m). Mod øst strækker sig et ørkenagtigt bjerglandskab. Klimaet er tørt og ensartet med ganske små temperatursvingninger. Typisk vegetation er nåletræer, strandfyr, pinje, steneg og oliven.

... Blomsterudkigspunktet og refererer til et af de smukkeste udkigspunkter på Porto Santo. Her er en smuk udsigt til Ilheu do Cal – kalkøen. I klart vejr kan du også se naboøen Madeira. 

Oplev de meget specielle klippeformationer ved bjerget Pico de Ana Ferreira. Pico de Ana Ferreira er det højeste punkt på den vestlige del af øen. Klipperne står som spektakulære orgelpiber skabt af vulkansk aktivitet for millioner af år siden. Nedenfor strækker golfbanen og stranden sig.

...langs øens østkyst. I Serra de Dentro områdets bjergede landskab, finder du en forladt landsbydal med karakteristiske gårde opført af enorme natursten og græssende geder og får. Fra Serra de Dentro er der en god vandresti på 4.5 km i et fredet område til Pico Branco med rig natur og sjældne sneglearter. Se flere vandreruter her

...omkring 3.800 indbyggere. 

Porto Santos hovedby Vila Baleira er øens hyggelige samlingspunkt med blandt andet havnepromenade, gode restauranter og caféer, indkøbsmuligheder og den smukke palme allé, som fører dig direkte til øens gyldne sandstrand. I hjertet af byen kan du opleve boligen, som angiveligt husede den berømte søfarer Christoffer Columbus. I dag er huset omdannet til museum og fyldt med navigationsinstrumenter, søfartskort, skibsmodeller, malerier, mønter og kobberstik.

...sin tilknytning til den verdensberømte opdagelsesrejsende Christoffer Columbus. Se byens kirke, rådhus og ikke mindst Columbus museet. Museet ligger i det hus, hvor søfareren Christoffer Columbus engang boede, og hvor han sandsynligvis planlagde sin første tur over havet.

...Quinta Palmeiras fuglepark

Fugleparken Quinta das Palmeiras er en overraskende frodig, grøn plet på en tør slette vest for Porto Santos lufthavn. Her kan du opleve en fantastisk have fuld af roser, hibiscus, raket- og trompetblomster. Børnene vil elske skildpadderne, det søde jordegern og svanerne, der svømmer rundt i en sø med springvand. Mød også parkens farvestrålende og talende papegøje og se de mange andre fritflyvende fugle.

...landsby. Her ligger det lille Etnografiske Cardina Museum med landbrugsredskaber og vinfremstillingsredskaber fra hele øen.